Lørdag nat d.6/8-06
   Jeg, Katja, var oppe 4 gange for at lukke Tyson ud at tisse. Første gang kl.01.30 - sidste gang kl.05.30, hvor den lile bølle havde bestemt sig for ikke at ville sove mere! Jeg er sikker på han hyggede sig enormt med stueplanterne og tilhørende jord den nat, for gulvet (1mX1m) var fyldt med jord Dette betyder, at jeg nu har stillet alle planterne op på spiseborde og køkkenborde. Så lige pt. minder det meget om en urskov eller jungle hjemme hos os :-) Og hvad lavede Ole mens alt dette stod på?! Jo, han var skam stadig i drømmeland!
   Vi har gulvtæppe i soveværelset og det er bare FOR varmt for ham, så han sover med snuden på dørtærsklen og rumpen ude i gangen på trægulvet. Men han vil være sikker på at have overblikket og tjekke at vi ikke forsvinder fra ham
   Nu serverede jeg et overdådigt måltid til den lille, og så tog fanden ved ham. Nu skulle der leges! Total overgeraret var han, så jeg satte tændstikker i øjnene og begav mig ud på terrassen og sparkede til en bold og svingede lidt med et reb. Tyson ville gerne fortsætte med at lege, men efter nattens strabadser kunne jeg ikke mere. Så det endte med at jeg, efter morgenmaden, faldt om på sofaen ved 8-tiden og Tyson fulgte heldigvis trop og dejsede om på gulvet. Dejligt


Søndag nat d.7/8-06
   Jeg havde sagt til Ole, at nu måtte han altså tage tørnen og stå op og lukke Tyson ud og tisse om natten, for jeg skulle tidligt op og på arbejde. Ole skulle først møde senere, så det var da kun fair  Så et eller andet sted håbede jeg han også skulle op 4 gange, men denne nat blev det kun til 2 gange (dygtig Tyson) Kl.03.30 og 05.30 og jeg skulle alligevel op ved 6-tiden, så det var bare fint. Måske jeg kan bruge ham som vækkeur fremover
   Vi kunne høre, at han var vågen midt på natten, men da var han da så respektfuld at han bare aktiverede sig selv med sit legetøj. Den fik ikke for lidt og tror han morede sig gevaldigt med at løbe efter sin bold og ruske i sit tæppe. Det lød ret voldsomt, men der var ingen tegn på materielle skader om morgenen


Tysons 1. uge i Varde
   Ja, hvad skal man sige? Det gik jo faktisk bedre end forventet. Vi havde begge forventet at skulle rende og tørre pis og lort op i tide og utide, men det er kun smuttet for den lille bølle mens vi ikke har været hjemme. Og det er jo forståeligt nok, for hvorfor forlader vi ham også?! Det er da ikke til at forstå, vel
   Når jeg, Katja, tager på arbejde er det med en klump siddende langt oppe i halsen. For kan da ikke lide at høre ham bjæffe og pive sådan som han gør. Det lyder jo som om der er nogen der er ved at tage livet af ham  Men heldigvis har Ole været hjemme denne uge, så han ikke er helt alene. Det var min trøst.
   Nu glæder vi os bare til weekenden, hvor vi bare kan slappe af og være sammen alle 3  Og på søndag skal vi til ringtræning med social samvær oppe hos Hanne og Kaj. Vi glæder os til at se Tyson blive genforenet med hans søskende. Det bliver sjovt at se

At sove X2...
   Da Ole arbejder om natten og mig om dagen, havde vi selvfølgelig vores tanker og ideer, om at det nok ville blive et problem at "sove ud" med os begge to! Den første uges tid fik Ole også kun lov til at sove til ved 12-13 tiden og blev så beordret ud i køkkenet (af Tyson vel at mærke!) for at lave noget mad så han kunne få noget i skrutten og sove videre
   Så det var minus søvn til Ole og maks søvn til Katja...haha
   Men de efterfølgende uger er gået upåklageligt; Ole har sovet indtil ved 16-tiden og mig indtil jeg skulle op. Sådan vil vi gerne fortsætte i fremtiden Tyson. Husk det!


Svamp i Tysons lille øre
   Fredag d.25.august faldt jeg over noget på nettet om øremider. Der stod at der kunne dannes mere ørevoks end sædvanligt. Og så slog det mig, at jeg nogle dage før havde renset Tysons øre og der var det kun det ene øre der var extra udsat for dette brun-/rødlige snask. Så gik der panik i mig og fik Ole til straks at ringe til dyrlægen. Vi tog derud med det samme jeg kom hjem fra arbejde og fik taget en test. Svaret ville først komme mandag, så vi fik noget til at dryppe hans ører med weekenden over.
   Af og til ryster han på hovedet og prøver at klø sig med bagbenene og man kan ikke andet end at håbe det snart bliver bedre. Det klør jo som fanden, sådan noget, så lad os nu få det ud af vores verden og Tysons øre!
   Så blev det mandag og Ole og Tyson tog til dyrlægen for at få svar på hvad det var der havde indtaget Tysons øre!  Det viste sig at være svamp/stafilikokker. Vi fik nu nogle øredråber med hjem som vi skal dryppe ham med 2 gange dagligt i 2 uger. Og herefter håber vi at det går i sig selv igen....stakkels lille Tyson.

Vaccination
   Så kom dagen hvor Tyson skulle have sin 12 ugers vaccine. Han er godt nok 13 uger gammel, men pga. behandlingen af hans øre-svamp, kunne det først lade sig gøre nu.
   Vi drog afsted til dyrelægen for at få vaccinationen overstået. Vi havde fået af vide at han kun kunne blive vaccineret hvis hans øre var "helbredt". Dyrlægen tjekkede hans ører og konkluderede at svampen næsten var helt væk. Dog skulle vi stadig dryppe hans ører et par dage endnu.
   Så fik Tyson en godbid af dyrlægen og vupti, så var han vaccineret. Det var der jo ingen ben i  Vi kommer tilbage om 4 uger og får den sidste vaccination og så skulle det være ude af verden...

Svamp igen?
   Fredag d.2.februar tog vi et smut til dyrlægen, for vi havde en anelse om at han havde fået svamp igen, da han rystede sig lige rigeligt på hovedet. Men dyrlægen tjekkede hans ører og sagde at de var så fine og lyserøde som de kunne være, så vi kunne tage hjem med ro i sindet og fri for at skulle kæmpe en kamp for at få lov til at dryppe hans ører. (for det er han IKKE vild med!)
   Så vi er efterhånden kommet til denne konklusion om hvorfor Tyson ryster sig på hovedet; Han synes simpelthen dem han bor sammen med ikke er helt normale

Påskeferie-dagpleje
   I påsken tog vi et smut til London. Her efterlod vi så Tyson i familiens varetægt. Oles storebror og kone, Kenn&Pusser, skulle passe ham i 5 dage og her er hvordan det gik for sig:
   Det skal lige siges at dette har vi først efterfølgende fået fortalt (og det var nok også bedst sådan )
   Den første aften skulle Tyson lige tisse før sengetid, så Pusser gav ham halsbånd på og ville lige låse døren, men før hun havde set sig om havde Tyson fået vristet sig ud af dette og tog benene på nakken og spurtede ud i natten!
   Heldigvis var der her en masse nye dufte der skulle undersøges, så det fik sat en stopper for dette halv-maraton. Pusser måtte dog lige sunde sig en time eller 3 før hun fik normal hjerterytme igen
   Dagen efter vi fik ham hjem igen, lavede han det samme nummer med Katja: Jeg havde overset ham og pludselig mosede han forbi mig ud af havelågen. Heldigvis bor vi i et område med mange stier, så det gik ikke så galt, men hjertet hoppede da lige en xtra gang eller 2, da jeg måtte ud på en lille forfølgelsesjagt!
   Kenn klagede over en konstant grynten/snorken fra Tyson, men vi er blevet enige om at det er Pusser der burde klage, for nu havde hun 2 der ihærdigt forsøgte at ødelægge hendes nattesøvn
   Derudover har Tyson været på besøg på speedway-banen og her fik han rigtig snust og snakket med en masse nye mennesker.
   Og fliserne, tjaah gad vide hvad det er der kom på dem...
   Tyson takker for god pleje og glæder sig til at komme og besøge jer igen...

