Lav dit eget fyrsvamp

Fyrsvamp til ildstålet!

Så har vi været i skoven og finde fyrsvampe..
Nu skal de bearbejdes således, at de kan fange en gnist og skabe en glød!

Fyrsvampe eller Tøndersvampe som de osse kaldes, vokser på træer som er gået ud. Så gamle skove der ikke bliver ryddet op i er det bedste sted at lede..

De vokser på væltede træer og træstubbe

Når man kommer hjem, skal svampen skæres i så tynde skiver som muligt. En stor kødkniv eller nedstryger er nok bedst!

Bemærk det lyse kød i toppen.

Det er dét vi skal have fat i. skiverne koges i vand og aske! (nogle mener hestepis er nødvendigt, ikke hos os ) Jeg bruger asken fra essen, men det har ikke så meget at sige..

1/2 del aske
1/4 del svampe
1/4 del vand

Det er det øverste lag af svampen man kan bruge til ildslagning, lamellerne duer ikke..

Kog blandingen ca. 20 min

Derefter lægges de til tørre på en avis.

Lige fra gryden

Tag ungerne med i skoven - de synes det er vældig skægt at være med..

Opdelt fyrsvamp klar til kogning

Koge koge koge..

Når fyrsvampen er gennemtørret, klippes lamellerne af med en saks. Lad bare skorpen blive.. Svampen trækkes let fra hinanden og "nullers" så fibrene træder frem!

Så er det bare at komme igang med at lave ild

Har du alt hvad du skal bruge?

1. Ildstål (Guide her på siden, eller kan købes på vikingemarkeder)
2. En flintesten med en skarp kant (Prøv dig frem med forsk. typer)
3. Fyrsvamp (Det har du jo!)

4. Tørret birkebark (På mange birketræer sidder barken løst i strimler, lån lidt der)
5. Tidseldun eller lign. (Mest til at overføre varmen til barken)
6. En blæsebælg vil faktisk være en god ting osse, da der skal pustes og pustes til man er helt blå i hovedet

Læg et stykke svamp hen til kanten af flintestenen, og slå med et hurtigt slag ildstålet nedover kanten. Der skal lige et par forsøg til før der kommer gnister.. Gnisterne vil nu fange svampen, og lave en glød.
Læg svampen med gløden ned i reden med bark og tidseldun, og pak det let sammen. pust forsigtigt til gløden for at skabe en flamme. Det er ikke let

Forberedelse er Alfa og Omega. Der er ingen grund til at stå med en fin flamme, hvis man ikke i forvejen har fundet tørre kviste og brænde!

Det bedste trick i starten, er ikke at spare på fyrsvampen. Når du selv kan lave det, er der jo mere hvor det kommer fra

Lidt ekstra data om svampen:

Kendetegn: Frugtlegemet er flerårigt, (kan blive mere en et årti gammel). Hatten kan blive op mod 55 cm bred, kan stå omkring 28 cm ud fra værten, og bliver over 25 cm tyk.
Hatteoversiden er furet i koncentriske zoner, glat, hård (nærmest som sten når den bliver et par år gammel) mørkegrå til grå, med lysere grå eller gråbrune "bælter", i randen er den okkerbrun, til en lys kakao, ofte er svampen forsynet med nogle "forstenede" knudrede furer, kan være mere eller mindre dækket af grønne alger, vækstzonerne kan danne temmelig tydelige bløde "trapper" og kanten kan være svagt uregelmæssigt bølget.
Porerne er runde og der er ca. 2-5 porer pr. mm.
Selve Porefladen er vandret, hvidlig eller okkerbrun til mange nuancer af læder, ofte lys læder eller gulbrunlig.
Konsistensen er træagtig inden i, og ofte næsten så hård som sten uden på efter nogle år.
Lugten er ubetydelig.

Variation: Se Kendetegn.

Forveksling: Har man først set et billede af svampen kan man genkende den.

Biologi: Vokser på løvtræs stammer, meget gerne bøg eller birk, både på levende og døde træer. Den sidder ofte ret højt oppe, men man kan sagtens findes i jordhøjde også. Før i tiden kaldte man den også for Fyrsvamp og endnu tidligere Tønderfyrsvamp, alt dette grundte dens brugbarhed når der skal tændes bål.

Levested: På løvtræs stammer, meget gerne bøg eller birk.

Udbredelse: Almindelig og godt kendt svamp i DK. Se kort .

Hvornår ses den? Den ses 365(6) dage om året ;) Se månedlig fordeling .

Sjældenhed: Arten er kategoriseret som almindelig.

Fra: http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=2068

Der er kæmpe forskel på svampene. Til forskel fra den skiveskåret svamp øverst er denne svamp næsten 90% brugbar..