Dorn

Start med at lave en dorn.

En dorn er et stykke uhærdet stål, som man former efter det skafthul man vil lave.
Dornen skal udformes konisk, så man kan slå den ned i det mejslede hul og derved udvide skafthullet.

Dornen bruges gennem hele processen, til at holde hullet på plads og som tang

Stål

Stålet!

Som sædvanlig bruger jeg stål som jeg har rippet fra gamle landbrugsredskaber. Man kan osse bruge skafter fra koben.

Vælg stålet efter hvad øksen skal bruges til.
Er det til skærende værktøj, eller kløveøkser?

Jeg ville vælge 0,7-0,9 % kulstof indhold til økser som skal bruges træskæring og lidt højere til kløveøkser.

Stukning

Stuk stålet godt inden du går igang. Du både komprimerer stålet, og laver materiale nok til skafthullet og bladet. Det er især vigtig på store økser, for at man ikke skal flytte for meget materiale.

Formning

Bank stålet ud i en firkant og stuk enderne igen. Gennem hele processen er det vigtigt at holde enderne og siderne på plads, så man ikke får store hulninger.

Sporing

I kølig tilstand spores hullet an med mejslen. Det er bedst at være to til mejsling af hul, så man på begge sider kan holde øje med at det hele bliver lige.

Mejsling af hul

Mejsel hullet igennem til man kan ane det på bagsiden.
Når man kommer et godt stykke ned, vil mejslen begynde at kile sig fast. Dette kan afhjælpes ved at dyppe mejslen i knust kul eller saltlage. mejsl færdig fra bagsiden.

Sørg for hele tiden at køle mejslen i vand, ellers mister den hurtigt hærdningen. Slå 4-6 slag og køl.

Skal man lave mange økser, kan man med fordel have 3-4 mejsler specielt til dette. kanterne på mejslerne bør afrundes.

Slå dornen gennem hullet, og begynd så småt at forme hullet rundt om dornen.

Skaftflige

Pend skaftfligene fremad og bagud. Disse vil stabilisere skaftet ved skæftning.

Begynd at pend bladet ud. stuk æggen regelmæssigt og hold siderne på plads. pas på æggen ikke bliver for tynd. inden den slibes, skal der stå 3-5mm æg.

Sørg for at hold banen på ambolten ren, så du ikke får grimme ar i øksen.

Formning af bladet

Brug hornet og en rund pendhammer til at forme bladet. Lader du rigelig materiale stå i æggen, får du nemmere ved at få fine buer på.

Til sidst slår du dornen i forfra, så hullet dermed bliver kileformet i modsat retning af skaftet.

Normalisering - hærdning - anløbning

Når øksehovedet er færdigt, varmer man det op til rød og lader det langsomt køle af. Det fjerner spændinger, og gør stålet sejt.

Hærdning kan ske på flere måder. Man kan vælge at hærde hele hovedet eller kun bladet.

Jeg vælger det sidste.

Varm langsomt op til stålet bliver u-magnetisk. lad den ligge på dette punkt lidt. Bratkøl derefter bladet op til skaftehullet i minimum 40 grader varmt olie. Kør bladet rundt mens du køler. Tør bladet af og puds æggen lidt så den bliver blank. Vent nu til varmen fra skaftet løber ned til æggen. Når æggen bliver korngul (gylden) dyppes hele øksen i olien. Øksen er nu normaliseret, hærdet og anløbet.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

PRIVAT(DK) | Svar 06.07.2019 21.13

hvordan laver man dornen og hvor stor et stykke stål bruger du til øksen?

privat | Svar 17.06.2019 20.33

hvor stor er det stykke stål du bruger?

privat | Svar 17.06.2019 19.38

hej, jeg ville høre om det er muligt at bruge et stykke hærdet stål til at smede fx. et øksehoved, pilespids, eller en kniv med?

privat(DK) | Svar 17.09.2011 15.29

hvor køber man armbolte

fulgjyr 18.09.2011 13.59

Du kan købe en lille ambolt i harald nyborg til 200kr kvaliteten passer med prisen. Ellers kan du kigge i den blå avis eller gul og gratis. Eller Smedjeriet.dk

dennis | Svar 15.08.2011 21.14

jeg forstår ikke hvordan man laver det hul i stålet gør du ???

fulgjyr 15.08.2011 22.13

Det står jo sådan set under kapitlet "mejsling af hul" Du kløver stålet med en mejsel. Det kan lade sig gøre pga varmeforskellen

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 10:48

Fint. Skindet må ikke tørre ind. Posegarvning er efter min overbevisning mest skånsomt for rådyr med rørhår (vinterskind) sommerskind er mere robuste.

...
13.08 | 10:36

Så hvis det indenfor en halv time efter det er taget af, så er det fint nok at ligge det i alun og salt blanding eller skal det være tørblanding

...
13.08 | 10:07

Ja det har det. Men ikke meget. Mine skind har været fine alligevel. Bare skindet får salt eller bliver garvet lige efter det tages af er det fint.

...
13.08 | 08:06

Hej.
Genial side.
Når en jæger har skudt et rådyr kommer det jo op at hænge for modning. Derefter skindet. Har det nogen betydning for garvning af skindet ?

...
Du kan lide denne side