Jeg ser slyngen som et transportsystem der virkelig gør en kæmpe forskel...men mit forældreskab er ikke afhængig af slynger eller vikler - jeg kan godt være mor - også  favnende mor - uden nødvendigvis at bruge slynge! Men når det er sagt, så vil jeg udelukkende fremhæve de absolut positive ting ved at bære sit barn - stort eller lille - i en slynge/vikle.

Mest af alt så ser jeg brugen af babyslynger og bæreseler - hvor der er gensidig kropskontakt og barnet ikke bare hænger som en flue på fluepapir (undskyld, men sådan ser jeg altså de der små børn, der med front mod den store verden, hænger på mor eller far i en bæresele, med arme og ben strittende ud til alle sider - det ligner da en flue, der er fanget med vingerne på et fluepapir!!) som en kærlig, nem og genial måde at have sit lille barn hos sig mest muligt. At bære den lille ny i slyngen, giver armene fri til andre formål, at have sin lille baby hos sig, på sig i udstrakt grad, gør både mor og barn godt tilpas. Det er ikke kun modermælk den lille vokser af - der er meget mere stimuli og god energi i kropskontakt end vi her i vesten egentlig vil være ved.
Og en mor der bære sit barn tæt, har både sværer ved at negligerer babys behov OG får en masse kontakt foræret, sammen med en lydhørhed og en fin fornemmelse for netop dette barn.
Med de lidt større børn der bæres i slynger, Mai Taier, Pod's eller lign. så er der frem for alt ro når man kan komme op til mor eller far i en slynge.
Ro fordi der er nærhed, det er et lille helle at sidde der hos en af sine primære personer, varmt, trygt og godt! Mor og far får ikke armkramper fordi den lille vil bæres, man får ikke ømme skuldre fordi man i et anfald af vanvid forsøger sig med halvstort barn højt til vejrs på skulderen, og aldrig sure miner og grædende børn fordi man insisterer på, at den halvstore men trods alt egentlig temmelig lille tumling skal "gå selv" når mor eller far ikke længere orker at bære på armen.

Dertil kommer, at man er "let til bens" når man kan ha et barn mave-mod-mave eller på ryggen og gå i skoven eller ud og ind af toge og busser - uden besværlige klapvogne eller ikke-terrængående barnevogne....

Der er titusindevis af hjemmesider med både købe slynger, sy selv slynger - danske og udenlandske - nye og brugte.
Jeg syr mest selv - lommeslynger og ringslynger i forskellige stoffer og i forskellige modeller.
Du kan også sy selv - der findes grundig, informativ vejledning til at sy både lommeslynge i fleece ( - det tager mindre end 15 minutter og kræver kun at man kan sy ligeud og hæfte på maskinen!), ringslynger i dobbel lag, i silke og af almindelig bomuld, MaiTais, Pods og sågar vikler kan man ved en god vejledning og det rette stofvalg sy selv.......

http://www.fogf.dk 
- Den absolut mest favnende forening for forældre! Her er der både materiale og henvisning til temanumre om i-favn og slyngebrug men i aller højeste grad også om alle mulige og umulige emner der handler om det at vente, få og have børn! Masser af fantastiske unike og helt igennem ægte beretninger fra dem der selv har oplevet det hele.....

http://www.ifavnDanmark.dk
- side udelukkende om det at være i-favn forældre - med mailgruppe og debatside.

http://www.slyngebarn.dk
- ja, her bør man kigge ind hvis man vil vide alt og det hele i forhold til slynger. Her kan man gå hen og få alvorlige afhængighedsproblemer for alt er fremme her, alt kan debattereres - og blir det! Men stemningen og fællesskabet er i top herinde - så tag et kig derind!

Jeg er egentlig ikke vikle-fan - ikke i udpræget grad. Lånte en strækvikle da Gudrun var meget ny - dén var dejlig og blev brugt meget - også mere end jeg havde forventet - men da hun blev så tung (ca. ½ år) at jeg måtte over til en fast vikle i stedet var det jo noget helt andet.
Jeg er bare ikke et særligt tålmodigt menneske med praktiske redskaber - det skal fungerer her og nu!!! - og selv om jeg har købt mig en særdeles smuk vikle og også bruger den, så ER det jo bare noget makværk at stå der med 5 ½ meter stof og få sig viklet!!
Her er jeg bestemt som en elefant i en trapetz... ikke særlig graciøs - overhovedet!!
Heldigvis har jeg gennem tiderne set at selv slanke, nette, smukke, små nips af slyngebærer også har deres hyr med de mange meter stof.... så ikke engang mit korpus kan få skylden for besværet! Det ER bare en opgave at få en vikle til at vilke sig ret! Men når det så er sagt - når først man så HAR klaret den del af prøvelserne - SÅ er det guld værd at bære  - også i en fast vikle!

 

Så fik jeg endelig syet mig en mei tai bæreslele - og ungerne er vilde med at sidde i den!!
Den er god at sy selv - og selv om mine polstringer nok er lidt for kraftige i selerne så er den uovertruffen at bære selv store børn i. den kan bruges både på ryggen og på maven....

 Er mønstret på Mei Tai'en ikke bare flot? Det er vårgrønt hør (Fjølner) til seler og rødt "æblestof" fra Jysk til selve rygstykket.

Selve mønstret er fundet via de forskellige anvisninger på fx Slyngebarn - og så har jeg blot forlænget selerne da jeg jo selv har en kropsfylde der betyder, at de SKAL være lidt længere end til en lille str. 36-mor!!

Gudrun har gennem de sidste månede ikke ville i viklen/slyngen andet end når jeg gik rask af sted - og da slet ikek hvsi vi bare var hjemme og indenfor. Men med denne nye bæresele, Mei Tai, kommer hun flere gange om dagen slæbende på selen og vil op i den - hun er helt vild med at sidde i den - mest på mave mod mave (?) selv om jeg ville tro det var dejligere for så stor en pige at sidde på ryggen med fuldt overblik!! Men før søren, vi nyder de der 3-4 gange dagligt hvor Gudrun vil være tæt, tættere, tættest (- også selv om jeg ser ret åndet ud her på billedet!) ! Jeg har ingen problemer med at bære hverken Gudrun eller Dagmar - og ej heller ondt i ryg eller bækken... den er suveræn dén Mei Tai.....

Ja, efterhånden som børnene vokser til så blir både behovet for og lysten til at blive båret knap så udtalt - men hos os har vi for tiden to der af og til i løbet af ugen kan få en bæretur. dagmar på snart 5 år kan sagtens blive træt af at gå eller bare få lyst til at være extra tæt og så er det om på ryggen i MT'en - og Gudrun er jo stadig så lilel at hun - forholdvis - nemt kan få en tur selv på maven af mor. Men mest er dte nok ringslyngen der er i brug hver uge - den er stadig den hurtigste og lettetste når man liiige har et træt barn med ude at hente småting i diverse forretninger eller skal stå og hyggesnakke med en bekendt midt i gå-gaden....
Når man som jeg er sammen emd børnene hele dagen hver dag så er de nødt til at være med til en del af de daglige aktiviteter og dér har slyngen vist sig at være uundværlig.... gid vi kan sprede budskabet om slyngernes fortræffelighed ud over alle nybagte og kommende forældre!