Civil War Medallion Quilt

Lige for tiden arbejder jeg på denne Civil War Medallion Quilt, hvor toppen nu er blevet færdig, og quiltningen af den er påbegyndt.

Quilten er designet af Helene Juul Design  -
Inspirationen til mønsteret fik Helene fra bogen "Alice´s Tuilps" af forfatteren Sandra Dallas. Handlingen foregår under borgerkrigen i USA 1862, hvor Alice er efterladt på svigermoderens gård, mens hendes mand deltager i krigen, og er udformet som breve til både hendes mand og søster, hvor Alice beskriver livet og dagligdagen i denne tidsperiode af USA´s historie.

Quilten måler 2,5 x 2,5 meter - den eneste ændring jeg har lavet er, at jeg har sat en bredere kant omkring den, for at få den til at passe til en kingsize-seng.
Alle stoffer, der er brugt til quilten er reproduktionsstoffer - genoptryk af gamle mønstre fra omkring 1860´erne. Ligeledes er alle blokkene også mønstre fra den tid, så det hele passer sammen historisk.

Quilten er håndsyet og bliver også quiltet i hånden med traditionelle mønstre.



Her er toppen lagt på sengen, inden den blev riet

Alle tre lag er riet og klar til quiltning

Bagsidestoffet - en smuk paisley i dobbelt bredde

Midterfeltet er en applikation på muslin

Nærbillede af quiltningen på midterfeltet - en traditionel diagonal-quiltning med ½ tommes mellemrum