Aktiv fritid
Skræppenborg Mølle
Som jeg har malet til Birthe & Svend Aage Madsen ca. 1963
Maleri

Jeg har altid gerne tegnet, men da jeg gik i Tallerup skole i 1950'erne, begyndte jeg at male med oliemaling.

Jeg havde de første malerier udstillet i Tallerup skole ca. 1958.

Som 17½ årig malede jeg et billede af Skræppenborg mølle til Svend Aage Madsen for han kone Birthe, som lige var flyttet ud til Render , lige ved siden af, hvor møllen havde ligget.

Da jeg var i Sverige og besøge moster Astrid og onkel Calle i Nordberg i 1963, havde jeg et billede med til onkel, han var kunstmaler ”Calle Behm”. Motivet var udsigten fra Carl og mit værelse hjemme. 

De første år vi var gift, malede jeg når vi manglede et billede at komme på vægen.

Billedet herunder har jeg malet til Lene Vest Hansens fars fødselsdag. Det er en mølle der har ligget hvor han kommer fra i Vestjylland, hvor Oksbøl skydeterræn nu ligger. 


 

Jeg har ikke malet ret meget i de senere år, da der er kommet så meget andet jeg har brugt min fritid på.


 

Maleri af Mølle, som jeg har malet.
Jagt

Jeg begyndte at gå på jagt i 1961. Fik mit første jagttegn dagen efter jeg blev 16 år. (Jeg skulle have en underskrift af min far for at få det.)


Flugtskydning fra 1966

Da jeg købte mit nye jagtgevær i 1966 skulle det rettes til og det fik jeg gjort ved skæftemager Kristian Nielsen. Da jeg skulle hente det spurgte han om jeg ikke ville med til Andebølle Jagtforening om aftenen og prøve det på flugtskydningsbanen. Derefter kom jeg på flugtskydebanen, og i 2 år var jeg i bestyrelsen for Tommerup St. Jagtforening, under Landsjagtforeningen af 1923.

Senere købte møller Johannes Nielsen, Stenbjerge Mølle, min bror Carl Hansen og jeg en kastemaskine, hvor vi brugte den flittigt igennem mange år ude i lergraven.

Begge mine drenge prøvede at skyde lerduer derude allerede i en ung alder.

Første gang de prøvede at skyde lerduer var efter vi havde holdt andejagt en morgen, sammen med postbud Erling Antonsen, Carl og jeg. Da vi sluttede var vi nede på Eldorado, som Annette & Carl havde. Far og Erling fortalte at de ikke var ret gamle da de havde skudt med jagtgevær første gang, det var der to drenge der hørte det.

Om eftermiddagen pressede Hans Christian (HCH) på for at prøve. Vi gik op på Talleruplund for at han kunne prøve at skyde nogle skud. Da han så havde skudt nogle skud, med både træffere og forbier, stod Jens Christian (JCH) og så sur ud. Da jeg spurgte ham, hvad der var galt, sagde han at det var fordi han ikke havde fået lov at skyde. Han var 4 år yngre end HCH, men jeg forbarmede mig over ham, og sagde at så måtte han få et skyd nu, fordi han ikke var så gammel! Det var han med på.

Jeg forklarede ham hvordan han skulle sigte. Han skød et skud som han ramte lerduen med. Jeg tror han stadig har det hylster gemt et eller andet sted.

Igennem mange år var jeg med i holdskydning. Jeg har også været med til en del præmieskydninger, med vekslende held.

Der hvor det gik bedst var andeskydning, hvor jeg har været heldig mange gange.


Jeg var med i Tommerup St. Jagtforenings bestyrelse i en periode omk.1967-69


Jagt dyrker jeg stadig, det er en fantastisk oplevelse af naturoplevelser, og et fantastisk kammeratskab, der er mellem jægere. Der er ikke forskel på høj og lav når man færdes der ude i naturen, så er det hvordan du er.

