Det Dyreetiske Råd har vurderet, at der er behov
for at udarbejde regler vedrørende erhvervsmæssigt
hold af katte. Sådanne regler findes for hunde,
og Det Dyreetiske Råd ser ingen grund til ikke at
stille tilsvarende krav til erhvervsmæssigt hold af
katte. Reglerne bør efter Rådets opfattelse omfatte
i hvert fald følgende forhold: Forbud mod at katte
holdes i mindre bure (undtagen hos dyrlæger, på internater,
pensioner eller andre midlertidige former
for ophold). Kattenes opholdsrum skal indrettes,
så deres adfærdsmæssige behov så vidt muligt kan
tilgodeses. Killinger skal være minimum 12 uger
gamle, før de må videreformidles – et krav, som kun
bør kunne fraviges i særlige tilfælde, fx af hensyn
til moderkattens velfærd, eller hvis killingerne alligevel
er moderløse. Og endelig bør der stilles krav
til personalets kvalifikationer og krav om dyrlægetilsyn
svarende til de krav, der stilles i forbindelse
med erhvervsmæssigt opdræt af hunde
tilgodeses.