Julesmåkager som i gamle dage.
Opskrifter på julesmåkager

Tykke bløde klejner


500 g mel
½ tsk hjortetaksalt
1 tsk kardemomme
125 g smør/ margarine
3 æg
3 spsk fløde
175 g sukker
 1 tsk revet citronskal ( 1 brev Dr. Oetker citronskal kan sagtens bruges )

Til kogning ½ l olie eller ½ kg palmin ( jeg bruger 1 kg )

Mel, hjortetaksalt og kardemomme sigtes sammen. Koldt smør/margarine hakkes i melet, æg, fløde, sukker og citronskal røres sammen og hældes i. Dejen æltes sammen, stilles koldt til den er stiv og rulles ud i ½ cm cm. tykkelse. Skæres med klejnespore i 5 cm. brede strimler, strimlerne skæres i spidse firkanter, der ridses på midten og vrides til klejner. Fedtstoffet opvarmes til 180 grader og klejnerne koges hurtigt til de er lysebrune, 3-4 stk ad gangen. Lægges på fedtsugende papir.


Ingefærkager
Ingefærkager

250 g mel
½ tsk natron
½ tsk nelliker
1 spsk ingefær
115 g smør/margarine
25 g mandler
250 sukker
1 æg
10 g gær
1 spsk fløde

Mel, natron og krydderier sigtes sammen. Koldt smør hakkes i. Sukker og æg piskes sammen, så det er lyst og luftigt. Gær og fløde røres sammen og blandes i æggemassen, som derpå hældes i melet. Dejen æltes sammen med de hakkede mandler og trilles i to tykke stænger, der stilles køligt i 2 timer. Kagerne skæres ud i skiver og lægges på en smurt bageplade/ bagepapir. Kagerne bages i en forvarmet ovn ved ca. 165 grader i ca 18 min.

Fedtebrød
Fedtebrød ca. 60 stk

125 g mel
1/4 tsk hjortetaksalt
125 g margarine
65 g kokosmel
65 g sukker

Romglasur

150 g flormelis
1½ spsk vand
romessens.


Mel og hjortetaksalt sigtes. Margarinen smulderes heri. Kokosmel og sukker blandes i.
Dejen æltes sammen og rulles i 3 lange stænger.
Bagetid ca 10 min. ved god varme 200 grader.
Stængerne glasseres, mens de er varme og skæres i ca 1½ cm. brede snitter.








Anja's guldkornkager
Guldkornkager

350 g smør/margarine
325 g sukker
350 g mel
3 tsk bagepulver
25 g smeltet smør/margarine
ca. 5 dl guldkorn.

Rør smør/margarine og sukker sammen. Sigt melet med bagepulver og bland det i sammen med smeltet smør/margarine og guldkorn. Tril dejen til valnødde-store kugler, og sæt dem på plader med bagepapir. Husk god afstand. Bages øverst i ovnen ved 200 grader ca. 6-8 min, til de er smukt gyldne

Jødekager
Jødekager

300 g mel
200 g smør/margarine
125 g sukker
1 æg
½ tsk hjortetaksalt

Pensling og garniture.
Æg  25-30 mandler 11/4 dl groft sukker, kanel ( efter behag)

Ælt mel, smør/margarine, sukker, æg og hjortetaksalt sammen. Lad dejen hvile koldt et par timer, inden den udrulles tyndt på et melstrøet bord. Stik kagerne ud med forme eller glas. De pensles med æg og bestrøs på midten med de hakkede smuttede mandler, sukker og kanel. Bages lysebrune i en ikke alt for hed ovn.
Jeg bager mine ved 165-170 grader
.

Vanilliekranse
Vanilliekranse

500 g mel
375 g margarine
250 g sukker
65-125 g hakkede mandler
1 æg
1/4 tsk. hjortetaksalt
½ stang vanillie.

Når alt dette er godt æltet sammen udspøjtes dejen gennemen kødhakkemaskine, hvori er anbragt en dertil indrettet blikplade, og formes til kranse, der stilles på bageplade med bagepapir og bages lysebrune.
Bages ved ca 185 grader i ca. 12 min.

Luksus-markroner
Er der æggehvider tilovers, er det nemt og hurtigt at lave kokosmarkroner. Pisk 2 æggehvider meget stive. Tilsæt 125 g sukker, idet ca 1/3 af sukkert piskes i og resten foldes i sammen med 125 g kokosmel. Tilsæt reven skal af 1 appelsin, 50 g hakket chokolade, 50 g hakkede mandler.
Sæt dejen i valnøddestore toppe på en plade dækket med bagepapir. Bag kokosmarkronerne ca 15 min ved 200 grader. Der bliver ca 25 stk af portionen.

Fedtkager
Fedtkager 


Nej man kan ikke smage, at der er svinefedt i, men det giver en god konsistens:

Ca 50 stk.

225 g mel.
125 g ukryddret svinefedt
125 g sukker
½ tsk hjortetakssalt
2 tsk vanilijesukker
1 spsk kakao.

1. Mel fedt, sukker, hjortetakssalt og vanilije køres i foodprocessoren ( eller håndmixer). Dejen samles på bordet og deles i 2 halvdele.
2. Den ene halvdel æltes med kakao.
3. Dejen trilles til små kugler, der bages ved 185 grader i ca 12 min.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Annabeth | Svar 29.11.2010 17.53

Hvor meget kokosmel i kokostoppe ? dem vil jeg gerne prøve at bage V. H. Annabeth

lis 29.11.2010 18.04

Så er der skrevet hvor meget kokosmel der skal i Annabeth

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.09 | 06:52

hvis man vil i kontakt med mig så send en besked via postkassen eller på mailen som står på siden

...
17.09 | 10:49

Har du frø el stængel af den blå australske klokkebusk, som du vil sælge ?

...
09.08 | 13:14

De er ikke til salg, jeg har kun det til salg som er o salgshjørnet

...
09.08 | 12:58

Hej. Har du priser på dine overnævnte Adenium planter? Tak

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE