En kort in­tro­duk­tion til rus­sisk por­ce­læn.

Dette porcelæn er frem­stil­let og hånd­ma­let på en fa­brik no­gle få hun­dre­de ki­lo­me­ter fra Mos­kva. I 1902 fik fa­brik­kens ejer til­delt ti­tel af "Le­ve­ran­dør til Det Kej­ser­li­ge Rus­sis­ke Hof", men al­le­re­de fra 1872 ind­gik rigs­vå­be­net "dob­belt­ør­nen" i fir­ma­mær­ket.

Por­ce­læn fra fa­brik­ken er i ble­vet hæ­dret med guld­me­dal­jer på ver­dens­ud­stil­lin­ger i Pa­ris (1889 og 1900) og med Grand Prix på ud­stil­lin­gen i Re­ims (1903). Men og­så ef­ter re­vo­lu­tio­nen har fa­brik­ken be­va­ret en fin po­si­tion og fik så­le­des til­delt hø­jes­te ud­mær­kel­se på Ver­dens­ud­stil­lin­gen i Bru­xel­les (1958).

Rus­sisk por­ce­læn ad­skil­ler sig i øv­rigt fuld­stæn­dig fra an­dre lan­des. Har sin egen his­to­rie og helt eget des­ign.

Rus­lands pro­duk­tion af por­ce­læn­ kom ikke i gang før 1800 tal­let. I Eur­opa var kun­sten kendt al­le­re­de i 1500 tal­let i Fi­ren­ze. Zar Ivan den Gru­somme og hans ef­ter­føl­ge­re for­søg­te uden held at fra­vris­te de Eu­ro­pæ­is­ke lan­de form­len. Men først da Zar­ina Eli­sa­beth I "im­por­te­re­de" en ud­læn­ding, hr. Hung­er, som vis­te sig kun at ken­de til de­ko­ra­tion og emal­je­ring, lyk­ke­des det ved hjælp af en rus­sisk ke­mi­ker, D.I. Vi­no­gra­dov at frem­stil­le por­ce­læn i Rus­land.

Gen­nem sid­ste halv­del af det 18. år­hun­dre­de pro­du­ce­re­de no­gle få pri­va­te fa­brik­ker  i Rus­land, men kun Fran­cis Gard­ner, og selv­føl­ge­lig Den kej­ser­li­ge Fa­brik i Skt. Pe­ters­borg, fort­sat­te ind i det 20. år­hun­dre­de.

Rus­sisk por­ce­læn gi­ver den stør­ste ny­del­se, når det be­trag­tes som en kunst i sig selv uden sammen­lig­ning med an­dre lan­de. Rus­land hen­te­de ger­ne ideer fra Ves­ten og blev og­så på­vir­ket af dem, men æn­dre­de dem hur­tigt til egen smag, en min­dre so­fis­ti­ke­ret smag, men til­træk­ken­de, ind­by­den­de, ud­tryks­fuld - rus­sisk i sær­præg og­ ka­rak­ter især bru­gen af in­ten­se far­ver. Mange er ukend­te i Ves­ten og vil­le al­drig bli­ve brugt her.

At ny­de rus­sisk por­ce­læn kræ­ver kun, at man læg­ger for­dom­me­ne på hyl­den, og at man har blot en smu­le kend­skab til rus­sisk sær­præg, som det kom­mer til ud­tryk i an­dre kunst­for­mer, si­ges det. Por­ce­læ­net værd­sæt­tes bedst, når det og­så bru­ges som de­ko­ra­tion.