Hvepse-stik !
1. maj var Tyson, som så mange andre, i kamphumør  Han havde været ude i haven et par timer og da vi fik ham ind igen, gik han og snuste helt overdrevent meget på gulvet i hele huset og så slikkede han sig lige lovlig meget om munden. Vi tænkte at han nok bare havde fået solstik, men nu blev det for meget for Ole. Han var ved at få stress af at Tyson fes rundt og lavede underlige lyde  Så han mærkede efter inde i munden på ham og rystede ham lidt på hovedet. Ud faldt en total stiv, sort hveps som han har gået og suget alt giften ud af og som så nok også har stukket ham.
Lad os håbe at det var sidste gang han spiser en hveps....men det er det nok ikke  Nu, 2 dage efter, er han sig selv igen. Troede sgu lige han var blevet tosset

Overnatning i Randers
Efter endt udstilling i Fjellerad, hvor det blev til en tilfredsstillende 1.pr, 4.pl., kørte vi til Randers hvor vi skulle overnatte hos min bror, Rune og hans kæreste, Michelle. Vi ankom til deres mindre lejlighed hvor Tyson og deres hund, Diva skulle tilbringe aftenen og natten sammen  Det hele forløb nu meget godt - med mange tumleture!
Da Tyson er en særpræget "ude-hund" var deres terrasse et godt supplement til vores have...Så derud forduftede han når det hele kogte lidt over i den lille lejlighed...ha ha
I kan se billeder fra vores tid i Randers under diverse billeder...


Pote-allergi
20.september opdagede vi at Tyson begyndte at gnave og slikke sig meget på især forpoterne. Vi havde i forvejen en tid ved dyrlægen d.24., så vi tænkte vi ville spørge dyrlægen hvad det var der. Men igår og inat var det så slemt at vi vågnede ved at han lå og slikkede sig på poterne. Vi gav ham strømper på forpoterne for at han kunne lade dem få ro.
Idag, lørdag, har vi så lige været ved dyrlægen og han konstaterede at det måtte være pote-allergi! Han fik 2 indsprøjtninger, piller til 5 dage og creme|salve vi skal smøre ham med mellem trædepuderne.
Lige nu har jeg smurt ham mellem trædepuderne, givet ham strømper på og nu ligger han og sover udenfor. Vi må håbe det hurtigt går over...
Se billede nedenfor...

Opdatering til allergi:
Vi havde en mistanke om at det var noget foder han ikke kunne tåle og ganske rigtigt; vi tog royal canin foderet(det man vinder på udstilling) fra ham og derefter har der ikke været noget. Så det får han aldrig mere! Det var simpelthen for meget protein!
Efter en uges tid vendte hans gode humør tilbage og vi kan mærke på ham det har hjulpet. Han vil med ud at gå tur igen - hvor han før bare sad og kiggede bedende på mig om at få lov at blive hjemme! Det lignede slet ikke Tyson, så nu er vi bare glade for at have fået vores glade bølle tilbage
Resten af husstanden kan nu sove i fred igen og ikke blive vækket af hans gnaven i poterne...aaahhhhh

Min ven ( berettet af Tyson himself, nov 07 )
Hver morgen når Ole kommer hjem (gad vide hvad han egentlig har lavet hele natten!!?) går han tur med mig. Og det er med stor forhåbning om at møde min ven. Min ven er en drenge-beagle der er ligeså pjattet som mig  Jeg drøner nedad fortovet - forbi alle parcelhusene - ned til stierne. Her tjekker jeg både til højre og venstre om han nu skulle være der. Heldigvis, 8 ud af 10 gange har vi fået det kringlet sådan at få vores mennesker ud af døren samtidig
Vi løber hinanden i møde og tumler lidt og bliver enige om at vi er rigtig gode venner og aftaler at mødes samme tid, samme sted dagen efter. Desværre er det ikke altid det lykkes
Dette var lige en lille historie fra mine gåture...

