Vi har altid vidst at Lauritz er anderledes end de fleste mennesker. nej, måske ikke altid - i de første par måneder har det mere været sådan;
Nåhh, sådan er han så!
Men efterhånden som der normalt ville ske en vis udvikling i forhold til fx motoriske færdigheder, nysgerrighed mv. så skilte han sig så markant ud fra gennemsnittet, at vi ikke kunne holde det hen under at sådan er han så bare..... ja, altså det er han jo, men HVORFOR han er sådan, det vidste vi ikke med sikkerhed....!

I december 2006 fik vi endelig brev om at der var plads til en egentlig udredning på børnepsykologisk afdeling Viborg sygehus. det ville komme til at foregå i januar 2007 og i brevet var angivet ikke færre end 8 datoer i januar og starten af februar 2007 hvor vi skulle kunne rive dagen ud og møde op til undersøgelser og tests af Lauritz. Vi var både spændt og langt far sikre på at det var det rigtige vi var på vek ud i. Humøret skiftede mellem eufori over at det endelig var NU - og så til at være klar til at droppe det hele før det endnu var gået igang.

Men efter så mange måneders venten hang vi på - med det yderste af neglene ..... Vi var godt brugte rent mentalt, for vi havde jo samtidig gang i alt det med de andre børns cøliaki og diæt så vi var nærmest ved at vælte af stress og uro over alt det nye og alt det ukendte...heldigvis er man ikke nede begge to på samme tid; når den ene gik død var den anden lige lidt ovenpå igen - og vise versa!

I august 207 skulle Lauritz starte på skolen for autister, Krabbeshus der ligger i Skive. Det gik over al forventning.