"Familie Journalen" 1982
..............................................AF ULRIK JENSEN – Fotos: KARL RAVN............................................... Det gamle Lilleskov Teglværk ligger i en uforfalsket fynsk idyl. Jacob Hansen viser frem, mens sønnen Christian kører ler med tipvognene. På teglværkets marker ligger ler til mindst to hundrede års produktion ...

I snart fyrretyve år har Jacob Hansen holdt ilden ved lige i den store ringovn på Lilleskov Teglværk. Hver tiende time har der skullet nye kul på i fyrhullerne oven på ovnen for at holde de tusinde graders varme i ovnens 22 brændkamre.

Det betyder, at Jacob Hansen - ihvorvel han nu er teglværkets direktør - har måttet til ovnen, hvad enten det var hverdag eller weekend, hvad enten han var hjemme eller budt i byen. Normalt er ovnen tændt de tre fjerdedele af året, fra april til hen under jul. Da er den det absolut centrale holdepunkt i tilværelsen for Jacob, selvom den nok tåler at springe en enkelt fyring over. Den er muret op af 150.000 sten, og de taber ikke varmen lige med det samme.

Fire årtier ved ovnen gi'r erfaring, og den har Jacob Hansen. Han kan blot ved et enkelt kig ned i fyringshullerne sige, hvor høj temperaturen er dernede. Eftermålinger med moderne apparatur har vist, at han højst rammer et halvt hundrede grader ved siden af. Sådan noget lærer man ikke nu om dage.

Den bundne arbejdstid ved ovnen gør det også vanskeligt at få nogen til at overtage det. At skulle af sted hver tiende time tiltaler ikke nutidens mennesker, der er anderledes vant til skematisk arbejds- og fritid. Derfor bliver det nok også på dette afgørende punkt, at Lilleskov Teglværks fremtid bliver afgjort om et par år, når den nu 65-årige Jacob. Hansen og hans kone, Julie, datter af teglværkets grundlægger, trækker sig tilbage. Skal værket føres videre – eller skal det rives ned, sådan som det allerede er sket med små hundrede fynske teglværker?


Leret køres hjem på teglværket!

Tipvognene trækkes af et lokomotiv med et halvt hundrede år gammel Ford-motor. Christian viser, hvordan man strør sand på skinnerne, hvis hjulene ikke tager ved, Med håndkraft og gennem en støvsugerslange ...


Et punktum for teglproduktionen i Lilleskov vil også være et farvel til en lang og vigtig kulturhistorisk periode. Nationalmuseet har i en årrække været opmærksom herpå og ytret ønske om at bevare Lilleskov Teglværk som et arbejdende museum. Museets omfattende aktiviteter inden for bygningsrestaurering kunne mere end retfærdiggøre en sådan fortsat produktion af tegl efter de gamle metoder. Og de holdes stadig i hævd i Lilleskov – såvidt Jacob Hansen ved som det sidste sted i Danmark og i hvert fald det sidste sted på Fyn. Nationalmuseet har foretaget omfattende opmålinger af teglværket og udarbejdet bindstærke rapporter om dets opbygning og bevaring. Siden er den hele herlighed havnet på en hylde et eller andet sted i systemet. I dag ved Julie og Jacob Hansen i hvert fald ikke, om deres teglværk har en fremtid som museum. Det kunne jo ellers være rart at vide nu, et par år inden den definitive afgørelse skal tages.


Ved strygemaskinen!

Kjeld ved den gamle strygemaskine, som nu laver rør, hvor den før lavede sten. Folk vil gerne arbejde på det gamle teglværk, siger Jacob Hansen. Her kan de stoppe maskinen og tænde piben, når de vil.


Midt i al museumssnakken bør det måske nævnes, at Jacob Hansen og hans teglværk også har været efterspurgt som ulands-hjælp. En teglværksejer fra Afghanistan besøgte nylig Danmark for at finde modeller for en ny fabrik i sit hjemland. Han fik forevist det ene hypermoderne værk efter det andet, med automatiske tørretunneller og lige så automatiske brændeovne. Men det kunne slet ikke nytte noget at overføre denne teknik til Afghanistan, sagde han. Så viste man ham Lilleskov, og den afghanske gæst var straks fyr og flamme. Ville Jacob Hansen ikke rejse med til Afghanistan og vejlede ved opførelsen af et teglværk som hans Lilleskov? Kunne han ikke komme et par måneder? Jacob Hansen måtte takke nej. Ovnen i Lilleskov kunne ikke klare sig i den tid foruden ham...


I ovnen!

Inde i den store rundovn stables teglen til brænding af Kaj. Efter ti arbejdsdage er den færdig. Forinden er leret lufttørret i seks døgn.


Teglværket i Lilleskov ved Tommerup har allerede et charmerende præg af svundne dage over sig. Det er bygget i 1929 af Julies far, Jens Chr. Madsen - den høje skorsten af de sidste, håndstrøgne sten, der blev lavet i Lilleskov.

De støre bygninger af gulmalede brædder med et løst lagt tag af flotte, røde teglsten kan bære præg af det, man i dag kalder byggesjusk. Solstrålerne danser på det støvede gulv gennem sprækker i bræddevæggene og mellemrum i taget. Men sådan skal det være. I et gammeldags teglværk skal der være gennemtræk, idet det formede ler skal lufttørre, inden det sættes til brænding i ringovnen. Fem-seks dage varer tørringen i normalt, godt vejr. I ovnen skal leret opholde sig i ti arbejdsdage, inden det er færdigt. I en ringovn er der altid en brændingsproces i gang. Man tager ud i den ene ende, mens brændingen er i fuld gang i den anden.

I år kom vi ret sent i gang på grund af vinteren, siger Jacob Hansen. – Vi kunne først tænde den færdigpakkede ovn midt i juni, fordi vi ikke kunne oparbejde en produktion før. En snestorm, der fyger ind gennem sprækkerne, lammer alt arbejde på et gammelt teglværk. Men daler sneen blidt og tætner taget, er det snarere en fordel, Sne er dog ikke det, Jacob Hansen frygter mest. Det er så ubetinget sommerlige tordenskyl, der kan skabe oversvømmelse i det lavtliggende teglværk. Passer man ikke på, kan det sætte ovnen under vand og trænge ind gennem portene til dens varme indre. Da gælder det om at komme af sted i en fart og skovle sandvolde op foran portene. Og da er det ikke alene praktisk men nødvendigt at bo små hundrede meter fra ovnen, sådan som Julie og Jacob Hansen gør ved deres teglværk.


Fyreapparaterne flyttes!

Teglværksdirektøren oven på ovnen, Jacob Hansen, har selv fyret ovnen i 40 år og behøver blot at kigge ned i den for at vide, om temperaturen er rigtig.


Trods denne forståelige vandskræk er de alligevel taknemmelige på Lilleskov Teglværk for de senere års rekordvåde somre. De har været en af forudsætningerne for, at der stadig arbejdes i det gamle teglværk. Thi da byggekrisen førte til en katastrofal afmatning af markedet for mursten, fik Jacob Hansen den glimrende idé at sadle om til gode, gammeldags drænrør. Nu laver han henved 800.000 rør om året og har intet besvær med afsætningen. Thi de gamle teg1rør har vist sig moderne plasticprodukter overlegne, både funktionsmæssigt og på prisen.

En anden forudsætning for den fortsatte teglværksdrift på Lilleskov er leret. Det ligger så rigeligt i bakkerne bag teglværket, at der er nok til et par hundrede år med det nuværende produktionstempo. Mange teglværker er holdt op, når leret var brugt, siger Jacob Hansen. Andre er fortsat med ler, hentet på lastbiler et halvt hundrede kilometer borte. Det havde vi slet ikke haft råd til hos os, fastslår Jacob Hansen.

