Velkommen til Friskolen af 2008

 Velkommen til Friskolens hjemmeside!

 

Friskolen af 2008 er en friskole, som underviser elever fra 0. til 9. klassetrin.

På Friskolen har vi både individuel- og fællesundervisning. I den individuelle undervisning fordyber eleverne sig i fagenes grundlæggende materialer uden at blive forstyrret af andre elevers indlæringshastighed. Presset er væk fra den ”langsomme”, og den ”hurtige” skal ikke vente på, at de andre bliver færdige.

Herefter udfordres eleverne i den fælles undervisning. Der stilles spørgsmål, diskuteres, debatteres og fremlægges. Der spilles teater, males og skrives bøger. Eleverne deltager i aktiviteter om folketingsvalg, kulturuge, miljø, førstehjælp og meget andet.

Eleverne er glade for at studere i eget tempo - men det er også vigtigt, at de udvikler deres viden og kunnen sammen med andre elever. 

  • Vi har højest 18 elever i hver klasse. (Hold 5 højest 20)
  • Engelsk fra børnehaveklassen.
  • Vi afholder folkeskolens afgangsprøve (FSA) efter 9. klasse.
  • I vores lektiecafé kan alle elever få hjælp af lærerne alle skoledage i ugen.
  • Vi har klare ordensregler og accepterer ikke mobning.
  • Vi har præcise elevplaner, så elever, forældre og lærere kan følge den faglige udvikling.
  • Vi lytter gerne til elever og forældre - med den rette hjælp er det godt at gå i skole. 
  • Vi har 3 valgfag: Esport, Madkunst & Teater.

For at styrke elevernes indlæringsglæde og faglige kompetencer bruger vi L. Ron Hubbards studiemetode, som er beskrevet i bogen Lær at Lære.

Se vores altid opdateret facebook side: www.facebook.com/friskolenaf2008

Vi har indskrivning til børnehaveklassen løbende. Kontakt skolen for information og mulighed for plads - evt. venteliste.

VALGFAG!

21-06-2018
Nye valgfag i udskolingen!
Esport som valgfag på Friskolen af 2008

Esport som valgfag er for dig, der er vild med spil! Esport er sjovt, og samtidig
træner du samarbejde, kommunikation, problemløsning, evaluering og dine kreative
kompetencer.
I esport som valgfag vil eleverne bl.a. komme igennem.
• Digitale dannelse – Hvordan man navigerer sikkert rundt på nettet, det
digitale sprog, og læring i at forholde sig kritisk til den digitale verden.
• Relationsdannelse – Opbyggelse af nye relationer gennem en fælles interesse.
• Historie om esport – Hvordan startede esporten, og hvilke indflydelser har
det haft på stereotypen at være ”gamer”
• Taktisk forståelse - Undervisning i taktik, hvori du lærer at udvikle taktik,
strategiske løsninger og kreative vinkler i spil
• Evaluering – Du lærer at evaluere dine egne og andre handlinger i spil.
• Inspiration til uddannelse/job – Du får indblik i uddannelser og jobs inde for
IT-verden
• Udflugter med fokus på esport – Besøg hos foreninger på forskellige
niveauer, ud og opleve den danske esport kultur, med mulighed for at deltage til
esport arrangementer.
21-06-2018
MADKUNST
Madkunst
På dette hold skal vi lave mad, der smager. Kvalitetsmad og spændende mad. Der vil være fokus på økologi og dyre velfærd. Hyggelige timer i skolens køkken - og selvfølgelig slutter vi af med god tid til at spise maden! På skift planlægger holdet og finder opskrifter. Du kan være med, hvis du kan lave mad - eller hvis du gerne vil lære det! Vi bruger holdets erfaringer og ideer. Vi vil lave finere middage. Vi vil have tema-dage med f.eks. cup-cakes, højtider, årstider, bestemte råvarer, andre lande, tapas, reception, fødselsdage m.m. Nogle gange vil vi lave spændende aftensmad til hele skolen.

Er du interesseret i madlavning på et højere niveau?
Med linjefaget Madkunst bevæger vi os ud i madlavningens uendelige univers - både i teori og praksis.

- Vi lærer om teknikker og smagssammensætninger
- Vi lærer om madkultur både herhjemme og i andre lande
- Vi finder udenlandske opskrifter og omskriver dem
- Vi bager og dekorerer
- Vi lærer om årstidens råvarer
- Vi lærer om lokale råvarer
- Vi taler om økologi
- Vi eksperimenterer med finere madlavning
- Vi laver en kokke-konkurrence i grupper, hvor I skal fremstille jeres ’egen’ ret

Der arbejdes hovedsageligt i skolens køkken, men der vil også være tavleundervisning og skrivearbejde, samt en linjedag, hvor vi skal ud og opleve lokal madkultur.
21-06-2018
TEATER/DRAMA
Drama er for dig, der har lyst til at spille teater og stå på en scene.
Du drømmer måske om at blive skuespiller?
Eller du er nysgerrig og vil undersøge, om det er noget for dig at spille teater?
Uanset om du er en erfaren skuespiller eller skal stå på scenen for første gang, lover vi dig, at du udvikler dig, får en masse grin og prøver ting af du aldrig har gjort før.
I linjefaget DRAMA arbejder du med skuespil-teknik som:
• Improvisation
• Rollespil
• Karakterarbejde med roller
• Sminke og masker
• Sange
• Dans
• Mimeøvelser
• Kostumer
• Skrive-processer når vi skriver egne manuskripter
Arbejder både med dramatiske scener og teaterstykker, som vi selv vil skabe fra bunden. Vi vil også spille teater fra manuskripter af moderne og klassiske teaterstykker. Du vil lære om:
• Improvisation og teatersport
• Klassiske teaterstykker
• Performance
• Absurd teater
• Maskespil
Hvorfor DRAMA?
• Du lærer at tale højt i klassen.
• Du lærer at give dramatisk udtryk for følelser med stemme, ord og krop.
• At udvikle dit skuespil gennem monologer, tekstforståelse og fysisk arbejde med en rolle.
• At arbejde selvstændigt med en teaterforestilling.
• At samarbejde.
• At turde folde dig ud i et sjovt og givende fællesskab.
• Du lærer om teaterhistorie.
Forestillinger:
Flere forløb afslutter vi med en performance, film, sang eller en forestilling.
SE HER: en film for børn og voksne om studiemetoden.
Beskrivelse
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE