Man kan forsyne essen med luft på mange måder.
Blæsebælg:
Den enkleste og hyggeligste er den traditionelle blæsebælg. Blæsebælgen kommer i flere variationer. Der er den enkelte og den dobbelte bælg. Den enkle bruges parvis, så man får en jævn og stabil lufttilførsel. Disse kan bruges direkte på jorden.
Den dobbelte bælg kræver et stativ. Den består af en bælg med to kamre. Det nederste kammer forsyner det øverste kammer med luft som så lukkes ud af piben i en jævn strøm. Luftsrtømmen reguleres ved at lægge vægt på det øverste kammer.
Nilfisken:
Ældre Nilfisk støvsugere kan både suge og blæse. Den er en god løsning til smeden i begynderfasen. Ulemper kan være støjniveauet og for stor lufttilførsel. Sidstnævnte kan dog reguleres med et spjæld i røret. Man må ikke sætte en effektdæmper på støvsugeren. Det holder motoren ikke til i længden.
Hjemmelavet blæs:
Blæsehjul fra gaskedler er utrolig gode til esser. Nogle modeller skal monteres i en kasse, andre skal blot sættes på en plade. De kan tilsluttes direkte til 230 volt og er meget stabile. Blæsere til oliefyr kan osse bruges. Her skal man blot svejse en overgang på til 1" rør.
Husk udsugning hvis du skal smede indenfor. Det kan være en emhætte hvor indmaden er skiftet ud med en kanalventilator der sidder så langt væk fra ilden som muligt.
Luften kan blive tilført essen fra siden eller bunden. Bælge bruges som regel til sideblæs. Man kan dog godt lave et rør i jordessen som man kan blæse ned i så man får bundblæs. Det har dog mest betydning hvis man varmer smeltedigler.
Elektrisk Blæs laves for det meste som bundblæs, da det er den bedste løsning, og når man nu alligevel har muligheden, er det bedst.