Bronzekanon

Støbning i trækulsesse.

Her er en ud af mange måder man kan opbygge en støbeesse.


Lav en leresse ovenpå en flise hvor der er boret et hul på ca. 15-20mm 
Lerblandingen skal være 50% ler 50% sand iblandet strå eller hestemøg.
Højden skal være ca 30 ca. Indvendig diameter ca 20-25cm alt efter hvor stor digle man har. tykkelsen er ca. 5 cm.

Flisen kan stilles ovenpå en smedeesse, eller en rockwoolmåtte hvor der er lavet hul til indblæsning i form af gammel Nilfisk støvsuger eller lign.

Til at starte med kan man købe en grafit digle, som er meget holdbar.. Senere hen kan man eksperimentere med selv at lave en digle.
Brug trækul i små stykker der kan hældes rundt om diglen, som hele tiden skal have trækul om sig og under. En gang imellen skal man løfte diglen, så kullene kan falde ned og erstatte de afbrændte. Tilfør nye kul.

Blandingsforholdet for at lave bronze er 10% tin og 90% kobber. Vær opmærksom på at tin til lodning  af tagrender og lign. indeholder bly.

Fyld diglen med afmålt kobber, og varm op. tilsæt tin og fluss i form af knust malet flint. læg et stort stykke trækul oveni, for at suge ilten væk så metallet kan legere.. Varm op til bronzen har opnået en tyndtflydende konsistens. Hæld hurtigt bronzen over i formen, inden det når at blive tykt. Det resterende bronze kan hældes ud i en fordybning i et stykke træ og anvendes igen senere. Undgå at der står bronze i bunden af diglen, når den køler af.

Tabt voks metoden

Tabt voksmetoden går ud på at man laver sine ting i bivoks.
Derefter pakker man dem ind i ler.
Når leret er tørt smelter man voksen ud og erstatter det med metal.

-----------------------------

Varm voksklumpen op, enten i hånden eller direkte ned i et vandbad.

Bearbejd klumpen med hænderne og en kniv. Mønstre kan være svære at lave i voksudgaven.

Pak voksen ind i meget tyndt ler iblandet dunhammerdun(ler-slik) Dette lag flyder ned i aller huller og riller og fremhæver detaljerne.
Når det første lag er tørt, lægger man et nyt tykkere lag. Brug en lerblanding af ler - sand - korte strå (hø)
lav et lag på ca 1-1,5 cm

Stråene og dunene i leret vil brænde af og virke som
luftkanaler så metallet kan flyde ud i krogene.

Når formen er gennemtør, varmes den op i essen et stykke tid til at voksen er tømt ud og fordampet.

Sørg for at formen er varm når du hælder metal i den. Stil evt. formen i en spand med sand, så den ikke vælter under fyldning.




Støbesand

Der er vidst ikke belæg for at man har støbt i sand i vikingetiden, men det er overhovedet ikke umuligt.
For at bruge denne metode skal man have en matrice - en model af det man vil lave. Den kan f.eks være lavet i ben.

Man kan støbe i fugtigt strandsand eller fint sand blandet med olie.

Man skal bruge en to-delt form der er fikseret, og har hul til støbekeglen. (Evt som foto herunder)

Stamp sandet op i den ene halvdel af formen og skrab overfladen lige. Tryk modellen ned i sandet. strø talkum (fedtstenstøv) ud over formen og pust det overflødige væk. Monter den anden halvdel over den forste, og stamp op med sand igen. Skrab igen overfladen. åben formen og fjern modellen. lav hul til støbekeglen og luftkanaler i hjørnerne af modellen saml formen igen og hold den sammen med klemmer.

Støb i formen, og lad den køle lidt inden du åbner. fjern emnet og skrab det brændte sand væk. resten af sandet kan genbruges.

Støbning i Sepia skal

"Tiarmede blæksprutter har en reduceret indre skal; bedst udviklet hos de fladtrykte, bundlevende Sepia (sepiablæksprutter, eng. cuttlefish), hvor en stor, luftfyldt, kamret skal af kalk og horn ligger under hele ryggen og er med til af afstive dyret. Skallen svarer til den kamrede del af skallen hos nautiler. Sepia kan regulere sin opdrift og balance ved at fjerne eller tilføje væske til kamrene. Sepia-skaller driver i stort tal i land på den danske Nordsøkyst"

Samme fremgangsmåde som ved sandstøbning. Slib to sepia skaller flade. Tryk modellen ned i den ene skal. Lav lufthuller og støbehul. Sæt den sammen med den anden skal og støb.

Autentisk fremgangsmetode..?

Når man arbejder med formidling på denne måde, sker der somme tider finurlige ting som man kun ser ved at prøve det af i praksis.

Det skete f.eks ved rytterstålet. Vi fandt et rytterstål fra sverige, der var ikke beskrevet præcis hvorfra.. Den prøvede jeg at lave. 

Under støbningen flød bronzen ikke ud i den ene stilk i siden. Jeg var klar til at starte forfra.

Da jeg så lidt senere sad og kiggede på birkafundene, ser jeg så pludselig nøjagtig samme stål med samme fejl. Man kan se det er slået fejl, for stålet er ikke blevet gjort færdigt. Det ser ud som om at der stadig sidder noget af støbeformen på stålet.

Derfor gjorde jeg stålet færdigt, for nu havde det pludselig fået sin egen historie  
Rytterstål fra Birka, med nøjagtig samme støbefejl som dengang.. Der er nemlig fundet to af samme stål, hvor den ene har en støbefejl.. Den kom altså osse i min :)

den originale fra Birka

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Nina Hesseldal | Svar 25.02.2015 20.51

Hejsa!!
Det er én rigtig god side, med flotte beskrivelser på de forskellige,originale og enkle støbemetoder
Mange hilsner
Nina Hesseldal

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

15.11 | 23:23

Hej Sara. Mit lammeskind er bliver sort på skind siden, under tørring. Kan jeg rede det?

...
08.11 | 21:33

Meget kort tid jo. Kun til de er blødt op

...
08.11 | 21:07

Hvor lang tid tror du ca. skindene skal ligge i blød? Er ret betænkelig ved at have det liggende for længe. Men det ligger i en balje i et udhus.

...
06.11 | 14:49

Aha. En let saltvandsopløsning burde være nok. 1cm kød max. Man kan evt høvle skindsiden ned

...
Du kan lide denne side