Vi har en sejlbåd - helt vores egen - en lille een ... een hvor vi alle 11 IKKE kan overnatte på een gang! Det kan synes mærkværdigt og det anses rundt om os for en smule.... hm.... underligt! Men altså, vi er jo ikke millionærer, vel?
Og af og til kan jeg faktisk også få den tanke, at min søde sejlermand simpelthen helst vil ha at det skal være sådan lidt nøjsomt alt det sejleri.
Det er oprindeligt HANS store og nok største, for ikke at sige eneste, virkelige interesse - og efter en dag til søs har jeg den mest medgørlige, glade, velduftende og behageligt, trætte mand - så det e r fint med mig, at der skal sejles - og det har været dejligt at opleve, at Per for første gang nogensinde, i alle de mange mange år vi har været partnere, VIRKELIG er fuldstændig og helt og aldeles væk i noget HAN nyder!!
Jeg ER søstærk, kan da til nød også kravle op ad dækket, og rigge sejl - vist også MENS vi sejler, og jeg kan sagtens lave systemer og holde orden i en sejlbåd på tur - men, men, men... det interesserer mig ikke! Jeg får ikke et kick ud af det - gør det udelukkende for at glædes over og sammen med Per - og børnene der jo virkelig er bidt af en gal sejler-syge! DE elsker fx at sejle kapsejlads - og sammen kan de debaterer og genopleve både oplevelse og resultat fra aftenens kapsejlads... de kan sammen med Per vende og dreje det igen og igen...eller de  kan sukke henført når vi tænker på sommerens komme, med ferie i sejlbåden, med masser af tid på vandet, nye mærker at pejle efter, nye steder at se og nye folk at snakke med i hver en havn de tørner ind i.....jow, det e r en sejlglad flok vi har fået os - de ææææælsker at sejle ....