Operation: Blød gane! 19/5-08
Det har været en hård dag for mig idag: Jeg vågnede, fik min sædvanlige morgengåtur, men jeg måtte ikke få noget morgenmad? Og jeg fik heller ikke noget natmad - min skål var væk? Vi kørte afsted imorges og jeg undrede mig over hvor vi skulle hen. Det viste sig at vi skulle ud til dyrlægen, hvor vi har været før, men denne gang måtte jeg ikke komme med hjem igen?
En mand tog mig med ud bagved og jeg blev løftet op på et bord. Herefter husker jeg ikke noget før jeg vågnede igen. Jeg havde ondt i halsen - der var noget der irriterede. Hvad var der lige sket? Jeg fik lov til at ligge og slappe af i nogle timer, før Ole kom og hentede mig igen. Jeg blev så glad for at se ham at jeg kort glemte at noget irriterede i halsen. Jeg fik en bamse, som jeg havde snuset til om morgenen før de forlod mig hos den onde mand - den er jeg glad for at have fået med med hjem
Vi fik også nogle piller med hjem jeg skal have i nogle dage og tro det eller lad være, men jeg skal leve af ris, kylling og A38 blendet sammen...mums. Jeg er lidt træt nu, så går lige ud i haven og får mig en lille lur. I hører nærmere hvordan det går mig.

Dagene derpå!
Puuuha jeg har haft det underligt i min mave, men det er nok fordi jeg lige skal vænne mig til den blendede mad. Og så irriterer det også lidt nede i halsen! Jeg har kastet op 4 gange idag og Katja ringede til den onde mand og spurgte hvad der var galt med mig; han sagde at det var helt normalt. Onsdag kastede jeg kun op 2 gange, så imorgen håber jeg på at holde det nede hvor det skal være Og jeg kan siger jer det var god mad jeg fik til aftensmad: lever, ris og A38...mums! Men det går fremad og mine gåture bliver også længere og længere. Det er noget jeg kan lide, men jeg må ikke overanstrenge mig Jeg skriver når der er nyt herfra vestegnen...

Igår kastede jeg kun lidt vand op og idag har jeg slet ikke ofret mig. Det går faktisk meget bedre. Og jeg fik en gåtur af acceptabel længde (kunne dog være længere efter min mening) Det eneste der irriterer mig nu, er at jeg mangler lidt hår på begge forben - der hvor droppene gik ind under operationen, men det vokser jo ud igen. Over and out for denne gang....

Idag er det søndag, 6 dage efter min operation, og har lige fået den sidste smertestillende pille. Det går fremad - det raller ikke så meget nede fra min hals mere! Nu begynder jeg at se mere positivt på det hele, for det har godt nok været nogle hårde dage
Fredag skal vi ud til den onde mand igen og så håber jeg må at jeg snart må få min sædvanlige mad tilbage (selvom det har været godt med 1 uges tid med ris og lever) Det kan blive for meget af det gode Katja siger at hun imorgen vil ringe til dyrlægen og spørge om det, så kryds poter for mig...hehe.
Hold jer muntre - det gør jeg

Jeg var allerede ude ved dyrlægen idag, mandag d.26.maj, og den onde mand sagde at alt så ok ud og jeg behøver ikke komme derud mere (i den anledning i hvert fald) - Jubiiiiii Og så må jeg få min mad tilbage på pladsen hvor den plejer at stå - endnu mere jubiiiiiii!
Mens jeg lå og sov rodede Katja rundt ude i bryggerset hvor min mad normalt står. Jeg tænkte ikke mere over det, men pludselig kom der en duft som jeg kendte. Jeg kunne ikke helt identificere den, men jeg gik på jagt Hvad var det? Jeg havde fået min mad tilbage - spiste rub og stub og mere til. Katja og Ole grinede af mig, men jeg var ligeglad. Jeg spiste bare løs. Nøj, hvor havde jeg savnet min normale mad!
Dyrlægen sagde at vi først rigtig ville kunne høre hvordan ændringen i min vejrtrækning ville være efter 1-2 uger, så vi venter lige med at berette om hvordan vi synes det er gået. Over and out...later boys and girls

Vi skriver idag d.20-07-08 og det er nu 2 måneder siden jeg blev opereret. For det første er jeg lykkelig over at have fået min mad igen. For det andet så er min vejrtrækning ikke så besværet når vi er ude at gå lange ture (og det ved enhver der kender mig, at det ææælsker jeg) Hvad de så end har lavet mens de rodede rundt nede i min hals, så virkede det sgu. Men Katja og Ole brokker sig stadig over at jeg snorker, så jeg er begyndt at gå ud i bryggerset - længst væk fra deres soveværelse når jeg skal sove igennem. Så kan de lære det, kan de! Men her er humøret højt igen. Vi høres ved allesammen...

Tyson har ikke tid til at sove og slappe af. Nej der skal være fart over feltet