Den Moderne konfliktsky vikings regelsæt

Den moderne vikingeverden - det vil sige den hobby der hedder at reenacte vikingetiden kan være svær og dyr at nærme sig for nye. Gamle erfarne vikinger kan endda også blive forvirret.

Der er utrolig mange meninger om hvad der er rigtigt og forkert.  

Derfor vil jeg her fortælle lidt om hvad man kan gøre for at komme godt igang og holde sig på lysets sti, og krydre det med erfaringer fra erfarne vikinger.

Som hovedregel bør man altid tjekke sine kilder inden man erhverver sig noget. Spørg altid sælgeren om hvad tingene er baseret udfra.

Hvordan kommer jeg igang??

Det har aldrig været lettere at blive historisk formidler efter facebook har gjort sit indtog. Derinde er der et utal af mennesker der nørder vikingetid. De fleste vikingegrupper og laug er også repræsenteret. 

Spørg bare løs men pas alligevel på. Hvis man ikke selv har gjort en indsats først for at få svar, ved f.eks. at spørge Google, kan folk godt blive lettere irriteret. Har man til gengæld gjort et forarbejde og vælger at spørge ind til en konkret detalje, strømmer det ind med svar. 

Besøg en masse markeder og snak med folk

(kig markedskalenderen)

Tag på museer og kig ting. Moesgaard - Lindholm høje - Hedeby blandt mange andre har flotte vikingeudstillinger.

Indkøb:

Det første man skal skaffe sig er tøj. Allerede her kan det gå helt galt. Køb dig fra det i første omgang. Som ny kan det være svært at overskue hvordan et mønster hænger sammen og tit skal man selv danne et mønster ud fra enkle tegninger. 

Der er 3 kategorier:

1. 100% maskinsyet tøj

2. Maskinsyet tøj hvor sømmene er lagt ned i hånden

3. 100% håndsyet tøj

Derudover er der en masse undermenuer.

1. Mønstre - Der er sparsomme mønstre som man kan basere sit tøj på. Fra vikingetid er der fundet meget lidt. Det er velset at basere sit tøj på jernalder i mangel af bedre.

2. Plantefarvet - håndvævet. Ikke en nødvendighed. Nogle forfiner deres udstyr på denne måde.

3. Tidsperiode og geografi. Nogle vælger en bestemt periode, f.eks 900-950, og prøver at basere deres udstyr ud fra fund fra denne periode og måske endda kun fra f.eks. Hedeby.

4. Stof - Hør, nælde og Uld (Ikke bomuld) og silke (I meget begrænset mængde) Hør er fra naturens side svær at plantefarve, derfor er det mest anset at man vælger naturfarvet ikke-bleget hør. Uld tager fint imod farve og man kan slå sig løs med næsten hele paletten. 

Sko: Dette er den dyre post men gør det nu rigtigt første gang. Det kan spare dig for ærgelige penge at vælge et par dejlige håndlavede sko eller støvler med det samme. Prisen varierer mellem 700-2000kr. Det er jo ikke værre end de sko du går i til daglig. På nettet kan man finde forskellige forhandlere men det er bedst at tage på et marked og prøve sig frem. Der er efterhånden en del der laver fine sko og støvler. Nogle steder kan man endda få taget mål og få lavet skræddersyet sko til ikke mange penge. 

Bælte: Det er tit en misforståelse at man skal have et bredt bælte. Næsten alle bælter fra vikingetid ligger på en bredde mellem 10-20mm. Spændet er typisk støbt i bronze eller lavet i jern. Ofte hører der en bælte-ende med. Det er en mandeting at gå med bælte da der ikke er fundet så mange i kvindegrave.

Drikkehorn: Jeg har ikke i min tid som viking set noget der tyder på at man har brugt disse i hverdagen. Vælg istedet en fin håndlavet kop uden glasur. Hvis man gerne vil være lidt ceremoniel, er det allertiders med et drikkehorn. Husk dog på at de store horn typisk stammer fra afrikansk kvæg.

Strømper: Skal være nålebundne med mindre man vil være til grin fordi man har fået mormor til at strikke nogle lækre sokker.

Spisegrej:

En træskål, enten drejet eller skåret ud af et helt stykke træ.

En ske af træ eller horn eller ben er anset. Sommetider ser man skeer af jern men jeg mener ikke de er fundet nogen steder..

En kniv. Nej det skal ikke være en lækker mønstersvejst klinge med et skæfte af valnød. En ganske ordinær jernklinge skæftet med nordisk træ kan gøre det.

En kop i ler. Meget gerne bålbrændt.  

Tasker og kurve:

Når det gælder tasker kan man også komme i vanskeligheder. De fleste bæltetasker er baseret på fund fra Birka og Hedeby. Slå det op på nettet og få en idé om det inden du handler.

Når det gælder pil og hassel er der ikke mange begrænsninger for udformning. En flettet kurv med et klæde over er meget handy - især hvis man har lidt moderne ting med sig.

En fællesnævner i miljøet er at har har noget man er god til. 

Nogle vil slås, andre vil smede. Der er nogle der laver mad og andre der farver garn. Der er næsten ingen begrænsninger for hvad man kan gøre sig god til. Er det svært at vælge, er der ALTID brug for frivillige til at få hjulene til at dreje rundt :)

Det farligste man kan gøre, er at vælge sit udstyr efter hvad man ser andre har. De har måske gjort det samme eller har ikke samme standard for hvad der er ok.

Her er en liste over de værste ting man kan erhverve sig:

Afrikanerstolen kommer ind på en førsteplads. Der kan skrives et leksikon om hvad folk mener om denne stol. Helt konkret kan det siges at den ALDRIG er fundet i vikingeland i vikingetid. Om en rejsende viking har haft den med hjem fra sine rejser er MEGET søgt, så hvis man vil med på markeder i en fart kan man godt glemme at købe eller lave sådan en.

Overdrevet brug af silke er en misforståelse. Jo jo der var skam silke men oftest blev det brugt i små mængder på ærmer eller kraver. Hvis argumentet er at det er importeret er man kommet lidt ud på et sidespor - medmindre man reenacter Ibn fadlan eller føler sig royal.

Blærelampen med stearinlys er ikke så velset af mange. Den er ikke fundet i vikingetid endnu. Til gengæld er der fundet flere typer fedtlamper som er en glimrende erstatning.

Kvindekniven er endnu ikke fundet i grave fra vikingetid. Den er meget populær på grund af sit æstetiske look men det gør den ikke til viking. Til gengæld er der fede foldeknive (Canterbery) med skæfte i ben som er totalt blær.

Telt i bomuld. Der er delte meninger om dette. Mange mener at det er ok at have sådan et telt da det er helt urealistisk i forvejen at have så mange telte på et marked. Hvis der ikke skal stilles spørgsmål til dit telt sørger du for det er i hør eller vadmel (uld) Hvad angår historiske kilder, så findes der illustrationer fra middelalder omhandlende vikingetid, hvor store hære har masser af telte med i krig. Disse er ofte saksertelte. I Osebergdronningens grav er der fundet et telt på et skib. Dette er et såkaldt A-telt. Dem er der osse mange der har.

Kaninskind dur ikke. Kaninerne blev først indført i middelalderen. Ligeledes var der heller ikke Sikahjort og Dådyr. Vær varsom med rensdyr da de fælder meget. Lammeskind er godt.

Fibulaer som er et spænde med en sikkerhedsnål er typisk jernalder. Skålspænder til selekjoler er derimod vikingetid.

Farvede kiler i tøjet er ikke velset. Der er ikke belæg for om de blev brugt eller ej. Mange mener ikke at det var noget man brugte, så for at undgå konflikter kan man evt. starte uden.

Når du har fået styr på udstyret skal det jo vises frem. Der er forskel på markeder. Nogle er startet på frivillig basis og disse er meget imødekommende. Vi har alle startet et sted og der er ingen der siger at man skal have ALT udstyr før man må vise sig. Små lokale markeder er gode at starte på. Her er der oftest ikke så mange vikinger og hyggen er i højsædet. Det er et godt sted at skabe kontakter.

De store markeder som oftest er etableret af museer har større krav (eller bør have det) 

På disse markeder kan man blive udsat for at der bliver stillet krav til dit udstyr og håndværk. Til gengæld møder man folk fra mange nationer og der er rig mulighed for at gejle sit udstyr.

Fælles for ALLE markeder er dog at man skal respektere at der ikke står moderne ting fremme i åbningstiden. Vikingerne brænder for deres hobby og for mange er det en livsstil. Pas på med ikke at træde nogen over fødderne, ved ikke at følge de enkle regler der er sat op. Om aftenen er det også god pli at holde moderne ting på et minimum.

Fortsæt læsningen på Kirstines side https://blivviking.wordpress.com/

Her kan man se debatten om netop denne side på facebook

https://www.facebook.com/fulgjyr/posts/10153587298163556?comment_id=10153600170283556&notif_t=feed_comment

Her er plads til personlige udtalelser fra folk som har gjort sig nogle erfaringer der har gjort det lettere eller svært at være historisk formidler.

 Sigrid Baatz - Min anbefaling vil være at starte ud med hverdagstøj i naturfarver.. Naturfarvet hør og nælde og uld ! Når man senere får råd til at udvide garderoben bør man vælge plantefarvede stoffer.

 Tove Lodal - Jeg synes man bør anskaffe sig plantefarvet stof til sit tøj og holde sig fra fabriksfarvet hør