Til alt held var det ikke nødvendigt. Bagest ude er de gule teglværksbygninger så at sige gravet ind i lerbjerget. Et ujævnt tipvognspor snørkler sig et par hundrede meter op i markerne. Tipvogntoget – det eneste overlevende i dansk teglværksdrift – trækkes af et lokomotiv med en gammel Ford A-motor i. Den er tilsyneladende også upåvirket af det halve århundrede, den har snurret. Leret af fineste kvalitet ligger direkte på overfladen og kan skovles direkte i tipvognene med en gravko.

100 år gamle drænrør fra lergraven!

Drænrørerne i Jacob Hansens hænder er mindst hundrede år gamle og er fulgt med leret til de nye rør. Holdbare sager.


Lerbanen køres af Julies og Jacobs søn, Christian. Leret er helt frit for sten og andre urenheder. Til gengæld findes der undertiden store ravklumper i lerlaget, hvad der vækker almindelig forundring. Iblandt møder man også hundrede år gamle drænrør, der har afvandet den fede, fynske lerjord. De er lidt spinklere i dimensionerne end de nutidige, Men længden er den samme - tre rør på en meter...


Julie & Jacob!

Nu laver de drænrør i Lilleskov, og Julie og Jacob Hansen tilser lagerbeholdningen. Det var Julies far, der byggede det nuværende teglværk.

Leret blandes med en fjerdedel sand, ellers har det svært ved at hænge sammen. Så spadserer det ad et transportbånd ind i den gamle strygemaskine, som uden besvær har kunnet omstilles fra mursten til drænrør. Tempoet, det hele foregår i, giver ikke sved på panden. Heller ikke når de skårne rør lægges til tørre på de lange, lange hylder i de pivende utætte tørrelænger.

– Man spørger mig tit, om jeg kan få folk til at arbejde i dette gammeldags miljø, siger Jacob Hansen. – Det er aldrig noget problem. I Øjeblikket er vi seks mand. De to af dem har prøvet at være på et moderne værk. Det kunne de ikke li'. Der var det hare at holde trit med transportbåndet. Her kan man standse op og tænde piben, når man har lyst til det. Her bestemmer vi selv farten.

Og så ruller det gamle teglværk da videre med ovnen i gang mellem forår og jul. Men hvad der skal ske om et par år, ligger hen i det uvisse. Måske har sønnen Christian lyst til at køre videre til den tid. Måske bliver det til noget med Nationalmuseets langt fremskredne planer.

Hvis ikke er det ikke så svært at rive Lilleskov Teglværk ned. Det har man gjort før på egnen med andre teglværker. Alene omkring Tommerup er syv-otte værker forsvundet på den måde, siger Jacob Hansen.

Fra Familie Journalen nr. 34 – 23. august 1982
Til denne side er der brugt billeder og tekst, som jeg har fået tilladelse til i nov. 2008!
(Efterskrift: året efter blev teglværket lukket for produktion og Jacob Hansen (min far) solgte ud af lagerbeholdningen. Teglværket blev senere lavet om til en selvejende forening, der driver teglværket som museum.)


© Christian Hansen


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 14:40

Jeg skrev ind til Familie Journalen, og derigennem fik jeg lov til at bruge det her på min hjemmeside.
Jeg skulle love at der stod hvor det kom fra

MVH

...
12.08 | 20:41

Hej. Jeg har læst artiklen om teglværket, fra Familie Journalen. Jeg er interesseret i at bringe en anden artikel af Ulrik Jensen, og vil derfor gerne vide...

...
07.02 | 13:13

jeg sendte dig en mail den anden dag . jeg vil meget gerne mødes med dig og jeg har en lillebror som blev født et halvt år før min far desvære gik bort

...
05.02 | 21:30

Hej Bjarne
Det var en overraskelse, jeg har været meget inde om din far, men jeg vidste ikke han havde børn!
Så jeg vil gerne møde dig. Hvis du vil så mail.

...
Du kan lide denne side