Ferie ved Moselfloden, juli 2014

Dag 1: På vej den 13./07.

Indkørslen til FerieZentrum Heidenau

Efter Tove kom hjem fra søndagsvagten på arbejdet, spiste vi frokost og gik ud og startede på ferien med afgang Odder kl. 12:15.

I første omgang ville vi køre til Ferienzentrum Heidenau for en overnatning inden turen videre til Koblenz. 

Vi ankom kl. 17:55, efter at vi var kørt forkert en gang (drejet for tidligt efter "Maries" anvisning). 

Vi fik tjekket ind og betalte € 25,00 for overnatning + € 10 for depositum af nøgle til toilettet. hvorefter vi stillede vognen op. 

Restauranten er blevet ændret til en græsk restaurant, siden vi var her sidst i 2005, så vi kørte ind til byen, hvor vi på Gasthaus Burmester fik en Svineschnitzel, Wiener art med Heidekartofler (ganske almindelige hvide kartofler med persille). 

Vi kørte tilbage til vognen og fik fjernsynet stillet op, så vi kunne se fodboldfinalen mellem Tyskland og Argentina. (Tyskland vandt)

Da jeg ville lave kaffe, ville hanerne pludselig ikke mere give vand, så vi måtte hente ved vandhanen, der heldigvis var lige ved siden af vognen. 

Nu må vi se, mandag morgen, om jeg kan finde fejlen, eller vi skal have vognen til reparatør hernede i Tyskland. 

Vejret på vej: regnbyger og skyet. 

På pladsen regnvejr om natten. Meget kraftigt til tider ( kiggede ud på vejen en gang i løbet af natten - den var som en bæk, totalt oversvømmet).

Ved afrejsen mandag morgen fik vi vores € 10 for toiletnøglen tilbage.

 

Dag 2: Mod nye horisonter 14./7.

Skilt ved floden om sejltider

Efter en god nats søvn, dog afbrudt nogle gange af kraftig regn (kun mig; Tove sov som en sten), kørte vi fra Ferienzentrum Heidenau kl. ca. 09:20. 

Vi kørte så det meste af dagen, kun afbrudt af en frokostpause kl. ca 12:30 og en kaffepause kl. ca. kl. 16:00. 

Vi kørte i stau ved Köln og ved Bonn, hvor 3 spor lige pludselig blev til eet spor. 

Vi var fremme ved Bären Camp kl. ca. 17:50, hvor vi tjekkede ind på camp 3, plads 46 med udsigt over Mosel (i 2. række fra floden). 

Vi gik efter opstilling af vogn op til restaurant Bären Stube for at få os en "senior" schnitzel (den var lidt mindre end de sædvanlige)

Prisen var så "kun" € 8,60 pr. stk. i stedet for ca. € 10,60.

Dertil fik vi en Bittburger fra fad til € 2,90 pr. stk. 

Efter aftensmad, gik vi tilbage til vognen og stillede TV'et op, og lavede os en kop kaffe. 

Vi tog os lige en 1Enkelt og en Granatæble Ga-jol. 

(I øvrigt: fejlen på vandhanerne har åbenbart løst sig selv i løbet af natten, for de virkede til morgen, og virker stadig.) 

Vejert: På vej, skyet med enkelte byger, ind imellem sol. temp, iflg. bilens termometer ca. 21 gr. C.

Dag 3: Afslapning / service 15./7.

I dag kørte vi op i byen for at tanke diesel op. 

Vi fandt tankstationen ved et havecenter eller lign.: Raiffeisen. 

Vi kørte en lille tur op ad Mosel til byen Zell, hvor vinen Zeller Schwartze Katz kommer fra. 

Derefter kørte vi ind til byens supermarked, ved siden af havecentret for at proviantere lidt. 

Resten af dagen stod den på afslapning ved vognen. 

Vejret: Fint vejr med sol. Temp ca. 25 - 27 gr.C.

Dag 4: På udflugt 16./7.

Burg Thurant

I dag stod vi op ved 7:30 tiden. 

Efter morgenkaffen gik vi i bad,inden vi startede op for at køre til Koblenz / Deutsches Eck. 

På vejen til Koblenz beøsgte vi Burg Thorant, en gammel middelalder borg, højt oppe over floden.

Borgen ligger ved en lille by, der hedder Alken, og entreen var € 3,50 pr.person. 

Vi var i Koblenz lidt før middag og betalte for parkering frem til 14:13. 

Gik lidt rundt på hjørnet, inden vi gik ind for at få lidt at spise. 

Maden smagte udmærket, og var heller ikke særlig dyr - vi kom af med € 20,80 for en schnitzel, Wiener Art med pommes frites, en hacksteak med kartoffelsalat.

Dertil 2 små øl. 

Vi bestemte os for at køre "hjem" til Bären Camp på den anden side af Mosel, end vi gjorde på vejen ud. 

Vi kiggede lidt efter en romersk Gravsætning, men på grund af varmen følte vi, det var for langt at gå de 800 m fra p-pladsen i fuldt solskin og op til 30 gr. C.

Vi kørte i alt tirsdag og onsdag 213 km i alt. 

Vejret: Fuldt solskin hele dagen. temp op til 29 gr. C. 

Da vi kom tilbage til CV'en var der 37 gr. inde i vognen, så det var bare med at få alle vinduer op, så der kunne komme frisk luft ind. 

Ved 21:30 tiden begyndte det at lufte lidt, men der var stadig 26 gr. inde i vognen.

Dag 5: sejltur og tekniksvigt 17./7.

Fra sejlturen (foto med mobiltelefon)

I dag kørte vi lidt rundt i byen, og købte lidt ind. 

Vi besøgte også et vineri, tæt på campingpladsen, hvor vi indkøbte lidt vin for € 33,00 (smagte udmærket). 

Efter frokost, havde vi bestemt os for at tage på en sejltur på Moselfloden, med afgang fra Campingpladsen kl. 14:00 billetter € 17,00 / stk.. 

Det var en varm tur, at sejle de 20 km op ad floden og 20 km nedad igen. 

Desværre er vores kamera gået i udu, så vi måtte nøjes med billeder fra mobiltelefonerne. 

Jeg fik taget 37 stk. 

Vejret: Varmt, fuld sol op til 34 gr, da vi efter sejlturen kom tilbage til vognen var der 39 gr. derinde.

Dag 6: Lavede INTET 18./7.

Stor sukkertopgran på Bären Camp

I dag har vi IKKE lavet dagens gerning. 

Vi har taget en total slapper, da temperaturen nåede over de 35 gr. med fuldt solkin. 

Her kl. 19:50 er der 33 gr i vognen og 32 gr. udenfor. 

Til aften gik vi op på pladsens restaurant og købte et måltid mad. 

Tove fik en "wiener art", og jeg en "jägerschnitzel", vi fik begge to brasede kartofler i stedet for pommes frites. 

Dertil fik vi os en Bitburger pils, 0,4 l. 

Pris i alt € 27,00

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.08 | 19:14

Hej christov prøv evt denne som transitplads http://da.camping.info/camping-paradies-grüne-jaeger her er ingen gebyr og en udmærket rest.
Hilsen Knud

...
23.03 | 23:03

OK

...
23.03 | 20:38

Tak for tipset om campingpladsen ved Weser-floden! Det lyder til at være en god plads. Kunne være inspiration til en tur til området.

...
01.02 | 19:27

Hej.
Sjovt at se, den tur var vi også med på, igen en god tur med DCU.

...
Du kan lide denne side