Kolonihaven - sjælens lise!
2 veninder går sammen!

Velkommen i vores kolonihave!

Min gode veninde Ilse og jeg har den skønneste kolonihave sammen, hvor vihvert år tilbringer rigtig mange dejlige timer sammen. Vi besluttede os for 5-6 år siden en sen aften til, at vi ville have en kolonihave sammen. I forvejen har vi sammen med et 3. par et sommerhus i Sverige. Vi vidste altså godt i forvejen, hvad det vil sige at deles om noget. Min mand var direkte negativ overfor ideen og Ilses mand var nærmest ligeglad. Et lå i hvert tilfælde HELT fast, vi skulle IKKE regne med deres hjælp. Den holdt de fast i det første år - men så fandt de nu ud af det var ganske hyggeligt i kolonien. Så nu er de med til både at arbejde i haven, bygge hus, terrasser og spise grillmad og drikke vin og bajer. Og heldigvis for kolonihaver har sin egen charme, som man må opleve for at forstå.

Vi startede med - en have er for meget sagt - men med en ukrudtsmark, hvor der kun var enkelte selvsåede lupiner og en smule timian, som jo ikke er så nemt at slå ihjel.

Jeg byder dig hermed velkommen til at kigge indenfor i haven og huset, som vi byggede i efteråret 2006.

Huset er 8 - kantet og delvist bygget af genbrugsmaterialer. Vi har det hyggeligt, synes vi selv. her har vi lige flyttet lidt rundt i huset og fået nogle nye vattæpper. Ilse og jeg tager ofte en pause i havearbejdet, for lige at snuppe en sudoku!
mandehygge efter manden, mens....
Bert og Per fordøjen maden med lidt stille læsning, mens......
Fruerne har dagens Sudoku-dyst
Ilse og jeg dyster i en gang sudoku. Det tager tid, så når mørket falder på, kommer mændene også indedøre!
Vue ud over havens blomsterbede
Floks, geoginer, rosa røllike, stokroser og mange andre smukke stauder pryder vores kolonihave.
Indgangen til haven
En hjemmesået staude-lathyrus (ærteblomst) pryder indgangen til haven. Eneste minus ved denne flotte staude er den manglende duft . Det kompenserer vi med at have almindelig lathyrus odoratum (velduftende ærteblomst).
Huset set fra indgangen
Kolonihavehuset - set fra indgangsporten. Vi har kun et stort træ i haven - nemlig blommetræet til venstre for huset. Det er vist 5 år gammel og det har ikke været nødvendigt - endnu - at importere arbejdskraft far polen til plukningen. Vore største høst var sidste år - da fik vi vist 3 eller 4 blommer. I år har træet haft mange blomster, så nu får vi se om frosten har skadet dem!
sidste års blomsterflor
Storkenæb er en dejlig og nøjsom plante, som remonterer (blomstrer) 2 gange, hvis man sørger for at klippe den ned, når den har blomstret første gang. Dens blade er utroligt smukke og jeg bruger dem ofte i buketter.
Cille træder i karakter!
Cille vil lige ha´gummihandsker på ligesom mormor. Tante Anna maler lige den blå dør grøn - og det bliver bare så fint!
BREAK!
Arbejdstidsreglerne skal ENDELIG OVERHOLDES. Så der er endnu engang dømt ølpause ved årets arbejdsweekend - kaldet "KANTFEST".
Skypumpe
Pludselig trak skyerne sammen i den lumre luft - og så var der en der opdagede en skypumpe på himlen ind over Ikast! Det var der ingen af os der havde set før!
Per og Ilse tjekker vinplanterne.
Per og Ilse studerer vinplanternes vækst. Vi har tilsammen 60 planter i vore haver. Fortrinsvis druer til hvidvin. Vore nye havemøbler ses i baggrunden - et godt køb fra Lars Larsen!
Fra baghaven
På trods af den tørre forsommer, som har ødelagt/eller sat sommerblomsternes vækst meget tilbage, fremstår haven her den 26. juli som et stort blomsterorgie.
Blommetræet.
Endnu et vue ud over blomsterbedene´, med blommetræet til venstre. I år har det givet mange, mange blommer. Sidste år var det 5 stk og året før 1! Så nu får det lov at blive stående :)
Også Fra baghaven
Cille vande blomster!
Med tilladelse fra fotograf Bert Wiklund - ser du her mit barnebarn Cille i fuld gang med blomstervanding.
Og lærer at plukke de visne blomster af!
og så skal mormor lige blande sig!
Ny dørfarve!
Havedøren har fået ny lysegrøn farve - og nye sorte havemøbler er det også blevet til!
Under det skyggefulde tag!
Dejligt med en slapper under den lille pergola, vi har lavet. Det gri,,e plasttag er dækket på undersiden af hvidt lærred. Det giver et dejligt blødt lys.
Den Grønne dør
Så fik vi omsider malet den blå dør om til grøn - det er årets bedste forandring.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lis Mercy Jakobsen | Svar 18.08.2013 19.23

Det ser vel nok Hyggeligt ud i Jeres Kolonihave

marianne 18.08.2013 20.58

Tak skal du have Lis, det var sådan det så ud - for år tilbage :)

Ilse | Svar 07.02.2013 21.15

Det ER en skøn have, I har & dejlige billeder ... Jeg har selv koloni-have - nu snart 9. sæson - til meget stor glæde. Jeg nyder så meget at være der

Kaies | Svar 09.11.2011 23.46

Rigtig smukke billeder

jonna tøtrup | Svar 25.10.2010 15.26

Sikke en drøm af et kolonihavehus.

Sækker | Svar 05.03.2010 01.55

Hej Bilbo
Jeg har lige delt jeres smukke kolonihave med mine venner på FB.
Knus

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

24.11 | 20:21

Ja. Vil du sende en mail til Marianne@frusommer.dk eller ringe 61317116 mvh Marianne

...
24.11 | 16:45

Hej
Har du nogen glasperler til salg.?

...
09.03 | 10:10

Tak for din tilmelding Karine. Vil du være sød og sende en mail til mig på marianne@frusommer.dk - for jeg får ikek din emailadresse oplyst her på hjemmesiden.

...
08.03 | 22:42

Hej Marianne. Jeg vil gerne med til strikkecafe i Brande. Jeg vil gerne med på mail listen.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE