Er du dus med himlens fugle.

Du grønne skov du glade lærke
Åh gudskelov at jeg kan mærke
Alt dette er ven med mig
Har du det som jeg
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Forstår du alle hjerter der banker her og der
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
Så har du fundet ud af noget som er meget værd
En rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
Et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Så har du fundet ind til det som gør livet allermest værd

Den grønne skov hver spurv jeg kender
Dem fik jeg lov at få som venner
Hvem har vel en bedre ven
Jeg spørger igen
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Forstår du alle du alle hjerter der banker her og der
Kan du smile til en kronhjort og vinke til en stær
Så har du fundet ud af noget som er meget værd
En rødkælk en guldsmed en bly forglemmigej
Et grantræ en vipstjert de elsker nemlig dig
Er du dus med himlens fugle og skovens grønne træer
Så har du fundet ind til det som gør livet allermest værd

 

 

To kammerater til hest.


To raske drenge rider en tur
hver på sin gyngehest.
Bare hold trop
rask i galop
rider de langt mod vest.
Legen er go’
ja, det kan I tro,
indtil den enes hest
brækker et ben,
nu styrter den, men så råber hans ven:

Kammerat, tror du, jeg vil svigte dig,
der er plads på min hest til to.
Hop nu op og hold fast i mig,
så rider vi ned til Mexico,
vi vil suse i fart på prærien
gennem solskin og regn og blæst,
højt de synger, imens de gynger.
To kammerater til hest.

Tiden gik, drenge blev mænd,
så red de ud igen.
Nu var der krig
geværskud og skrig,
rødhuder mod hvide mænd.
Ramt af en pil
en hest styrter om,
rytteren lå som død,
men i en fart hans redning kom
velkendt en stemme lød:

Kammerat, tror du, jeg vil svigte dig,
på min hest er der plads til to.
Kom så op, for nu er det alvor,
men vi klarer os, kan du tro,
og så rider de gennem kampens larm,
i nøden er venskab bedst,
lig’som i deres barndomsdage.
To kammerater til hest.

 

Det var på Rundetårn.

 

Der er en kæmpe, som rager så højt og så stolt

op imod skyen.

Over tre hundrede år har han holdt

vagt ved vor dejlige by:

 

Det var på Rundetårn, jeg fandt min lykke.

Mit hjerte hamred' højt det sidste stykke.

Jeg troede først, det var den stejle turs besværlighed,

så gik det op for mig, det var af bare kærlighed.

Vi stod og kigged' ned på byens vrimmel.

Så smiled' du til mig og jeg blev svimmel.

På søndag når vi to igen ta'r ud en tur så går'n

op i det kære gamle Rundetårn.

 

Borgerne siger tak for det tårn, du gav

os Christian den fjerde.

Det er et syn, som enhver holder a',

jeg har det allermest kær:

 

Det var på Rundetårn, jeg fandt min lykke.

Mit hjerte hamred' højt det sidste stykke.

Jeg troede først, det var den stejle turs besværlighed,

så gik det op for mig, det var af bare kærlighed.

Vi stod og kigged' ned på byens vrimmel.

Så smiled' du til mig og jeg blev svimmel.

På søndag når vi to igen ta'r ud en tur så går'n

 op i det kære gamle Rundetårn.

 

P ige træd varsomt.

Ung og glad som en plag
var jeg selv engang.
Tankeløs jeg en dag
ind på scenen sprang.
Ak om du li'somjeg
drages af dens magt
- hør mit råd - gør det ej,
tag dig vel i agt.

Pige træd varsomt, thi scenen er skrå,
himlen er malet og slet ikke blå,
alle de stjerner, der tindrer om kap,
slukker man blot ved et tryk på en knap.

Hver en blomst, hvert et blad
af det grønne løv
ak, det er - se kun ad
maling, snavs og støv.
Der blir koldt i dit sind
som et dødens gys,
og du går som en blind
i det stærke lys.

Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå,
ønsk dig ej det, som du aldrig kan nå.
Alt, hvad du tror, er så yndigt og smukt,
blegner og falmer, når lyset er slukt.

Hvis en dag du blir træt
og vil være fri -.
Ak, det er ikke let,
så slås døren i.
Vejen ind - ser du, den
træder let man på.
Vejen ud - lille ven
den er tung at gå.

Pige, træd varsomt, thi scenen er skrå,
før du ved af det, går spillet i stå
alle de sorger i verden du ved,
dem skal du møde, før tæppet går ned.


Sov dukke Lise.


Min elskede dukke, hvor er du kær,
Det bedste jeg ejer på jord,
Du ligger så stille i vuggen her,
Og smiler så sødt til din mor.
Sov Dukke Lise, sov og bliv stor,
Medens du sover, våger din mor,
Slet intet ondt din vugge skal nå,
Mor er jo hos dig, hun passer på.

Forretsten så må jeg nu si’ dig no’et –
Du har et utroligt gemyt,
Itu har du to gange ho’det slå’et –
Så du måtte ha’ dig nyt.
Og Dukke Lise, hør hvad jeg si’er:
Når man et tryk, på maven dig gi’er,
Så vil jeg ikke ha’, at du skri’er –
Det gør skam ingen pæne små pi’er.

Hvordan er det også, du bær’ dig ad
Hver dag, når jeg kør’ dig en tur -?
Du rødmer og nikker og bli’er så glad –
Fordi Dukke Per gør kur!
Næ, Dukke Lise, ved du nu hva’?
Giftes med ham ? – Uha dog, uha,
Han er jo sy’t a’ en gulvklud – åh nej,
Han er skam ikke fin nok til dig.

Så, græd nu ikke, min egen skat,
Nu har du jo få’et dine skænd –
Så kysser du mama og si’er: ’Godnat’
Og så er vi venner igen.
Sov Dukke Lise, sødt hos din mor,
Hun passr på dig til du bli’er stor,
Og dersom no’en er slemme ved dig,
Elskede barn, så har du jo mig.



Og så er du såd’n en forfænglig een –
Du fik et par arme i går –
Men nu vil du også ha’ nye ben
Og splinternyt lysegult hår.
Næ, Dukke Lise, det ku’ du li’
Såd’n noget pjank, la’ os nu være fri,
Hvis du vil farve håret med klor,
Så må du vente, til du bli’er stor.


 

Heksedansen.

Se her kommer mutter med kost og spand,
med skrubbe og klude og sæbevand,
nu bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun gnider panelet med vaskeskind,
med rumpen i vejret og knæene ind,
for den som vil ligge lidt foran sin næste,
må styrte omkring som en hvirvelvind
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Når klokken er seks på familiens ur,
begynder hun forfra på samme tur,
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun maste i går til hun næsten ”drat”
og straks det er mor’n ta’r hun atter fat,
for katten har listed med snavsede poter
på tæppet på gulvet i stuen i nat.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og dagen den går i en heksedans
med skrubben og gnubben og møbelglans
så bli’r der en plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Hun suser fra loftet til kælderen
hun maser, men når ingen vegne hen
for når hun er færdig, så ta’r hun det forfra
og forfra og forfra og om igen.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Og mutter forsømmer sin lille mand
til fordel for sæbe og kost og spand,
han mødes med plasken, en sjasken og tørren,
for påske og pinse og jul står for døren.
Han standser og ved, hvad det er hun vil.
tag skoene af – ikke grisse til,
så rydder hun bordet for piber og bøger
og ungernes klodser og ludospil.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende

Ja, mutter hun vasker og skrubber og skur’
og under sig aldrig en middagslur,
men tiden skal bruges til plasken og tørren
for påske og pinse og jul står for døren.
og gulvskrubben går i en evig ring,
den vimser omkring efter ingenting,
så hvis hun når frem til sin egen begravelse
ville man syn’s det var store ting.
For tiden er så kort, og det ku’ hænde,
hun kom for sent, for sent til livets ende




Bar`det var mig.Æselsangen( SÅ BARE TAG DET ROLIGT)

Bar’ det var mig, der var sol – ih hvor sku’ jeg skinne.
Bar det var mig der var sky, så vil jeg forsvinde
Og lade himlen være så blå så blå.
Dejligt at kigge op på.

Bar’ det var mig, der ku’ gro i en urtepotte
Bar’ det var mig der var grøn, så sku skoven få det.
Som om det var forår hver en-ste dag,
Fyldt med små bøgeblads flag.

Jeg holder af at lege.
Jeg går mine egne veje,
Dagen får ny kulør
Jeg bli’r i godt humør,
Ved at ønske, at

Bar det var mig, der var sne, så sku’ jorden pudres.
Bar’ det var mig, der var bæk så sku’ dagen pudres
væk i mellem alle de små bække små
Så ku bli’ te’ en å.






































 











Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

09.05 | 21:26

Teksten på "jeg er dårlig til at huske" med Teddy Edelmann. Er der måske en, der har den, jeg har søgt på nettet, og det er ikke lykkedes at finde den. Pia

...
29.12 | 12:47

Hej Henny.
Takker. I ønskes også et godt nytår.

...
26.12 | 03:47

Tak for at jeg måtte se billeder fra de fester vi har været til i 2016 og så vil jeg ønske dig et godt nytår

...
22.06 | 23:29

God aften Hanne.
Takker.
Ja det er rigtig nu du siger det.
Det var fordi Erhardt var syg, at han ikke turde sidde med ham.
Ha´ det godt. Hils Hans Jørgen...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE