Tirsdag d. 21.september 2003

En lang rejse tager idag sin begyndelse; vores livs rejse til lille Kang-Joon.
Ved middagstid lettede vi fra Kastrup til Frankfurt og herfra flyskift til Seoul.
Flyveturen gik fint, vi var spændte og kun Elisabeth fik sovet. Vi landede i Inchon Lufthavn kl. 11.00 lokal tid (dansk tid 03:00) og var naturligvis rigtig trætte. 
Her vekslede vi penge og fik skrevet vores adresse i Seoul på koreansk - just in case... og det viste sig at være nyttigt allerede, da vi steg af bussen. Der er kun få koreanere, som taler engelsk. Og da Seoul er en kæmpe by med godt 17 millioner indbyggere er det rart at have papir på "hjemme-adressen".

Hjemmefra havde vi valgt at tage lokalbussen til Seoul. Vi vil have alle de oplevelser med, det er muligt at få....
Busturen tager knap 40 minutter og er absolut hverken besværlig eller ukomfortabel. Derimod en oplevelse, vi varmt kan anbefale.
Bussen holder få hundrede meter fra Holt International Children Services i bydelen HapChung. Gaderne i Seoul er 8 sporede og eneste mulighed for at krydse dem er at finde de underordiske gange. Vejen skal krydses for at nå Holt fandt vi ud af efter nogen tids panorering op og ned ad vejen. 
På Holt fik vi en rigtig behagelig velkomst. De spurgte pænt til vores rejse og hjalp os ned til Holt Guesthouse, som ligger få hundrede meter fra hovedkontoret. Guesthouse ligger nede af de små smalle gyder imellem de koreanske familiers boliger. 
Vores lejlighed/familieværelse lå med udsigt mod Holt. I de små gyder omkring udspiller der sig et leben og en snakken og råben til langt ud på natten.

Vi valgte at lade kufferter være kufferter, foldede derimod klapvognen ud og gik os en tur. Vejret var vidunderligt, rigtig solrigt sensommer vejr med temperaturer på 25 grader. Elisabeth sov i klapvognen medens vi gik op og ned ad de smalle gader og mærkede duften og lydende i vores lille søns moderland.
Vi talte meget om, hvorvidt det var det rigtige vi gjorde! Vi tog et lille barn, født i Asien og flyttede det helt til det kolde Skandinavien...... Naturligt er det ihvertfald ikke, men heldigvis en mulighed for vores fælles lykke. 
Alle vegne omkring var smukke mennesker med nødderun hud og mandelformede øjne. Her var det os, der var anderledes og blev kigget på - sundt for os at mærke.   
Vi fik handlet hos et par små købmænd. Der er køkken i gusethouse, så vi ikke er afhængige af at spise ude hver dag. Ovenikøbet et køkken med alle bekvemmeligheder incl vaskemaskine og koldt kildevand!

Elisabeth var begejstrer over alt, hun så: orkideerne, der blomstrede i kummer langs vejen, de duftende blomster på vejtræerne og alle de smilende mennekser.

Vi gik tidligt i seng: Imorgen kl.10 skulle vi møde vores lille Kang-Joon for allerførste gang. 

Onsdag morgen vågnede vi alle 3 MEGET tidligt. At flyve så langt giver jetlag af dimensioner; 9 timers tidsforskel udlignes ikke over en nat.

Og meget søvn var det vist ikke blevet til den nat... Ttankerne myldrede i vores hoveder og længslen efter at se og røre lille Kang var enorm. Nu havde vi ventet så længe. Det var 3 år og 3 måneder siden, vi søgte om at få en lillebror/søster og knap 4 måneder siden vi hørte om vores lille søn for første gang.

Da klokken var 9:45 tog vi vores sko i hånden (- ja dem tager man skam først på, når man er kommet ned fra 2.sal, gået gennem hallen og står i døren ud til gaden) og gik op ad den lille vej til Holt International Childrens Services - stedet, hvor vi endelig skulle møde vores lille søn.
På vejen sikrer Elisabeth sig, at jeg ikke har glemt, at hun skal holde Kang først - jeg må vente til bagefter siger hun for 117 gang den morgen. Iøvrigt en ide, hun selv har fostret, som vi bakker fuldt op.

Da vi træder ind ad døren, sidder der midt i lokalet en smilende plejemor med sit lille barn på skødet, en vidunderlig lille tyksak. Jeg tænker straks: "Det kunne godt være Kang; alderen er ihvertfald den samme og også den fint buede amorbue på overlæben"

Hos Holt modtages vi med spørgsmålet på koreansk/engelsk: "See baby??? Yes?? 2 stairs." Vi skal altså op til 1.sal for at finde afdelingen for international adoption.
I vores distrethed, eller hvad det nu må kaldes i den situation, fortsætter vi forbi 1.sal og videre op til 2.sal. Ned igen.....

DanAdopts kontaktperson miss Yang kommer ud på den åbne trappe og byder os velkommen.  
Vi bliver vist ind i den vist obligatoriske "møde-lukaf"; et lille hjørne i det åbne kontormiljø med ældre kontormøbler og fotos alle vegne af søde koreanske børn i alle aldre. Her er blå lædermøbler, sofaer og stole sat omkring et bord. Også en gammel stumtjener pryder det lille luk-af sammen med en smuk fotokalender af små velnærede koreanske babyer.

Vi sidder spændt og venter; sommerfuglene flyver nu så hastigt i vores maver, at det næsten ikke er til at sidde stille. Med ét træder lille Kang´s plejemor ind med vores lille søn på armen - det  var lille Kang, vi så, da vi kom ind!!!!!!!!! 

Hun sætter sig overfor os med den lille på skødet. Han kigger og putter fingrene i munden og ser en smule betuttet og lidt betænklig ud. "Gad vide, hvad han tænker?" fór gennem mit hoved.
Hvor var han sød, hvor var han kær og aldeles til at knuselske...
De fineste små tænder prydede både undermund og overmund; hans hår ser så silkeblødt ud (til min overraskelse er han slet ikke sorthåret, men har mørkt brunt hår!), og hans duft var en rigtig babyduft. Og alle de små folder alle vegne; hans underarme er som besat med elastikker; sultet har han bestemt ikke! Kinderne er som en engels basunkinder.

Vi fik fortalt om hans første 5 måneder. Han er en fremmelig lille fyr, som allerede for 2 uger siden var begyndt at kravle!!!! Han sover igennem om natten og er så småt begyndt at få tynd grød.

Elisabeth sidder ved siden af mig; Christian fotograferer plejemor, medens vi taler sammen med miss Yang, som tolk. Plejemor taler ikke eet ord engelsk. Pludselig rejser plejemor sig og sætter lille Kang på skødet af Elisabeth!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Ingen havde fortalt om hendes store ønske; det var som fornemmede plejemor hendes drøm om at sidde med lillebror før os.
Og Elisabeth strålede som en lille sol; Kang greb straks fat i hendes slangekrøller, og plejemor løsnede hans faste greb mange, mange gange. Elisabeth sad bare saligt og smilede. Tænk engang: her sad storesøster og lillebror! Et stort øjeblik, der ikke bare trak tårer i øjenkrogen, nej de trillede ligeså stille ned af vores kinder.......

Vi har jo ikke kunne blive enige om, ej heller følt, vi kunne give ham et navn, før vi så ham i levende live og har indtil nu kaldt ham hans koreanske navn Kang. 
Efter et øjeblik med våde øjne og store klumper i halsen, siger Elisabeth pludselig: "Han skal da hedde David, mor".  

David var et af de navne, vi har talt om- tilbage var 4 navne: Zakarias, Noah, Filip og David. Og han kunne da slet ikke hedde andet end David!

David fik en gave af plejemor: en hanbok, som traditionelt bæres af drengebørn i Korea på deres 1 år fødselsdag. 

Vi fik også et fint lille fotoalbum med knap 100 billeder af vores lille Kang, fra plejemor hentede ham som nyfødt til dagen før vores møde. Det var en stor overraskelse at få - fantastisk at kunne se fotos af ham de første 5½ måned, hvor han har været så langt fra os.

Mødet var en succes, og efter ca 1 time skildtes vi. Plejemor tog lille Kang med sig, og vi fik fotoalbummet... 

Jeg havde forestillet mig denne stiuation som meget svær, men egentlig var det trygt at forlade ham og lade ham komme tilbage til det kendte. Han var tydelig ikke helt tryg ved os, men meget glad for plejemor!
Allerede her fik vi en følelse af, at det måske ikke ville gå helt gnidningsfrit at fjerne ham fra det trygge og velkendte. Han var så kvik, så opmærksom og virkede ældre end sine 5 måneder.

Da vi havde sagt farvel til plejemor og miss Yang, svæver vi leende og lykkelige tilbage til Guesthouse. Ord kan næppe beskrive fuldt, hvor megen lykke og glæde vi sprudlede af både indeni og udenpå. Vi fjollede og lo og var som 3 overstadige børn. 

Eftermiddagen bød på endnu en hyggelig gåtur med en sovende Elisabeth i klapvogn, og mange, mange tanker og samtaler om vores kommende liv som forældre til 2. 

Nu skulle vi ikke se Kang igen før mandag - dvs en lille uge i Seoul, hvor vi gerne skulle nå at danne os en indtryk af vores søns moderland og dens kultur. 

Og endnu en aften tidligt i seng.

Vores første dag i Seoul som turister! Vejret er stadig smukt; sol fra en klar himmel og godt 25 grader. Kun smoggen lægger en let dis på den dybblå himmel.

Vi er stort set ovre vores jetlag og har sovet hæderligt på vores beton-madrasser. Måske det også har hjulpet at se lille Kang??? Det har ihertfald givet os begge ro i sjælen at se ham sammen med plejemor, som tydeligt holdt af han og han af hende.

Seoul er en meget stor by med 17 millioner indbyggere. At skulle danne sig et indtryk af vores søns moderland og dets kultur er næsten uoverskueligt. Der skal udvælges nøje, og der bliver skåret hårdt i vores planer hjemmefra.

Metroen fungere rigtig godt; der er max 3 minutter mellem togene, og det er nemt at navigere fra den ene linie til den anden. En anden god opdagelse, vi gør, er, at alt står skrevet med latinske bogstaver. Det letter unægtelig vores kortlæsning både over og under jorden. 

Der ligger mange smukke gamle paladser i Seoul. Vi valgte af besøge et par af dem; idag det store Deoksugung Palace, som ligger centralt ved City Hall. Paladserne er bygget af træ og smukt dekoreret i grønne og røde farver. Overalt er der de smukkeste malerier af fugle, blomster og landskaber.
I den store have ved paladset blev vi overraskede, da vi så prydplanterne: Det var agurker, bundet fint og kunstfærdigt op! Med både blomster og lange, slanke agurker.
Det er populært blandt brudepar at bliev fotograferet i deres vestlige bryllupstøj på paladserne. Vi mødte mindst en håndfuld rundt omkring på paladset - og Elisabeth var ikke til at drive videre; alle de smukke hvide kjole, fuldstændig overbroderet med tyl og blonder..... Og der var 3 par, som fik taget billeder med vores lille smukke prinsesse.

Senere på eftermiddagen tog vi på marked og shoppede. Vi kiggede på koreansk ginseng, som er det fineste ginseng på verdensmarkedet. Der er flere forskellige slags og vi får givetvis en fin vejledning - på koreansk!

Overalt får Elisabeth bolcher og karameller af de ældre koreanere. Allerede idag har hun fået en hel samling... Der er ikke mange, der går forbi hende uden et stort smil eller aer hende over de fine, lyse slangekrøller, som er flettet i franske fletninger, for at holde styr på dem.

Til aften smuglede vi en flaske rødvin ind på Gusthouse. Der må ikke nydes alkohol, men vi var enige om, at et glas rødvin til par længselsfuldt ventede forældre nok ikke fik væggene til at sladre.
Og koreansk rødvin er absolut værd at nyde! Vores lille lokale købmand havde et pænt udvalg af koreanke vine, både røde og hvide. Vi vidste ikke, at Korea producerede vin, men hvorfor ikke - klimaet er jo til det. 

Idag har vi været på marked 
Elisabeth har fået hanbok
Gået tur i Seoul set kæmpe skyskrabere
 

Resten er på vej....

Endnu en varm og solrig dag. Idag har vi været på langfart. Hele 3 gange måtte vi skifte metro tog for at komme til Seoul World Trade Center. Her ligger det store og imponerende Coex Aquarium.( se mere her http://www.coexaqua.co.kr/english/e_main.html ).
Det er en hel verden under vand, man træder ind i. Og imponerende proffesionelt opbygget. Sikkerheden er dog ikke helt som i Danmark.... ved et af de store bassiner med rokker af mange forskellige arter, er det muligt at stikke hænderne ned og berøre fiskene. Muren omkring er vel knap 1 meter høj, men den store lyst til at putte fingrene ned til de enorme fisk, er vist ikke overvældende hos de besøgende. 
Mens man bevæger sig gennem akvariet, bevæger man sig samtidig gennem de forskellige verdenshave.
Man går gennem en lang tunnel med vand på alle sider. Her er både store havskildpadder, farvestrålende fisk på koraller og hajer i mange størrelser - nogle af de ganske anseelige og vel et par meter lange.
 
Elisabeth var, som vi andre, imponeret. Specielt området, hvor det var muligt at stikke hele armen ned i et bassin og fiske diverse levende væsener op, var et stort hit. Elisabeth fandt en stor, smuk, blå søstjerne og holdt den i flad hånd, mens hun med øjnene studerede den indgående. "Den er levende" sagde Christian til hende efter en tid. Og med et lynhurtig bevægelse lå den blå søstjerne pludselig nede i vandet igen!  Fordi den var så kold og helt stiv, havde hun slet ikke overvejet, at den var levende; men efter lidt betænkningstid blev den alligevel forsigtigt fisket op igen. Nu var den jo for alvor spændende! Der stod nogle koreanske børn ved siden af os - de studerede ikke vanddyr, men derimod vores lille krøltop. Hun talte til dem på danske naturligvis, og de svarede på koreansk. Da Elisabeth rakte dem den smukke blå søstjerne, veg de forskrækkede flere skridt tilbage. Nok se, men ikke røre, syntes de at tænke. Elisabeth kunne ikke forstå, de ikke ville mærke fiskene, eremitkrebsene, sneglene, søstjerne og goblerne... Hun aede alle de små væsner i det våde element; de fleste under vand - de var ikke lige sådan af fange og tage op, men under vand var de nemmere at komme til at røre med små forsigtige fingre. 

Efter nogle hyggelige timer i aquariet, gik vi på shopping i det kæmpe Trade Center, hvor Coex også har adresse. Hele 2 metro stationer betjener Centret. Der var ikke den butik ej heller den vare, der ikke var til at få her.
Vi fandt en lille butik, der handlede med jade. Alt ligefra smukke æsker, smykker, figurer, vaser, lamper - ja, simpelthen alt. Og det hele fremstillet i den fineste grønne jade. 
Her købte vi 3 jadekæder, en kæde til mor, en til mormor og en til oldemor.
Vi fandt også en sød lille butik, der handlede med silke. Her købte vi små fint broderede silketasker.
Endelig købte vi T-shirts til  Elisabeth, Christian og morfar. Til den lille prinsesse fandt vi en sød pink t-shirt med en lille koreaner iklædt nationaldragten hanbok. Til mændene blev det t-shirts med koreanske tegn og flag. Ikke, at de formentlig vil blive brugt meget, men Christian var nødt til at have en t-shirt med det koreanske flag... og morfar skal da heller ikke snydes. Der var ikke så små t-shirts, at der også blev een til lille Kang - men det er jo heller ikke sidste gang, vi er her. Han må vente til næste gang, vi er i Korea!

Da vi havde travet rundt først i Coex, dernæst i Trade Center gik vi udenfor og nød det fine vejr. Solen skinner, men der er altid diset formentlig pga smog.
Vi gik videre ned af den brede strase og kom til Soeul Twinn Towers. De er vistnok de højeste bygninger i Seoul - og wauw, de er høje..... Lægger man nakken tilbage, føler man næsten ikke, man kan se toppen af bygningen.

I metroen hjem faldt vi i snak med en koreansk forretningsmand. Han var uddannet i London og Washington DC og særdeles snakkesaglig. Vi blev inviteret med hjem til hans familie, hvilket vi desvæære var nødt til at afslå, pænt og høfligt.
Ja, vi er nok lidt nogle kyllinger, men det krævede yderligere 1 metroskift og yderligere ½ times kørsel i endnu en metro. Dvs vi ville få over 3 timers transporttid hjem, når aftenen var omme. Og efter en hel dag i byen var vi alle 3 meget trætte, og vi valgte at snyde os selv for den oplevelse, det givetvis ville være blevet!

Vi har efterhånde talt med en del koreanere - veluddannede mænd i 40-50 års alderen vil frygtelig gerne sludre. Vi har endnu ikke fortalt, at vi er i Korea for at hente vores lille koreanske søn - nej, vi er såmænd bare på ferie....... Ikke alle koreanere ser lige positivt på den internationale adoption, og Holt fraråder, at man fortæller, hvorfor man er i landet. De fleste koreanere aner intet om alle de børn, der hvert år adopteres internationalt - det er et stort nationalt tabu ikke at kunne beholde landets egne børn.

Da vi endelig er hjemme føles det, som om vi har knæ i skoene. Vi er ihvertfald godt trætte, da vi endelig træder ind på Guesthouse og tager skoene af som påskrevet.  
 

Guidet tur med 2 frivillige guider fra Holt, Monica og Isabell
Chandeokgung Palace
Vagtskifte og opvisning med soldater foran paladset
Markeds gade

Kang til lægeundersøgelse
Tilbragte hele dagen med plejemor og Kang
Lotte Center
Folk Museum
Til fotograf i nationaldragter
Pakke kuffeterne før hjemrejse imorgen