Er dine undulater i ordentlig ynglekondisjon?
Innledning: Arild Skimmeland
Artikkel: Hans C. Østergaard

Hekkesesongen er i gang eller like om hjørnet. Hvordan kan du vite om dine undulater er klar til å gå i hekk?

Mange av oss har vel satt fuglene i hekk for tidlig- og dermed fått en runde med blanke egg.

Hans C. Østergaard, Danmark har skrevet en artikkel om dette. Han er en av Danmarks ledende undulatoppdrettere. Flere oppdrettere i Norge har fugler som stammer herfra.

Denne artikkelen har tidligere stått på trykk i NTH-hobby. Dette bladet er inkludert i medlemskapet i Norsk undulatklubb.
Hans C. har gitt sin tillatelse til at NT-hobby bruker artikkelen.

Jeg håper artikkelen kan gi deg noen nyttige tips. Lykke til med hekkesesongen 2009!

Alt for mange opdrættere har ikke tålmodighed til at vente på, at undulaterne kommer i den perfekte ynglekondition, før de bliver sat i hæk. Mange problemer kan undgås, hvis man venter med at sammenparre sine fugle, til de er i super kondition.

Hunnen i ynglekondition.
Det mest almindelige kendetegn for en hun i ynglekondition er, at hendes vokshud over næbbet er glat og brun. Nogle hunners vokshud bliver elfenbensfarvet, når de er i ynglekondition. Andres bliver hvid. Frem for alt skal fuglens psykiske balance ubetinget være i orden.

For mig er følgende adfærd gode tegn på ynglekondition: Ser man på en hun i volieren, skal den være aktiv. Den skal have et vågent blik i øjnene, være nysgerrig og ikke frygtsom. En hun i ynglekondition vil somme tider bide og gnave i træværket med større interesse end normalt – måske på jagt efter redemuligheder.

Har man sine hunner gående adskilt fra hannerne, kan en anden måde at konstatere hunnens ynglekondition på være at sætte en han i topkondition ind til hende. Hannen vil hurtigt – via sin adfærd – vise, hvilke hunner, der er interesserede. Man kan også prøve at lave bankelyde på den pind, hunnen sidder på. Er hun i ynglekondition, vil hun ofte få et let svaj i ryglinien, som ville hun indtage parringsstilling. Det kan også være, hun trækker pupillerne sammen, så øjet bliver mere hvidt. Samtidig stivner hun pludselig og lifter med forhovedet.

Tvivl om hunnens ynglekondition
Er man stadig i tvivl om, hvorvidt en bestemt hun er i ynglekondition, kan man fange hende og sætte hende i et ynglebur. Man kan evt. sætte en han i ynglekondition ind til hende i 5 minutter. Er hun interesseret, og forløber alt normalt, kan man sætte en redekasse ind til hende. Redekassen skal være godt forsynet med høvlspåner (en god håndfuld) eller savsmuld. Man kan nu lade hunnen være alene med redekassen i 2-3 dage, eller i hvert fald til hun begynder at bære høvlspånerne eller savsmuldet ud af kassen. Så kan man sætte den udvalgte han ind til hende, og er der sympati, er der store chancer for et godt resultat.

Ca. ti dage efter at hunnen har fået redekassen, vil hun almindeligvis lægge det første æg. Rugningen begyndes, når det 2. æg er lagt, og derefter går der ca. 17 dage, inden det 1. æg klækker – hvis æggene vel at mærke er befrugtede. Når hunnen har ruget fast i fire døgn, kan man se, om æggene er befrugtede. Af hensyn til bakterieoverførsel må man helst ikke røre æggene mere end højst nødvendigt.

Nogle hunner kan godt være længere tid om at lægge æg end andre. Er man i tvivl om, hvorvidt en huns ægproduktion er i gang, kan man med yderste forsigtighed mærke, om hun er hævet bagtil. Når man skal tage stilling til, om der er tale om normal ægproduktion eller læggenød, er det vigtigt at man ved, hvordan hunnens æggestok føles i hævet tilstand ved normal æglægning. Er ægproduktionen i gang, vil hunnens afføring blive mere fyldig og mere flydende end normalt.

Bliver hunnen ikke hævet bagtil, er hun måske alligevel ikke interesseret i at lægge æg. Her kan man eventuelt vælge at se tiden an, eller man kan vælge at sætte hende tilbage i volieren igen og så prøve hende igen senere. Årsagen til dette kan være, at hun enten er for ung eller ikke er i helt perfekt kondition.

Læggenød
Lægger hun – på trods af hævelse bagtil – ikke æg, kan én af årsagerne til dette være læggenød. Læggenød forekommer yderst sjældent. Har hunnen læggenød, sidder hun enten i redkassen, på siddepinden eller i burets bund. Hun puster sig op og ser ud, som om hun fryser. Vil man mærke, om det virkelig er et æg, der har sat sig, må man mærke med stor forsigtighed. Man kan nemlig risikere at ødelægge ægget, og så bliver det meget besværligt for hende at lægge det. I værste fald ødelægges æggestokken, og så bliver det meget svært at få hende i avl igen.

Har en hun læggenød, kan man skylle hende bagtil under rindende lunkent vand i ca. 5 min., hvorefter hun anbringes på et lunt og uforstyrret sted. Er ægget ikke lagt efter et par timer, kan man prøve at sprøjte noget olivenolie, parafinolie, levertran eller lignende ind i hendes endetarm med en engangssprøjte påmonteret et stykke ventilgummi. Sammen med varmen vil denne smøring bevirke, at hun har nemmere ved at komme af med ægget.

Goldhed og svulster
Det kan forekomme, at en hun er gold. I sådanne tilfælde kan det sommetider lykkes at få hende i gang ved at give hende nogle ubefrugtede æg at ruge på. Prøv først at give hende et enkelt æg. Passer hun det, så giv hende et æg mere to dage senere, og fortsæt sådan til hun har seks æg i alt. Passer hun æggene godt, så prøv at erstatte de ubefrugtede æg med befrugtede æg. Rugetiderne på de befrugtede æg skal helst passe sammen, så hun i alt kommer til at ruge de ca. 17 dage, før det første æg klækker. Klarer hun dette, så har man sat en naturlig cyklus i gang hos hende, og muligheden for, at hun selv forsøger sig senere, er ret stor.

Hunnen kan også få en svulst bagtil. Det kan være enten en godartet svulst (vandsvulst, fedtsvulst el. lig.) eller en ondartet svulst. Er svulsten ondartet, er der meget få chancer for at kurere hunnen. Under alle omstændigheder bør en fugl med svulst tages ud af avl. Vil man senere sælge en sådan fugl, så nævn for en god ordens skyld overfor køberen, at der har været problemer, og af hvilken art, problemerne var.

Buff-fugle
De store, tunge, kraftige og langfjerede hunner kan have svært ved at komme i ynglekondition. Jeg har ladet mig fortælle – og har selv prøvet – at sprøjte disse langfjerede buff-fugle med en blomsterdoucher for at få dem i ynglekondition. I mit tilfælde hjalp det, så jeg vil absolut anbefale andre at prøve det samme.

Nervøse og aggressive hunner.
Er en hun meget nervøs, kan man berolige hende ved at lade hende gå alene i det mest ugenerte ynglebur, man har. Hun skal have nogle ture i et gammelt udstillingsbur, og her skal hun oversprøjtes. Når hun er gennemblødt, skal man flytte hende fra pind til pind v.h.a. en dommerstok eller lignende. Dette skal gøres oftere og oftere, hvorved hun bliver roligere. Hun skal beholde det samme bur hele tiden, og efterhånden som hun kommer i ynglekondition, kan man prøve at give hende en redekasse – og senere en han efter den tidligere beskrevne recept.

Er en hun meget aggressiv, kan man prøve samme behandling. Her er det især meget nødvendigt, at hun er helt på dupperne og meget yngleinteresseret, før man sætter en meget fyrig og pågående avlshan ind til hende. Det skal simpelthen sige ”bang” med det samme. Ellers kan hunnen let få overtaget, hvilket i værste fald kan ende med hannens død.

Hannen i ynglekondition
Når hannen er i ynglekondition, bliver hans vokshud meget skinnende, og omkring næseborene bliver vokshuden lyseblå. Han bliver klarere i øjnene og mere opmærksom og vågen. Han banker med næbbet i alt for at lave parringslyde/signaler. To hanner kan godt sidde og gejle hinanden op til parring. Sættes en ynglevillig han sammen med en hun, vil han banke i pinden, være meget opmærksom og fløjte og kvidre for hende. Hannens pupiller bliver også mindre lige som hos hunnen.

Nervøse hanner
Er en han meget nervøs, vil jeg anbefale at anbringe ham i en mindre indendørs voliere eller i et dobbelt ynglebur sammen med 3-4 hunner, som kan komme i betragtning som egnede partnere til ham. Derved får han lejlighed til at vælge den hun, han sympatiserer med. Når han har fundet en hun, tager man de resterende hunner ud af buret, så hannen og den udvalgte hun er alene tilbage. Et par dage senere kan man montere skillerum i buret, og når de har vænnet sig lidt mere til hinanden i de mindre omgivelser, kan man give dem en redekasse.

Alle gode råd siger, at sådan en han ikke skal bruges til avl, men hvis det er en han, man ønsker afkom af, så brug ham. Det nervøse kan man pille af ham ved at arbejde med ham – bl.a. ved at yngle med ham. Man kan evt. bruge flere hunner til ham, for er han først i gang, skal han nok blive roligere.