Spanien - Ferielejlighed i Puerto de Mazarron med havudsigt og 3 min. gang til stranden.
Udsigt fra lejligheden
Vores lejlighed i Spanien

Lejlighed i 2 plan kun 3 minutter fra stranden med udsigt til havet og bjergene.

 

Land:             Spanien

Region:          Murcia

Bynavn:          Puerto de Mazarron / El Alamillo

 

Lejligheden

Denne meget velholdte og veludstyrede lejlighed på 80 m2 + tre terrasser er i to etager med udvendig trappe til hovedindgangen på 1. sal.

 

Fra både 1. og 2. sal er der den dejligste udsigt til Middelhavet og en bugt omkranset af bjerge.

Lejligheden har overalt  Air Condition med varme/kulde samt 2 oliefyldte elradiatorer til brug for vintersæsonen. Alle dørpartier er med termoglas.  Der er satellit TV, DVD afspiller og radio..

 

Lejligheden ligger på en lille, fredelig, lukket vej kun 3 minutters gang fra stranden. Der er ca. 5 minutter til den nærmeste restaurant.

 

Paseo/strandpromenaden begynder ca. 10 minutters gang fra lejligheden og fører direkte til centrum og den moderne store havn med lystbåde, fiskerbåde og fiskeauktion samt restaurantmiljø.

 

På 1. sal har l ejligheden en stor sydvendt terrasse med direkte udgang fra stuen. Stor markise. Fra køkken og spisestue er der adgang til en nordvendt terrasse med dejlig udsigt mod bjergene.

 

1. sal består af stue og spisestue med direkte adgang til køkken.

Stuen har 2 sofaer og samt en stol, der kan forvandles til seng, et sofabord og en reolvæg. Spisestuen har spisebord og stole til 6 personer. Køkkenet har 4 gasblus, lille ovn, køle/fryseskab, opvaskemaskine, kaffemaskine, elpisker, brødrister, stavblender og meget tilbehør samt vaskemaskine. Desuden er der et badeværelse med toilet, bidet, badekar og bruser samt skabe.

 

Fra stuen er der en god marmortrappe op til 2. sal. Denne etage rummer et stort soveværelse med dobbeltseng, indbyggede skabe og brusekabine. Desuden er der et ekstra soveværelse med 2 enkeltsenge og en sovesofa samt et gæstetoilet. Alle madrasser er i høj standard. Der er en sydvendt terrasse med udgang og udsigt fra soveværelset.

 

Skur under adgangstrappe   

Strandstole, parasol og liggeunderlag samt meget strandlegetøj.

 

Transport

Fra Alicante lufthavn er der ca. 1 1/2 times kørsel. Vejene er gode. Bil kan lejes i lufthavnen, og hvis man ikke lejer bil, kan afhentning arrangeres.

 

Fra Murcia lufthavn (San Javier) er der kun 45 minutters kørsel.

 

Området

Costa Cálida er et område med både et behageligt helårsklima og meget smukke og spændende omgivelser.

 

Sport

Lejligheden ligger kun 15 minutter fra golfbanen i Camposol og der er under en time til de berømte golfbaner ved La Manga. Der er 17 golfbaner inden for en radius på 100 km

 

Der er fine muligheder for at dykke og fiske i området, der har flere dykkercentre.

 

Der er endvidere adgang til tennisbaner mod betaling ca. 500 m fra lejligheden. Samme sted er der minitennis, bordtennis samt restaurant/cafe..

 

Forudsætning

Rygning ikke tilladt  

 

Ingen husdyr

 

Mere information  

I venstre kolonne kan der vælges sider med flere billeder fra lejligheden og omgivelserne, kalender og priser, klimadata for de forskellige måneder og en kortside med beliggenhed i Spanien