I et flammehav fødes kvindeskulpturer i et fantastisk farvespil efter spontant at være undfanget gennem leg med det våde ler.
Jeg har den sidste halv snes år arbejdet med den gamle japanske lerbrændingsteknik RAKU - en hurtig og meget brutal brænding, der giver værkerne de karakteristiske krakeleringer - men også en skrøbelighed, der kendetegner denne form for keramik - oprindeligt brugt til den japanske the-ceremoni.
De senere år har især kvindeskulpturer stået mit hjerte nær. Karakteristiske kendetegn for mig er de meget romantiske og ofte nostalgiske elementer, der indgår i mine værker.
Store rober, hatte, roser og kniplingsmønstre - som i Victoriatiden for 100 år siden - eller som vi finder hos Skagenmalerne - vidner om en inspiration hentet gennem tanker om tidens foranderlighed og livets skrøbelighed, ligesom lyse minder fra barndommen om "Bedste´s" altid flittige hænder med håndarbejdet efter aftensmaden.
- Minder i skarp kontrast til nutidens stress og jag.
Naturens voldsomhed har på det seneste påvirket mine værker.
Eksplosive krukker er som glødende lavastrømme dukket frem af flammerne og stivnet i groteske former - men ind imellem titter dog også små finurlige væsner frem.
På hat med mig:
Mit navn er Hanne Lysdahl Christiansen og jeg er autodidakt keramiker. Jeg er bosat i det midtjyske, nær Gudenåen - heraf navnet på mit lille værksted, der ligger lige udenfor Bjerringbro - centralt midt mellem Viborg, Silkeborg, Randers og Århus.
Er du interesseret i min keramik, kan du kontakte mig via mail på
h_c@tdcadsl.dk
eller kom og besøg mig på mit værksted i Bjerringbro, hvor du er meget velkommen - dog kun efter aftale.
Besøg kan aftales på telf: 8668 2573 (bedst om aftenen).
Lidt om Raku.
Raku er en ældgammel primitiv japansk/ koreansk måde at brænde keramik på, hvorved der opstår de karakteristiske sorte krakeleringer i glasuren samt et uforudsigeligt fantastisk farvespil - afhængig af vejr, vind og meget andet under brændingen, der foregår i det fri i (næsten) al slags vejr, og den efterfølgende behandling. Ikke to ting bliver ens.
Keramikken bliver brændt i en primitiv gasfyret ovn ved 850 - 1000 grader efter at den i forvejen er blevet forglødet og glaseret med specielle glasurer.
Den glohede og stærkt glødende keramik tages op af ovnen og lægges i brændtbart materiale - det kan være savsmuld, papir, tang eller lignende - hvorved det fantastiske farvespil i glasurerne fremkommer ved en såkaldt reduktion. Hvor leret ikke er glaseret, bliver det kulsort.
Efter kort tid i savsmuldet chock-afkøles keramikken ved at den sænkes ned i koldt vand, og efter en hurtig rengøring kan man nyde det færdige resultat med de fantastiske farver. Hele brændingen tager under en halv time.