Beretninger fra færdselsholdet

Søndag den 13. september tog vi næsten ALLE sammen til Årets hundedag i Tivoli. Det blev arrangeret tju hej, men vi var 14 hunde  + 19 to-benede på tur.
Det er noget, der fylder og kan både ses og høres når vi bestiger S-toget. Men egentlig går det helt fint. Ingen ballade. Og som vanligt, er der altid nogen for hvem en levende hund, måske især af vores størrelse, er et vildt og voldsomt rovdyr, Men de fleste synes, at det er en god og sjov ide, at tage på så mange ture sammen.
Startede fra Stationen ved 10.tiden. Så vi havde god tid og nåede frem inden køen blev altfor lang. Vandrede lidt rundt. De fleste af os kommer kun sjældent til København og Tivoli.
Fandt stedet hvor vi skulle indtage frokosten. Hundene skulle naturligvis også med på restaurant. Og det hele gik fint. De lå spredt rundt omkring under bordene og nogle blev ude for at se på påfuglen.
Derefter skulle "hundeparaden" til at starte. Schæferhundene var som altid de fleste og gik derfor først. Jeg har jo ikke Schæferhund med og blev mobbet lidt af de andre.
Spurgte om der var en gruppe for ACD. Det var der narturligvis ikke, så jeg fik skiltet om halsen. Har I set viasat reklamen med avisen for øjnene - sådan et skilt havde jeg. Nå, det røg hurtigt af igen. Paraden var mega lang og de sidste var ikke nået ind på pladsen, da foredraget om hundens anatomi startede.
Lise Lotte er nu god til at tegne og fortælle. Der blev vist mange forskellige racre frem og fortalt om deres mere eller mindre oprindelige funktioner. Det var nu sjovt se forskellene i virkeligheden og helt tæt på hinanden. Det var også positivt at så mange mennesker både med og unden hund satte sig og hørte på Lise Lottes foredrag. Det kunne måske få en kommende hundeejer til at tænke sig om en ekstra gang, før der bliver anskaffet hund. Det er altså ikke helt ligegyldigt hvad man får indenfor hjemmets 4 vægge.
Vore hunde var ved at være lidt brugte, så de lå bare foran scenen og betragtede alt postyret med ophøjet ro. Bl. a. smed Dino sig op ad Nuka og de lå længe ryg mod ryg og hvilede sig.
Omkring kl. 15,.00 havde vi fået nok  og blev enige om at påbegynde hjemrejsen.
Vi fordelte os i toget og der blev hurtigt ro. De fleste tog sig en lille lur.
Men så var de også klar til nye udfordringer, da vi nåede til Hillerød.
Jeg tror, at alle havde en hyggelig dag og tilbagemeldingerne har da også været
"det gør vi igen til næste år". Så det gør vi.
Billeder fra dagen på dette Link. Dino er på det første, men der er billeder af flere af vore hunde.

http://www.hundegalleri.dk/html/alb_vis.asp?AlbumID=45449

------
Vi har lige været forhindret et par lørdage.
Der kommer en historie og lidt billeder fra DM for redningshunde

Færdselsturen 29.08.2009
Turen gik til Helsinge. Mødtes ved stationen og kørte derefter i skoven.
Gik så gennem skoven tilbage til byen, ligesom for at tage lidt af farten af.
Hyggelig lille slendretur med det obligatoriske springvand. Det er bare noget så sjovt - for hunde.

---
Færdelsturen 08.08.2009
Så var vi igen med på færdselsturen, som denne dag gik til Kronborg.
Desværre var vi kun 5 stk., resten var til HAS på Fyn. Selvom det var mega varmt og hundene måtte IKKE bade i Helsingørs badevand, så tog vi en lille tur rundt på Kronborg - som vi plejer. Fandt et hjørne uden andre mennesker, men med adgang til en hurtig dukkert. Ulla var frisk, smed tøjet og gik i vandet med hundene. Det var bare helt fint og de nød virkelig en afkøling. Selv Xilja røg med i bølgerne - hun måtte bare efter Dino og vips så var hun helt under og meget våd. Vi samlede vovserne sammen og gik videre, alle mere eller mindre våde. Men det var jo varmt, så det tørrede jo nok...
Mødte den vogn vi plejer "at låne" til en lille tur. Der er plads til mange hunde på.
Gik en tur på Torvet og Klaus gav en lille een, mens vi alle sad i skyggen
Og så tog vi hjem.
------

Færdselsturen 20.06.09
Denne tur blev noget anderledes.
En af kredsens figuranter, spurgte om vi ikke kunne lave en lille opvisning i lydgihed og gruppe C. JO, naturligvis kan vi det. Ikke fordi vi har noget opvisningshold, men bare helt almindelige hundeførere.
Vi blev eninge om at starte med en skovtur, bare for at tage toppen af farten.
Derefter mødtes vi på et fællesareal i Hammersholt.  Vi varmede lidt op og så gik vi igang med lydighed. Vi fik Elsebeth til at dirigere os. Og det gik da nogenlunde godt. Ingen behøver at have mindreværdskomplekser i den anledning.
Da Dino syntes, at nu havde han gjort hvad han skulle, gik han selv efter belønningen - løb hen og stjal legetøjet fra nogle børn - det er bare Dino....
Så trak Svend i bukserne og vi begyndte at lave C-arbejde. Hundene viste hvor langt de var kommet i denne diciplin. Alle gjorde fint.
Dino laver jo ikke C-arbejde, så han skulle vise hvordan man finder et menneske gemt ude i skoven. Svend løb en lang omvej og kom så frem så alle kunne hvor han smed sig ned i det mega høje ukrudt. Jeg slap Dino og med lynets hast var han fremme ved åstedet, snuse lidt og vov vov, belønning og tilbage til mig.
Rigtigt flot lille dreng.
Bagefter fælles hygge i skyggen, så igen en lang hundedag......
-----

Færdselsturen 06.06.09 gik rundt i Hillerød
Den sædvanlige tur med de sædvanlige hunde. Og det går jo helt fint.



Færdselsturen 16. maj gik til Kronborg og Helsingør
Denne gang en kortere tur. Vi lavede en del lydighed på Kronborg.
Desværre var der kun strøm til fælles afdækningen. Men det er nu meget flot med 12/13 schæferhunde linet op i fælles afdækning på muren.
Det gav også opmærksomhed medens vi indtog en "Brostræde is". Her lå/sad alle hundene omkring døren til is-huset. Helt stille og roligt. Det er ganske imponerende, at det kan lade si gøre.
------

Færdselsturen 10. maj 2009 gik til København. Solen skinnede og fuglene sang meget højt
Tænkte lidt om Dino's ben kunne holde til så lang en tur. Valgte at tage med, velvidende, at vi ikke bare kunne stoppe og tage hjem. I københavn er jeg totalt lost, så det kunne blive lidt problematisk....Men sikke en dag
Vi tog afsted med 12 hunde + deres menneske + øvrige familie.
Startede ca. kl 10. Stort set alle skulle have anskaffet en togbillet. Det er ikke nogen helt let opgave, for os der stort set aldrig benytter det offentlige transport system. Vi fik da bekræftet, at det er godt, vi selv kan køre til hverdag.
OG mega dyrt er det også. Det med hunde har DSB, da ikke nogen forstand på.
Vi fordelte os i toget, så ikke hundene kunne ligge og nedstirre hinanden med deraf følgende larm. Alle var friske og nu skulle der bare ske noget.
Vi stod af på Østerport og gik over i et grønt område. Måske det hed Øster Anlæg og gik igennem Kastellet og ud på voldene. Det tog den værste fart af hundene, men alle opførte sig pænt, trods det, vi mødte rigtig mange "løbere", der heller ikke havde meget forstand på hunde. Men alle overlevede, heldigvis.
Vi holdt rigtigt mange drikkepauser undervejs, mest for hunde.
Så gik turen langs Langelinie og ned mod Nyhavn. Alle hundene ville rigtigt gerne en tur i vandet, men det var helt forbudt.
Pludselig kundgjorde Kim kok, turens arrangør, at nu skulle vi finde et sted, at spise frokost. Vi kiggede lidt på hinanden. Hvor går man hen med 12 store shæferhunde og indtager frokosten, måske bortset fra en pølsevogn.
Ikke noget problem. Kim og Jambo gik ind det første sted vi mødte og spurgte om det kunne lade sig gøre. Og jo det kunne det.
Vi bad om skyggepladser, så vi kom ind og sidde, alle sammen. Hundene lå pænt stille under bordene. Super reklame for vor race.
Hundene fik først. Der kom vandskåle rundt til dem alle. Dernæst kunne vi så bestille og få noget at spise/drikke. Super sød betjening af både 2 0g 4-benede gæster.
Næste punkt var en tur med en havnebus. Billetter havde vi jo, så det var bare at stige ombord.
Her kunne man godt se, at flere af hundene ikke lige havde prøvet den slags bus før. Men Alle kom ombord og heldigvis var der ikke så mange med denne båd, så vi havde god plads.
Steg i land ved Operaen og gik videre.
Tid til eftermiddagskaffe. Vi mødte noget der måske har været kirke engang. Nu var det en slags restaurant med kaffe og kage udskækning.
Her slog vi os ned. Igen med hundene omkring os eller under bordene. Nogle flød på græsplænen i det dejlige solskinsvejr. Efter 1 time eller så, genoptog vi vandringen
Så vidt jeg hørte skulle vi til Christania. Vi gik heldigvis bare rundt om området på sådan en lille smal sti. Kunne være et skønt sted, men kors et svineri/roderi. Og diverse byggereglementer når åbenbart ikke så langt ud, at det gælder der omkring. Charmerende - NEJ bestemt ikke, men andreledes.
Her mødte Dino sin overmand. En Grand Danios hvalp på 10 mdr., men ca. 10 gange så stor. Den måtte have noget opmærksomhed. VOV VOV
Lidt senere vågnede vi alle op. Pludselig stod der en kamphundligende ting lige bag Rene og Quanto. Det var måske meget godt, at det var dem, den mødte. Qunto fik da fortalt, hvad han mente om det og heldigvis forsvandt den igen.
Så måtte der skylles nok en gang.
Og vi skulle se at finde Metroen og komme hjemad.
Det lykkedes også. Her skulle vi så køre på rulletrappe og det gjorde de fleste også. Men vi var nogle stykker, der ikke turde dette, bl. a. os, hvor hundene har fået nyt korsbånd, så fik fat en et hjælpsom mand, der kunne en smutvej på alm. trapper. Men der var rigtigt mange trapper. Det gik og flokken var igen samlet.
Efter en kort Metro tur, var vi klar til S-toget hjem. Hundene, ja de var trætte og kunne forholde sig helt roligt i toget hjem. Til gengæld var de friske, til nye påfund, da vi steg ud af toget.
Hold da op for en dag. 1000 tak til KIM KOK

------------------


Nu er Dino ved at være kommet sig så meget efter sin skade, at vi ígen kan deltage på færdelsturerne.
Han bliver stadig lidt træt i benet, når vi har gået længe, men det bliver hele tiden bedre.
Desværre er jeg ikke så god til at huske mit kamera, men min nye telefon kan også bruges. Så det øver jeg lidt med.
Vi har været med flere gange i Hillerød og sidste week end var vi I Fredensborg Slotspark.
En rigtigt dejlig tur i det mest fantastiske solskinsvejr. Alle 11 hunde opførte sig nærmest til UG med det hele.
Sammen indtog vi årets første is og dernæst så vi på vagtskiftet sammen med alle turisterne. Det gjorde alle hundene også.
Da vi kom tilbage til bilerne, som iøvrigt var parkeret, der hvor "vort  gamle stamværthus" en gang lå, fik vi lidt koldt til halsen. TAK Peter, endnu en god tur.
------------------

Dette billede er hentet fra "hundegalleri. Det er bare et godt billede at min lille søde, men også lidt frække Dino
Her er vi alle samlet før vi påbegynder hjemrejsen
Her er vi lige ankommet og der er ret god plads
Her skal "paraden" til at starte. Med det famøse skilt
Første tur på vognen. De fleste af hundene havde ikke lige prøvet dette før
Men det gik fint og alle 5 var med på en lille tur. Peter måtte trække vognen.
Annika i standhals ude mellem publikum....
Bingo her er manden. Det er Dino den lille hvide plet bagest i billedet.
Ruska in en pæn bevogtning.
J'lo viser bevogtning
Her er alle på en fin række, næsten og Elsebeth råber til os....
Fællesafdækning
Den sædvanlige fællesafdækning på stationen
Drikketid på Posen under et skyggefuldt træ
Canto og Dino
Her er så hele flokken på voldene.
Drikkepause ved et springvand
Her er så de resterende hunde. Og så var der ikke mere batteri.
Første Fælles afdækning på Kronborg
..Og nogle foretrækker en skyggeplads
Lille Dino hviler sig lidt
Mere fælles hygge. Her fik vi forresten omdelt friske jordbær. uhmmm
Pu ha, Ib ser allerede noget træt ud. Her er vi igang med bestillingerne til vor frokost. Som I kan se ligger vore hunde spredt rundt omkring
Her hviler Dino under mine ben. Han kan jo også spise pænt med kniv og gaffel. De andre griner godt nok.
Kim og Jambo - for bordenden
Ombord på en havnebus. Som det kan ses er der ingen hunde synlige. Alle ligger næsten helt stille på gulvet. De er bare så gode....
Så er der afdækning, mens vi venter på eftermiddagskaffen. Dino, Djenna, Annika = 3 rigtigt gode venner
Så kom kaffen på bordet. Synd jeg ikke fik Jan's "fald" med, men sjovt så det ud....
Sidste drikketid for hundene, før det går hjemad. Nu er klokken også ved at være 16.00 og alle er lidt trætte nu. Det er også kort tid efter mødet med "kamphunden".
Overblikket. Næsten alle hundene kom med på dette billede. (Hvis I har nogle gode skud fra dagen, så send dem til mig)
Bjørnskindshuer med mennesker under. Det var lige sådan nogle Dino kunne jagte...
...Så har I set, det i skulle. Nu er det denne vej....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.11 | 09:59

Den bold skal fandeme ikke kasserse.

...
02.11 | 15:49

Zanthos nye luksus liv - han er bestemt ikke vant til at ligge i sofaen - ser bestemt ud til han nyder tilværelsen med æblekage osv osv - dejligt at se.

...
02.11 | 10:31

Flotte billeder

...
01.11 | 06:59

Virkelig dejlig hund, det kunne nu være rigtig sjovt at kunne følge ham, når man nu har mulighed for at følge søsteren.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE