Kæreste lille Stjernebarn

Vi venter dig med længsel. Jeg ved, du har det dejligt deroppe i himlen sammen med din skytsengel. Men tiden, hvor du skal forlade de tindrende stjerner, den klare måne og solens varme stråler, nærmer sig.  

Din skytsengel fortæller dig de smukkeste eventyr, men vi, din storebror, din storesøster, din far og mor, kan også fortælle de dejligeste eventyr. Måske ikke helt så smukke som de eventyr, du hører i himlen, men vi vil fortælle, det bedste vi har lært.

Dit første eventyr begynder her:

"Oppe i himlen var der engang en skytsengel og et lille stjernebarn. De legede sammen, og det lille barn smilede og lo.  En dag fik barnet øje på en sted i skyen, hvor den var tynd og næsten gennemsigtig. Barnet kiggede ned på jorden. Her så det noget dejligt. To glade børn, som legede i deres have. I deres have var der en smuk skovskråning. Oppe i skoven, helt oppe under de store hasselbuske havde børnene et lille hus. Børnene, en dreng og en pige, havde travlt med at gøre alting fint istand. De ville gøre fint til deres ny lillebror eller lillesøster.

"Åh, må jeg ikke komme derned?" spurgte det lille stjernebarn sin skytsengel. 
Og skytsenglen svarede det lille barn: "Jo, det må du godt. Men så  må du følge med mig. Sammen skal vi ud på en meget lang vandring."
Og nu gik de gennem alle himlens sale - forbi de tindrende stjerner, forbi solens varme stråler og den klare måne. Tilsidst kom de til den farvestrålende regnbue, som er himmelporten.
Skytsenglen sagde nu til barnet: " Nu må du lægge dine himmelklæder. Jeg skal passe på dem, til du kommer tilbage til mig."

I det samme faldt barnet i søvn og lige efter kom den lilles Korea-mor......

Her slutter den første del af dit eventyr, mit lille stjernebarn.