Historier om guderne og elementer i den nordiske mytologi

Yggrasil

er et vældigt asketræ. Dets krone, der altid er grøn, går helt op til himlen, og dets tre rødder ender i tre forskellige verdener. Den ene går til det underjordiske Hel hvor dragen Nidhug gnaver i den og hvor også Urds brønd er placeret. Den anden går til Mimers brønd og derfra helt til Jotunheim. Den tredje passerer Hvergelmer og løber over Niflheim.

I Yggdrasils krone lever fire hjorte, Dain, Dvalin, Dunør og Duratro, der æder træets blade. I toppen sidder en ørn, og på dens næb sidder høgen Vederfølner og skuer ud over verden. Et lille egern Ratatosk piler op og ned ad stammen og bringer nyt fra rødderne til toppen.

Under Ragnarok bliver træet revet op med rode og brændt som følge af de store skovbrande, som hærgede på tidspunktet.

Ratatosk

er et egern , der piler op og ned mellem Yggdrasils top og rødder for at bringe nyheder. Ratatosk er budbringer mellem verdenerne og kan bevæge sig frit fra is til ild og alt imellem. Han taler med alle, både aser og norner .



Ratatosk er et rendende egern
på asken Yggdrasil,
ørnens ord skal han ovenfra bære
og sige Nidhug forneden.
Fra Thøger Larsens oversættelse Nordens Gudekvad 1926

Fylgjen

er et slags væsen, der både følger slægten og dig selv. De er et sjælevæsen, som lever uafhængigt af det menneskelige legeme; men alligevel er knyttet til et menneske eller en slægt. Man kan kun se fylgjen i drømme, hvor den oftest viser sig som et dyr; men også som en kvinde. De kan også være en personifikation af et menneske. De er altså en slags skytsånd eller skæbneånd.

Fylgje i kvindelig skikkelse

Nidhug

er et væsen fra den nordiske mytologi, en dødsdrage der bærer de, der er døde af sygdom eller alderdom, ned til Niflhel i sine fjer, og som holder til ved Hvergelmer, en brønd i Niflheim (den tågede, mørke verden).
Nid betyder hån på nørrisk, så hans navn betyder nok groft oversat "håneren". Nidhug var der før jorden blev skabt, og han har altid været der. Han tilbringer sin tid med at gnave i Yggdrasils - verdenstræets - rødder, og er i konstant klammeri med ørnen i toppen. Egernet Ratatosk piler op og ned af træet og sørger for at holde fjendskabet ved lige.
Nidhug er også ligæder og suger de faldenes blod, ifølge Ragnarok. Han bliver i diverse eddadigte også betegnet som "Den dunkle drage" eller "Den skældækkede øgle". Han bliver blandt andet nævnt i Vølvens spådom i de to sidste vers som noget uheldsbringende, en ny ondskab efter Ragnarok.

Den hånende Nidhug

Garm - Vogter af Hel

Helhunden er et hund/ulv som står bundet i Gnipahulen ved nedgangen til Hel og hyler så snart der ankommer nye afdøde. Således bliver Nidhugg opmærksom på, at nyt blod er på vej.

Når Ragnarok kommer vil Garm slide sig løs og kaste sig over Tyr. De kæmper til de begge dør.

fra vølvens spådom:
Garm gør højt foran Gnipahulen, lænken vil briste og ulven løbe; stor visdom ved hun, vidt ser jeg frem mod stærke sejrsguders sidste kamp.

GARM Helhunden

Lidt filosofi

Når vi vågne overfor guderne vil de vække os. Når vi henvender os til dem, vil de tale med os. Når vi har tillid til dem vil de handle igennem os. Vi skal ikke dyrke dem, ikke tilbede dem. Vi skal erkende dem, opleve dem, være sammen med dem - for de er sammen med os, uanset om vi kender dem, tror på dem eller ej. De er en del af os som vi er en del af dem...

fra
http://www.solmaanen.dk

Skabelsen

I urtidsdagene før der endnu var nogen jord eller nogen himmel fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed ginnungagap. Mod nord var det kolde Niflheim og mod syd det brændende varme Muspelheim med Surt som hersker – Surt som til Ragnarok skal få Bifrost til at bryde sammen og sætte verden i flammer.

Der skete så det at varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen i Neflheim og i midten, i ginnungagap dannedes levende dråber, som tog menneskelig skikkelse og således blev urjætten Ymer til. Fra Ymers sved fra hans højre armhule voksede der en mand og en kvinde frem – hans højre fod avlede en søn med hans venstre, og fra dem kom en så rig yngel at verden snart var fyldt med grumme jætter.

Dråberne fra Niflheim faldt stadig og heraf dannedes urkoen Audhumla af hvis yver Ymer diede. Koen slikkede på sin saltsten (hvor den kommer fra vides ikke) og i løbet af tre dage voksede en mand frem – han kaldtes Bure. Han fik sønne Borr, som med jættekvinden Bestla fik Odin Vile og Ve, som var de tre første aser. Da guderne voksede og blev bevidste om deres kræfter besluttede de at dræbe Ymer. Alt hans æt undtagen Bergelmer og hans kvinde druknede i blodsstrømmen som stod fra han i mange dage, og det er fra dem at al nuværende jætteæt stammer.

Guderne tog da Ymers legeme og kastede det i ginnungagap og af dette formede de jorden. Blodet blev til verdenshavene, kødet til jord og muld, knoglerne til alverden bjerge og fjelde, håret til skovene, tænderne til sandet og hjerneskalden hævede de op som himmelhvælvingen. Herefter satte de dværgene Nordre, Østre, Vestre og Søndre til at holde hvert deres hjørne af denne skal. Gløder fra Muspelheim kastede de op og gjorde til stjerner. De mest glødende stykker fra Muspelheim fik særlige opgaver – det var sol og måne.. (Der er også en version hvor sol og måne er døtre af Mundilfare.. – ved ragnarok bliver sol ædt af ulven Skoll mens måne bliver ædt af Hate – deres døtre er dog klar til at fortsætte når verden genopstår).

Yderst i denne verden gjorde de plads til jætterne og kaldte det Jotunheim, men i midten helligede de et område og omgærdede det med Ymers øjenvipper og kaldte det Midgård.

En dag da Odin, Vile og Ve kom gående ad stranden fik de øje på to træstammer og besluttede at se hvem af dem der var den bedste til runetrolddom. Odin formede dem som mennesker og bragte dem liv, Vile gav dem deres førlighed og Ve gav dem deres sanser. Den første mand hed Ask og kvinden hed Embla og det er fra dem at menneskenes æt stammer.

Da dette var gjort opbyggede guderne deres eget hjem – Asgård og plantede verdenstræet Yggdrasil.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.11 | 23:23

Hej Sara. Mit lammeskind er bliver sort på skind siden, under tørring. Kan jeg rede det?

...
08.11 | 21:33

Meget kort tid jo. Kun til de er blødt op

...
08.11 | 21:07

Hvor lang tid tror du ca. skindene skal ligge i blød? Er ret betænkelig ved at have det liggende for længe. Men det ligger i en balje i et udhus.

...
06.11 | 14:49

Aha. En let saltvandsopløsning burde være nok. 1cm kød max. Man kan evt høvle skindsiden ned

...
Du kan lide denne side