Indkøb:
Det
første man skal skaffe sig er tøj. Allerede her kan det gå helt galt. Køb dig fra det i første omgang. Som ny kan det være svært at overskue hvordan et mønster hænger sammen og tit skal man selv danne
et mønster ud fra enkle tegninger.
Der er 3 kategorier:
1. 100% maskinsyet tøj
2. Maskinsyet tøj hvor sømmene er lagt ned i hånden
3. 100% håndsyet tøj
Derudover er der en masse undermenuer.
1. Mønstre - Der er sparsomme mønstre som
man kan basere sit tøj på. Fra vikingetid er der fundet meget lidt. Det er velset at basere sit tøj på jernalder i mangel af bedre.
2. Plantefarvet - håndvævet.
Ikke en nødvendighed. Nogle forfiner deres udstyr på denne måde.
3. Tidsperiode og geografi. Nogle vælger en bestemt periode, f.eks 900-950, og prøver
at basere deres udstyr ud fra fund fra denne periode og måske endda kun fra f.eks. Hedeby.
4. Stof - Hør, nælde og Uld (Ikke bomuld) og silke
(I meget begrænset mængde) Hør er fra naturens side svær at plantefarve, derfor er det mest anset at man vælger naturfarvet ikke-bleget hør. Uld tager fint imod farve og man kan slå
sig løs med næsten hele paletten.
Sko: Dette er den dyre post men gør det nu rigtigt første gang. Det kan spare dig for ærgelige penge at vælge et par
dejlige håndlavede sko eller støvler med det samme. Prisen varierer mellem 700-2000kr. Det er jo ikke værre end de sko du går i til daglig. På nettet kan man finde forskellige forhandlere men det er bedst at tage på et
marked og prøve sig frem. Der er efterhånden en del der laver fine sko og støvler. Nogle steder kan man endda få taget mål og få lavet skræddersyet sko til ikke mange penge.
Bælte: Det er tit en misforståelse at man skal have et bredt bælte. Næsten alle bælter fra vikingetid ligger på
en bredde mellem 10-20mm. Spændet er typisk støbt i bronze eller lavet i jern. Ofte hører der en bælte-ende med. Det er en mandeting at gå med bælte da der ikke er fundet så mange i kvindegrave.
Drikkehorn: Jeg har ikke i min tid som viking set noget der tyder på at man har brugt disse i hverdagen. Vælg istedet en fin håndlavet kop uden glasur. Hvis man gerne vil være
lidt ceremoniel, er det allertiders med et drikkehorn. Husk dog på at de store horn typisk stammer fra afrikansk kvæg.
Strømper: Skal være nålebundne med mindre man
vil være til grin fordi man har fået mormor til at strikke nogle lækre sokker.
Spisegrej:
En træskål,
enten drejet eller skåret ud af et helt stykke træ.
En ske af træ eller horn eller ben er anset. Sommetider ser man skeer af jern men jeg mener ikke de er fundet nogen steder..
En kniv. Nej det skal ikke være en lækker mønstersvejst klinge med et skæfte af valnød. En ganske ordinær jernklinge skæftet med nordisk træ kan gøre
det.
En kop i ler. Meget gerne bålbrændt.
Tasker og kurve:
Når det gælder tasker kan man også komme i vanskeligheder. De fleste bæltetasker er baseret på fund fra Birka og Hedeby. Slå det op på nettet og få en idé om det inden du handler.
Når det gælder pil og hassel er der ikke mange begrænsninger for udformning. En flettet kurv med et klæde over er meget handy - især hvis man har lidt moderne ting med sig.