Rudolf Steiner havde som opdragelsesmotto,
Tag i mod barnet med ærefrygt, opdrag det i kærlighed og lad det gå i frihed.
At opdrage til frihed indebærer en stor del kundskap om barnets væsen og alderstypiske træk. Vi må vide til hvilket tidspunkt barnet har brug for hvilke impulser og hjælp fra os voksne for at kunne udvikle sig til et frit menneske. Barnet er ikke en lille voksen, men et unikt menneske på sin udviklingsvej med unikke egenskaper, muligheder og hindringer. De første år af barnets liv har det brug for hjælp til at lære at gøre brug de egenskaper, som kendetegner det at være menneske.
Rudolf Steiner gav impulser til bl.a. pædagogik; lægevidenskab; biodynamisk dyrkning; arkitektur, osv. som i dag findes i store dele af verden.
Steinerpædagogikken bygger på antroposofi; ordet er græsk og betyder:
VISDOM OM MENNESKET!
Mennesket består af krop, sjæl og ånd, som udvikles på forskellige stadier i et barns liv. Samtidig går mennesket gennem forskellige faser, såkaldte 7-årsfaser gennem hele livet, som alle har sine særpræg.
Hvad, hvordan og hvilke kundskaper barnet har behov for på netop det sted i livet, (deres første 7 år) vil vi som forældre tage hensyn til i vores dagligdag med barnet.
Steinerpædagogikken ser vi som et redskab i vores omgang med børnene.
Det grundlæggende er, at vi ser på barnet i de første syv år, som et rytmisk, efterlignende og sansende lille væsen. Det tages der hensyn til både, når vi former omgivelsene omkring barnet, og når vi ælger aktiviteter.
Her vil jeg nøjes med at fortælle om den første 7 års fase, og hvad vi gør, for at give børnene de bedste betingelser.
Min viden, må jeg med skam tilstå, rækker endnu ikke længere... men med en datter på nu 7 år, begynder vi at mærke forskellen på det lille barn og et anderledes videnbegærligt og spørgende barn!
Måden vi gør tingene på, måden vi udfører dem, er vigtig i forhold tanken om, at barnet efterligner det, vi gør.
Steiner lægger stor vægt på den fri leg, hvor barnet ud fra sig selv må skabe sin egen leg uden, at den voksne styrer eller blander sig. Vi prøver at indrette os sådan, at børnene må bruge deres indre aktivitet og fantasi - på den måde opnår vi, at børnene bearbejder deres oplevelser gennem legen. Vi tilbyder dem legetøj, som er mindst mulig forarbejdet og af naturmaterialer, så barnet selv må skabe det, de har brug for i deres leg.
Vi voksne "arbejder", det er fx. madlavning, reparationer, rengørring, tøjvask, syning osv. - alt sammen dagligdags sysler, mens barnet leger. Bevistheden om barnet og det man selv foretager sig, er hele tiden tilstede, og vi griper kun ind i barnets leg, hvis de trænger til hjælp, eller vi bliver inviteret ind i deres leg.
Dette er børnenes tid, og som voksne skal vi være varsomme med våre ideer - vi lader dem så vidt muligt "vokse i fred".
Vi undgår lange forklaringer, men lægger stor vægt på handling og oplevelser. Vi gør de gamle basale ting sammen med børnene som f.eks. at male korn, bage brød, vaske tøj, karte uld og væve, alt sammen handlinger, børnene kan gennemskue. På den måde lærer børnene via egne erfaringer, hvorfra altting stammer.
Indlæringsprocessen sker gennem observation, sansning og bearbejdelser som ofte gentages i legen..
Kunstneriske aktiviteter som akvarelmaling, tegning og syning er en fast del af vores rytme. Forskellige materialer tages i brug, så børnene får mulighed for at opleve dem og derigennem lærer, hvordan de skal behandles, og hvad de kan bruges til.
I alle sammenhænge, uanset hvad det drejer sig om af aktivitet, fri leg, måltider og lignende, er vores mål at bruge god tid.
Hellere færre gøremål, vi behøver ikke nødvendigvis at nå alt idag....... Det er nok av travlhed omkring os i hverdagen.