Land of Oz´s Australia - Aussie
LP2 LP1 Beg. B.



Aussie er født den 31/12-99 og død den 4/6-13 (14 år, 5 mdr. og 4 dage) 
Sort/hvid
Hofter : B1
Albuer : 00

En rigtig gadedreng - han tror, at han er guds gave til ALLE tæver ;-)
Min dejlige Aussie fik desværre epilepsi, da han var ca. 1 3/4 år gammel, så hans agility karriere måtte indstilles ;-( Dog har han løbet senior agility.
Lydighedstræningen overtog, da det var mindre stressende for ham. Det største var, da vi var til DM i lydighed og blev nr. 7 i vores klasse.
I svømmehallen elsker han også at komme.

Aussie fik væske i kroppen dagen inden hans død. Jeg kontaktede en veninde samt sendte en besked til min dyrelæge. Dagen efter tog jeg op til min dyrelæge. Aussie havde væske i bugen, som hun tog en prøve ud af. Der var intet galt med væsken, men der var ingen tvivl om, at lever og nyre var ved at stå af. Vi blev enige om at tage den tunge beslutning, da bentøjet på Aussie heller ikke var så godt mere. Imens fik Aussie en beroligende sprøjte, og allerede der sov han stille ind - Aussie var klar til sin død, men jeg bliver aldrig klar til at tage afsked med mine elskede dyr :-( Jeg tog igen Aussie´s krop med hjem, hvor Foxon og Jive fik sagt pænt farvel til ham. Næste dag fik jeg ham kremeret og med hjem i en urne, så han nu står sammen med Coy.

R.I.P. elskede Aussie - min første border collie, som i den grad har lært mig en masse med dit høje stress niveau. Du var elsket af alle og var god ved alle. Jeg savner dine smukke øjne hver dag og dit dejlige væsen - her er så tomt uden dig. Vi ses snart igen.

"Så lukker jeg dig i hjertet ind,
og gemmer dig inderst inde.
Der skal du altid bo i mit sind,
som et kært og dyrebart minde"
(ukendt digter)


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE