Rederiet OVE SKOU
m/s"HELLE SKOU" Bygget aaf Helsingør Skibsværft, søsat d.15 August 1961 og afleveret til rederiet Ove Skou 15 Marts 1962.
m/s"HELLE SKOU" ved Langelinie KBH.

Efter honnør/forhør fratrædelse i ØK d.25 September 68.  Morsomt var det sku ikke, det allerværste var at skulle forlade de gode kammerater jeg med tiden havde fået,men tankerne om den gode tid sammen med dem fik mig hurtigt til at glemme det værste.
Knap 1½ måned efter d.17 November 68 mønstrede jeg m/s"HELLE SKOU" som kok i Wilmington i staten North Carolina.
Skibet sejlede fat Liniefart mellem USA og Brasilien i de 13½ måned jeg var ombord.
Kaptajn var Flemming Ørberg ( min kones morbroder) der senere blev afløst af Kaptajn Fynsk.

Efter aflevering af alle Skouskibe blev de præsenteret på Langelinie for repræsentanter indenfor søfart samt gæster. Flot var skibene med masser af ægte tæpper i passagerkamre og saloner. De blev dog fjernet igen inden skibet forlod København og bragt hjem til privaten ( har jeg fået fortalt). Ove Skou var ikke kun  en  snu person.Han var også en krævende og hård forhandler, men pengene faldt prompte, når skibene blev afleveret.
Det fortælles at han ofte gjorde beslag på flere beddinger med henblik på nye bygninger; men skulle et andet rederi lige bruge plads til en nybygning, indgik
dette rederi og Skou en prismæssigt aftale i Skou,s favør. 



Lidt om Ove Skou
 "The White Swans" ( De hvide Svaner) blev Skouskibene kaldt og vakte stor beundring hvor i verden de ankom. Det var skibe som fortalte noget, ikke som de store jernkasser som blev bygget til bulk-tank og containertrafik.
Jeg og sikkert mange andre, var glade for at vi fik en god tid sammen med de rigtige skibe i tram & charterfarten. 

Notaterne  om Rederiet Ove Skou er det meste af det taget fra SKOUBÅDENE af Ole Stig Johannesen. En absolut interessant bog med masser af historie, skibe og oplysninger. Skøn bog at være i besiddelse af.

Starten på Rederiet
Ove Skou var som ung i shippinglære på Fanø og tog færdiguddannet til København, hvor han blev ansat hos den kendte kulgrosserer Thophilus Hansen som korresponderende reder for firmaets lille fragtskib "Karise"  og starter samtidig firmaet Hovedstadens Kulimport. Marts 1930 solgte sælger Th.Hansen skibes der nu ejes af selskabet A/S "m/s Karise" til Ove Skou og med støtte fra Th.Hansen stiftede Ove Skou med en kapital på 100,000 kr d. 31 Oktober 1935 det nye rederi Dampskibsselskabet OVE SKOU A/S.
Ove skou startede virksomheden i et lille pigeværelse i en lejlighed på Münstersvej 7 B på Frederiksberg, senere hed adressen Lindevej 3 og dernæst nr. 13 på samme vej Frederiksberg. Efter krigen flyttede rederiet til to kvistværelser på anden sal i Hovedstadens Kulimport på Teglholmen.
I 1953 flyttede rederiet til egen bygning på H.C.Andersens Boulevard 44-46-

Om Rederen.
 Det blev Helsingør Skibsværft der kom til at stå som hovedleverandør med ialt 21 skibe til rederiet i årene 1953 til 1974.
Ove skou var en opkomling i de gamle etablerede danske rederier øjne, så af ren og skær brødnid blev han nægtet medlemskab af Den Danske Rederiforening.
Først da rederiet blev veletableret skibstonnage mæssigt, kom tilbudet om medlemskab: men da var Ove Skou ikke interesseret.
Skou gik sin enegang, han havde sine meningers mod og et godt købmandsskab og i besiddelse af gode ideer og problemløsninger.

Engang anløb et Skou skib Liverpool for lastning men havnearbejderne nægtede at gå i lasten fordi der stank helt eventyrligt af kostald. Skibet havde lige losset en fuld last af kohuder på kontinentet. Skipper ringede problemet hjem og fik fortalt af rederen himself, at han kunne gå til hovmesteren  og få et par sække kaffebønner og brænde dem af i lastrummene. Det hjalp  så meget på lugten, at havnearbejderne gik i arbejde igen. Snu fundet på. 



