Så er vi kommet til vandflasken.



Formen er tegnet frit. Man skal bare huske at lave den konisk i toppen så man kan lukke den med en prop.

Vær samtidig opmærkson på at hullet bliver stort nok
(minimum som skaftet på en grydeske)

På denne model er der lavet plads til et øre.

Materialer:
Læder (økologisk garvet)
Vokset hørtråd
Bivoks (økologisk)
Evt Ris til udhulning

Værktøj:
Hammer
trekantsyl, Hul dorn eller hulpibe
2 nåle til læderarbejde
gryde
skål til vandbad




Hullerne bliver lavet med en hul-dorn fordi de bliver for store med hultangen.

Modparten bliver mærket op gennem hullerne i den første for max nøjagtighed.

Hvis man laver en skabelon med huller, skal man huske at spejlvende den når man tegner op..
 

Når man syr skal man sørge for at tråden bliver strammet godt ind for hvert sting. Des nemmere er det at få den tæt senere.

Nogle hævder det kan være nødvendigt at sy to rækker, for den skal forblive tæt under brug, hvis den skulle ske at blive trykket.


Tip! Tråden skal være 4x den afstand du skal sy.

Så er den syet og klar til at få trommesyge

Gennemblød flasken i lunkent vand

Metode 1

Stop flasken med riskorn, og stamp det rigtig godt med en pind eller bagenden af en gaffel. Lidt efter lidt udvider flasken sig. Lad flasken tørre med kornene i. Bagefter kan de pæres ud med strikkepind.


Metode 2

Pust flasken op med munden eller trykluft og lad den tørre.
 

Lav en prop til flasken mens den stadig er våd, og lad den tørre med proppen i.


OBS! Når flasken er tør, skal ALLE risene ud. Brug en flaskerenser til at komme rundt. Bank lidt på den, og brug en kompressor til de sidste. De bliver ved med at vælte ud fordi de er blevet trykket ned i læderet. 

 

Smelt bivoksen i vandbad.

Pensel syningen med rigelig voks, og varm det ned i syningen med en hårtørrer.

Pensel resten af flasken, mens man holder det varmt med hårtørreren.

Læg nu flasken i ovnen ved max 40 grader, så hele flasken bliver gennemvarm

Smelt nu rigeligt voks så det er gennemvarmt. hæld forsigtigt voksen ned i flaskehalsen langs begge syninger.

Man skal nu forstille sig voksen inde i flasken. Vælt det rundt så hele indersiden bliver gennemvædet. Man kan ane uden på flasken hvis man misser et punkt. Denne process må ikke tage mere end 15 sekunder. Hæld resten ud og gentag evt. engang mere.

Hvis Du har været grundig, har du nu en 100% tæt flaske som er ret solid.

Så er flasken færdig, og klar til brug. Sørg for at tørre flasken grundigt af efter brug, og brug ikke vand der er varmere end 40 grader til at skylle ren med. Lad ikke flasken ligge med prop i når den ikke er i brug.

Vær grundig med rengøringen.
Nr. 1

Nr. 2

Nr. 3

Nr. 4

Nr. 5

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

kat | Svar 09.12.2011 10.24

http://www.swienty.com/shop/vare.asp?side=0&vareid=103915 også vokstavler

kat | Svar 09.12.2011 10.12

http://www.aulumgaard.dk/shop.html vokstavler... :)

privat(DK) | Svar 29.09.2011 17.38

må det gerne være noget tynt læder

fulgjyr 29.09.2011 21.02

Ja men den bliver mere holdbar og trykfast hvis du bruger tykt kernelæder.

Daniel | Svar 31.07.2011 00.36

jeg har prøvet at lave en flaske efter din opskrift nu:) umiddelbart ser det ud til at fungere.. der er et ret tykt lag bivoks, på indersiden, er det korrekt?

fulgjyr 31.07.2011 21.44

Det er en smag sag hvor tykt man smører på.. men hvis den er tæt er det jo det vigtigste

Daniel | Svar 10.06.2011 12.48

kan man bruge bivoks plader som disse? http://www.historicum.eu/product.asp?product=3498

og forresten, super fed side!

fulgjyr 11.06.2011 17.38

Ja de er helt perfekte.. tak for linket :)

jesper christensen | Svar 15.02.2011 10.44

de har ren bivoks i læderiet.
ved ikke om det er økologisk men det er ren bivoks

fulgjyr 15.02.2011 16.58

Fint! Ren voks er næppe usundt

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

08.02 | 12:52

Flot hjemmeside!
Hilsen Björn

www.nornir.de

...
03.02 | 21:32

Ja det skulle der være.. prøv at snakke med formidlerne ude i middelalderlandsbyen i brøndby.. nogle af dem er osse vikinger

...
02.02 | 20:31

er der også nogle grupper tæt på KBH :)

...
27.01 | 10:12

Super! Tak for svar :0)

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE