Introduktion: 24/2-08
Hejsa!
Mit navn er Niels Mikkelsen.
Jeg vil her fortælle lidt om vores gruppe og vores baggrund.
Jeg er født og opvokset på vores slægtsgård syd for Horsens som 7. generation, og bor nu i Hedensted sammen med min kone og tre børn.
Idéen med gruppen fulgjyr har altid lagt i baghovedet, og jeg har da osse udtænkt en masse ting som dreng. Jeg har bygget buer, kastemaskiner, kanoner og lignende. Problemet var bare at få vennerne med på idéen, og forældrene havde for travlt til at hjælpe til.
Jeg mødte min viv på teknisk skole i Herning og flyttede sammen med hende i Brande hvor hun tog sin uddannelse som Beklædningshåndværker med speciale som modelsyer.
Efter at have boet to år i en lejlighed i Brande, Købte vi hus i Hedensted, og en dag vidste jeg bare at nu var det nu! Vi meldte os til middelalderfestival i Horsens, og begyndte at finde leverandører af stof og lignende. Det var sværere at komme igang end jeg lige havde regnet med. Jeg havde ikke internet på det tidspunkt, og det er ikke lige noget som står forrest i telefonbogen. Vi fandt dog en forhandler i Horsens - Venditio. Det var startskuddet! Vi lejede en bod af arrangørerne og fik lavet nogle punge og smykker. Meeeen! Efter et par år på middelalderfestival fandt vi ud af at det ikke var nok. I mellemtiden havde vi besøgt nogle vikingemarkeder rundt om i Jylland, og for pokker hvor det så hyggeligt ud, lige det vi søgte. Vikingemarkedet på Sildehagen i Hobro var vores første. Vi fik travlt med at få bygget et telt. Teltdugen fik vi fat i hos Gleipnir som ligger i Odder.
Vi stod som to store spørgsmålstegn, da vi ankom til Hobro. Men folk var flinke og rare. Vi følte ikke at vi blev set ned på hvis vi spurgte om, hvad vi idag synes, er komplet latterlige spørgsmål. Vores telt var lige ved at vælte og vores varer var ikke kunstneriske mesterværker, men vi formåede da at få det til at hænge sammen. Året efter meldte vi os til flere markeder, som alle var en oplevelse. Vi fortsatte osse med at deltage i middelalderfestival men det endte med at vi nær var blevet bortvist for optræden i forkert tidsalder.
Efterhånden som vi begyndte at få fod på situationen, fandt jeg denne hjemmesideskabelon, som var simpel og ligetil. Så begyndte jeg at skrive alt ind som vi gik og lavede, med fotos og beskrivelser. Mere end én gang er der blevet rettet og finpudset, og det vil der fortsat blive. Hele dette internet projekt opstod både af interesse og fordi der mangler lignende sider. Jeg håber på at kunne sprede kendskaben til moderne vikinger og hjælpe til med de første skridt.
Vores gruppe må gå under betegnelsen Familiegruppe, og det skal den blive ved med. Det store foreningsliv har både fordele og bagdele, og er ikke noget for os. Vi har "allieret" os med familien Mammen fra Horsens, som vi så tager på markeder med og idéen er osse at vi kan hjælpe hinanden med størrere projekter
Bla. har vi sammen deltaget i Ribe smedetræf, som TV SYD har lavet et indslag om
http://www.tvsyd.dk/smede-sveder