Vores hus på det skønneste sted i Sverige
Det hedder skam Capri!

Gennem gode golfvenner har vi fundet frem til et helt vidunderligt sted i Sverige. Det synes svenskerne nok også, at det er. Så de har ment, at det bestemt ikke kunne hedde andet end "Capri".
Det består af 89 andelshuse og et stort fælleshus, der er swimmingpool og tennisbaner m.v. Det har en egen bugt med sandstrand. Og så ligger det helt ud til vandet på det vestligste fastlandspunkt i Sverige med udsigt over skærgården mod Norge.
Terrænet rundt om Capri er naturreservat, så der kommer aldrig nogen bebyggelse ved siden af.

Vil du vide mere om Capri, så besøg deres hjemmeside: www.brfcapri.se

Udsigt fra vores soveværelse.
Sådan ser bebyggelsen ud, når man står i vandkanten.
Om aftenen kan man sidde på klipperne med et lille glas rødvin og nyde solnedgangen. Og den bliver flittigt fotograferet.
Golf i Bohuslän
Capri har rabataftaler med Strömstad Golfklub og med Dynekilens Golfklub, så der spiller vi, hver gang vi der oppe.
Strömstad Golfklub ligger tæt på Capri, og er meget smuk og varierende.
Dynekilens Golfklub har en meget spændende og kuperet bane.