Jeg dyrker også riffeljagt, blandt andet på rågejagt.

Jeg har også været i Skotland (1978) og skyde kronhjort, og i Grønland (2009-2010) og skyde moskusokse. I sommeren 2011 var vi på ferie i Botswana for at besøge min fætter Niels Christian Schultz, som bor i Gaborone. Han havde lavet en jagttur til Kalahari, hvor jeg skulle skyde en eland antilope til ham. Det blev til 2 impalaer 1 gemsbok (oryx) og 1 Eland. Det var en fantastisk oplevelse at få som pensionist. Jeg håber at der vil komme flere oplevelser på jagtens sti. 


Når på jægersti du træde,

i sol og regn og væde.

Du øser af en rigdom stor.

Som tolkes let ej kan med ord.

 

Det er mange steder man kommer til at færdes på jagtens stier.


Rågejagt: 
           ·       Skovsgård, Langeland
           ·        Gudumholm ved Ålborg
           ·        Fruens Bøge
           ·        Bøgeløkken bag Haustrup, Odense 
           ·        Næsby Renseanlæg, Odense


Krondyr: 
           ·        Blair Athol, Skotland i 1978

Moskusokser:

           ·        Sdr. Strømfjord i 2009
      ·    Sdr. Strømfjord i 2010

Antiloper: 
      ·   I Kalahari i Botswana 2011
                    ·             Impalaer 
                   ·             Oryx (Gemsbok) 
                   ·             Eland

Tommerup Skytteforening

Jeg spillede håndbold om sommeren, da jeg var i lære i 1960-64.
Om vinteren spillede jeg badminton fra ca. 1958-1978.


I 1972, da Skallebøllecenteret blev indviet, kom smed Bent Erik Jensen, Tallerup Smedie en dag ud på teglværket, han sagde at han havde været ude at se det.
Han talte med formanden for Odense Amts Skytteforening, Hans Aage Kofoed, om der var en skytteforening i Tommerup. Det havde der været, men ingen nu. Hvis man kunne samle nogle personer der ville være med, så kunne vi starte en. Han spurgte om jeg var interesseret. Det var jeg!
Medio august 1972 indkaldte vi til en orienteringsaften og evt. start af en skytteforening i Tommerup. Der var 13 der blev medlemmer den første aften. Bent Erik Jensen (formand), Christian Hansen (kasser) + 3 bestyrelsesmedlemmer. Vi skød i centeret og Skallebølle skole (Vissenbjergs skytteforenings bane) I 1974 blev der indviet 16 baner i Tommeruphallerne, som vi skytter selv havde lavet.
Da vi begyndte at skyde på de nye baner, kom der nogle ned at skyde som var medlemmer i Hjemmeværnet (HJV), de spurgte om hvorfor vi ikke var med der. 
Den ene var dekupør Christian Nielsen fra Knarreborg (som jeg havde siddet med i jagtforeningsbestyrelsen) han havde aldrig fortalt at han var skydeinstruktør i HJV, selv om han havde jagten på skydebanen, hvor vi var på jagt en gang om året, mens jeg var med i jagtforeningens bestyrelse.

Hjemmeværnet

I 1973 kom jeg med i HJV i HJVK 4117 Tommerup.

Jeg startede i en gruppe som skytte. Men da der skulle være en gruppekonkurrence i 1974 på Fyn, blev Lars Voldsgård bedt om at samle en gruppe fra de forskellige grupper, som havde en mulighed for at klare sig. Jeg blev NK og skytte i gruppen. Vi var først til udtagelse i distriktet, hvor vi blev udtaget sammen med HJVK 4110 Ejby. Da vi var med i den endelige k onkurrence vandt vi og blev derved Fyns bedste gruppe.
Jeg blev senere uddannet finskytte og jeg blev gruppefører for 3. deling.

Skydningen var min store interesse, så der gik ikke lang tid, før jeg tog grundlæggende skyde- og sprængningsuddannelse. Derefter blev jeg uddannet som skydeinstruktør. Jeg var med til Borris skydningerne gennem mange år.
Jeg stod for uddannelse af finskytter på fyn fra 1987 til 1998.
I kompagniet blev jeg ansvarlig for skydningen fra 1990 til 1995.

Derefter blev jeg kommandobetalingsmand (KBM) i 4117, som jeg var indtil vi blev sammenlagt i HJVK Assens i 2005.

Orienteringsløb

Da jeg gik i 5 klasse, kom Folmer Jørgensen (Elektrikker Alfred Jørgensens søn) over i skolen om der var nogle der ville med ned til Langesø på søndag, og prøve at løbe orienteringsløb, han ville så lære os, hvordan man brugte kort og kompas. Folmer var officer ved telegraftropperne.

I min tid i hjemmeværnet var jeg også med til mange orienteringsløb, jeg var med til tre forsvarsmesterskaber (Svanninge Bakker, Fyn -Tisvilde Hegn, Nordsjælland - Langesø Skov, Fyn) og en gang i HJVD II i (Hoverdal Plantage (2. plads))


I 2004 fik jeg hjemmeværnets fortjenstmedalje ved et 5. maj arrangement på Frøbjerg Bavnehøj 
Våbenhistorisk Selskab

Jeg blev medlem af Våbenhistorisk Selskab i 1982, samme år som foreningen fejrede 50 års jubilæum.
I 1984 var jeg med foreningen til invasionskysten i Normandiet i 40 året for begivenhederne. Det var en meget oplevelsesrig tur, hvor vi også var på slagmarkerne fra I verdenskrig. Vi startede turen med at køre til Rendsburg, hvor en dansk major fortalte om byens historie. Vi overnattede i Arnhem, for at køre videre til Overloon War Museum.
Derfra kørte vi til Waterloo i Belgien, hvor vi så Løvehøjen ved Museet for Napoleon og Wellingtons slag 18. juni 1815, hvor der var 50.000 faldne og sårede på slagmarken da dagen var omme. Derfra kørte vi til Caen i Normandiet, hvor vi rundt og se de historiske steder på invasionsstyrken. 


Efter arbejdslivet
Da Jonna & jeg sluttede vores arbejdsliv i 2007, var vi enige om at vi skulle rundt og se alle kirkerne i vores nye kommune, her efter kommunereformen. "Se kirker i Assens kommune"
Derefter begyndte jeg at lave slægtsforskning af Jonna og min slægt.
Jeg er sammen med Bent Jørgensen fra Museum Lilleskov Teglværk i gang med at registrer teglværker der har været i gennem tiderne i den nye Assens kommune, men vi tager hele Fyn med. Vi er også med i en gruppe der forsøger at registrer alle Danmarks teglværker. Denne gruppe bestå af museumsinspektør Torben Vestergård, Catrinesminde Teglværks Museum, Jørgen G. Berthelsen, Nivaa Teglværks Museum,

Verner Bjerge og Jacob Hanquist Petersen, Horsens.
Billede fra teglværksmøde i Horsens 18. januar 2012

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 14:40

Jeg skrev ind til Familie Journalen, og derigennem fik jeg lov til at bruge det her på min hjemmeside.
Jeg skulle love at der stod hvor det kom fra

MVH

...
12.08 | 20:41

Hej. Jeg har læst artiklen om teglværket, fra Familie Journalen. Jeg er interesseret i at bringe en anden artikel af Ulrik Jensen, og vil derfor gerne vide...

...
07.02 | 13:13

jeg sendte dig en mail den anden dag . jeg vil meget gerne mødes med dig og jeg har en lillebror som blev født et halvt år før min far desvære gik bort

...
05.02 | 21:30

Hej Bjarne
Det var en overraskelse, jeg har været meget inde om din far, men jeg vidste ikke han havde børn!
Så jeg vil gerne møde dig. Hvis du vil så mail.

...
Du kan lide denne side