Afslutning på Rederiet Ove Skou
Da Ove Skou dør i 1974 var rederiet på det tidspunkt Danmarks tredjestørste rederi med 26 skibe, kun overgået af Mærsk og ØK, men et skift var ved at finde sted der krævede en anden type skibe.
Sønnen Kaj Ove Skou fik ikke nogen position i rederiets videreførsel efter faderens død. Istedet blev han reder for et enkelt skib ved navn "Lady Vivian" der sejlede i tramfart. Jeg var ombord i "Pacific Skou", da jeg var på besøg ombord i "Ladyen", som vi lå sammen med i Boston, hvor der herskede vild forvirring.De lastede tomme olietønder til Golfen. Agenten ville ikke udbetale penge til skibet før der blev stillet garanti fra rederen, så der kunne ikke udbetales løn, ej heller penge til proviant, brændstof og penge til billetter til dem som var afmønstret. Der herskede næsten mytteri ombord. Det var noget af en blandet besætning der var ombord; men flinke, de fik da tryllet en øl eller to frem til os der var på besøg.
Det gik tilbage for rederiet, vistnok på grund af stridigheder og uoverensstemmelser mellem de to direktører der skulle lede rederiet videre, det var hvad rygterne fortalte.
Adskellige Skoubåde blev blev lagt op for et stykke tid, enten i København, Sønderborg, Nakskov eller Ålborg, ligesom m/s"Helle Skou" på billedet fra Kalvebod Brygge i Kbh.
Herefter blev de solgt, som ofte til forskellige ulande stadig havde brug for stykgodsskibe. I 1985 ønskede fru Benny Skou, at afhænde hele aktiekapitalen. Hermed var familierederiet afhændet, men det fastslåede navn OVE SKOU bevares.
En hilsen fra Preben Kitte !8 Januar 2011, fortæller han, at efter vognmandskørsel i firmaet Ekko Transport, blev ansat af Ove Skou som chauffør og altmuligmand, hvorved han blev sidste mand der lukkede og slukkede rederiet Ove Skou.
Ved årsskiftet 1988-89 sælges det nu tomme Ove Skou rederiselskab til Radiometer a/s, der skal videreføre rederiaktiviteterne fra den nye adresse på Nytorv kbh., og det gamle hoveddomicil på H.C.Andersens Blvd, afhændes.
Det sidste skib "m/s Ove Skou" opkaldt efter rederen blev solgt i 1991. Ove Skou-koncernen ejer ikke flere skibe. Indenfor søfarten vil navnet dog stadig minde om en spændende og dynamisk periode i dansk skibsfart.

"m/s Ove Skou" blev 4 december 1991 solg til C.Brebøl, Charlottenlund (Nova- rederierne)
21 Januar 1992 indført i Dansk Register
  og omdøbt "m/s Torm Freya" i forbindelse med langtids bareboat charter til Rederiet TORM ( med købsoption til Torm ).
Beskæftiges i linietrafikken mellem østkysten af USA og Westafrika.
I 1995 var mønstret som hovmester Torm Freya på samme liniefart
Se Torm Album 

De to næste skibe i Skou var "Pacific Skou" og " Lotte Skou".
Egne billeder fra alle 3 skibe.
SE ALBUM (Skou-Bådene)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

John Trankjær | Svar 10.07.2013 13.49

Jeg sejlede med M/S Inger Skou i perioden Sep. 1971 til udgangen af April 1972, hvilket var en dejlig tid og hvor vi have det utroligt godt om bord.

Bent Juul Stoklund | Svar 08.04.2013 18.34

Min far, Erik Juul Stoklund, var matros og sejlede med Rikke Skou, da den forliste i nordsøen i oktober 1954, hvor han overlevede sammen med syv andre.

Jan Christiansen 07.06.2013 19.22

På Facebook er en gruppe for tidligere Ove Skou sejlere , log på Facebook og skriv i det blå søge felt : X Rederi Ove Skou sejler , lige nu er vi omkring 50

Ole petersen | Svar 16.03.2013 17.39

Jeg var forhyret på m/s jytte skou 1962 det var en dejlig tid trods "Cuba Krisen"med raketter o.s.v.var ikke særligt spændede det endte i fryd og gammen.

Jan Bowie Rasmussen | Svar 29.11.2012 21.42

Hej Jesper Jeg ville meget gerne modtage et kopi af din kalender
Hilsen Jan Bowie Rasmussen

Bo Palm | Svar 08.10.2012 20.05

Hej var med Mette skou fra november 1960 til ca juni som dreng. Skipper var Clausen vistnok h.c. Clausen. Hvmetsre var Torben r. Jensen fra vejle.

Lasse Bantz | Svar 08.10.2012 10.47

Jeg kunne tænke mig at høre om der er nogen som har sejlet med min far Emil Bantz. Kirsten Skou fra 1964, var med på værft i Nakskov i 1965 hilsen Lasse Bantz

Georg Bülow 15.01.2014 19.17

Hej Lasse.
Jeg sejlede som radiotelegrafist fra november 1967 til december 1968 sammen med din far Emil i route på syd og Nordamerika m.m.

Peter Clausen 22.10.2013 17.10

Hej Lasse Jeg påmønstrede Kirsten Skou i Nakskov mens den lå på værftet til garatieftersyn og var 3. stmd og 2. stmd. Det var jordomsejling.

Henning Andersen 06.07.2013 23.53

Hej Lasse. Var med din far i 1969 på "Kirsten Skou", hvor vi var beskæftiget sejlads London-Montreal-St. Lawrence. Senere i tramfart.
Har mange dejlige minder

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

28.08 | 12:25

Hej Ragnar! Tak for interessen. Hvis billederne på min hjemmeside af norske skibe har interesse, vil jeg sende dem til dig.

...
17.08 | 20:39

Interessant læsning. Jeg og bl. a. Kim, Kurt, Kaj (ungtjener) påmønstrede i 1955.
Kaptajnen hed vist Plesner. Mange minder og god læring for livet.

...
08.08 | 19:21

HEJ, Hardy, jeg hygger mig med din side, Jeg mønstrede 1 aug, 1950 i Aalborghus som opvasker 0g derpå Frigga hvor vi 27 nov. 1950 blev minesprængt men alle ok.

...
08.08 | 19:05

Hej, jeg hedder Egon og d. 27 dec. 1956 mønstrede jeg som letmatros i Esso København da den kom til Prøvestenen og vi gjorde nogle rejse til Aruba og Curaco

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE