 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Uddannelse og hobby
Jeg har en baggrund som industriel designer uddannet i 1978 fra DKTS Herning - det der nu hedder TEKO-Center Herning.
Jeg har altid arbejdet med design, forskelligt kunsthåndværk samt dekoration, og selvfølgelig også afprøvet mange ting på hobbyplan , men omsider har jeg fundet min rette hylde - nemlig perlebrænding eller flameworking. Denne passion fylder ganske meget i mit liv efterhånden. Selv når jeg sover, bobler min hjerne over af ideer til nye farvekombinationer og former. Det kaldes på godt udenby´s at være en "Beadaholich".
Det ville jo være fantastisk, hvis man kunne leve af at lave og sælge perler - men realistisk set, tror jeg ikke helt på, at det kan lade sig gøre i lille Danmark, og måske ville det heller ikke være så sjovt, - HVIS, det var virkeligheden.
Jeg har et dejligt job på Brande Apotek, hvor jeg dekorerer vinduer, laver InStore opstillinger, trimmer butik og sætter varer på plads, og hvad der ellers falder for. Jeg har superdejlige kolleger og er meget glad for min hverdag. Ved du, at apotekerne også har en hjemmeside. Mit apotek har hjemmesiden www.brandeapotek.dk
Min fritid bruger jeg på perlebrænding, udstillinger, filtning og kolonihave samt på mit lille barnebarn. JO, det kniber da ind imellem med at nå alt det, jeg gerne vil, men så må man prioritere lidt, og lade nullermændene hygge sig i hjørnerne.
Jeg har fået en utrolig masse "perlevenner", efter at være begyndt med perler. Vi deler gladeligt vore erfaringer med hinanden, og jeg tror vi alle føler os som kolleger istedet for konkurrenter og det føles rart.
Her er et billede fra en af mine udstillinger
|
|
|
 |