Cøliaki er en kronisk tarmsygdom der kræver livslang diæt!
Det er ikke altid at man opdager at man har cøliaki – men det er let at få det undersøgt hvis man har mistanke til at man/ens barn kunne have denne lidelse!

Ofte kan man få en mistanke ved nogle bestemte blodprøver hvor man måler transglutaminase antistof, endomysieantistoffer og gliadin-antistoffer.

Diagnosen cøliaki stilles ved at tage en lille prøve af tyndtarmens slimhinde, en såkaldt tarmbiopsi, ved hjælp af en tynd slange. I et mikroskop kan man derefter direkte se om slimhinden er flad, dvs. om villi eller fimrehårene i tarmene mangler. I det tilfælde er sandsynligheden for cøliaki meget stor.

Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen. Sygdommen er kronisk, dvs. livslang. Cøliaki udløses af nogle proteiner, som findes i hvede, rug og byg. Populært kaldes disse kornproteiner for "gluten". For havre gælder særlige forhold.

Cøliaki skyldes over-følsomhed over for gluten. Behandlingen er som ved andre former for overfølsomhed over for mad, hvor man skal undgå det, som man ikke kan tåle. Cøliaki skal dog ikke forveksles med fødevareallergi. Fødevareallergi udløses af en anden mekanisme, og symptomerne ved fødevareallergi kommer oftest hurtigt efter, at man har spist det, man ikke kan tåle.

Sygdommen kan debutere i alle aldersklasser og ofte med et snigende forløb med diaré, træthed og vægttab. Børn udviser dårlig trivsel, nedsat appetit og mavesmerter, eventuelt anæmi, knogle- og muskelsmerter og dehydrering. En længere række ikke-gastroinstestinale symptomer kan også forekomme, og en væsentlig andel af tilfældene opdages pga. tilfælde i familien. Cøliaki optræder hyppigt sammen med autoimmunsygdomme såsom insulinafhængig diabetes mellitus, autoimmune thyreoideasygdomme, IgA mangel og forskellige kronisk betændelses-sygdomme.

Cøliaki er delvis arvelig. Derfor er der ofte flere inden for samme familie, som har cøliaki. Man regner med, at op mod 1 procent af befolkningen har sygdommen. Blandt personer med cøliaki har kun én ud af syv klare symptomer.