Patronfabrikken Fyn
Det er det nuværende Møllegyden 63, 5250 Odense SV
Motiv på patron fra P.F.

Patronfabrikken Fyn

Brændekilde pr. Holmstrup

Grundlagt 1943


Christian Arkild Andersen som blev født af ugifte Anna Marie Madsen (27 år) på Brendekilde Mark. I kirkebogen er Laurits Andersen, Odense anført som barnefader.
 Arkild er født den 6. april 1917,

han blev døbt i Brendekilde kirke den 20. maj 1917 af sognepræst provst J. T. Bollerup.

 

Arkild voksede op sammen med sin mor og morbror (Rasmus) samt sine bedsteforældre.

Arkild kom aldrig ud at tjene ved bønder, som det var almindeligt dengang. Han fik heller ikke nogen uddannelse. Hans liv blev meget knyttet til naturen, med jagt og fiskeri.


Han drev gården sammen med sin morbror. Han fungerede også som cykelsmed, radiomekaniker og opfinder, selv om han ikke havde lært nogle håndværk. Han lavede bl.a. et elhegn af tændspoler fra Ford-biler og andre komponenter, det blev drevet med strøm fra en akkumulator.

 

Han ladede også akkumulatorer op til både el-hegn og til radioer, og disse kørte han ud med. Dengang var der ikke elektricitet alle steder ude på landet.

Arkild havde også et højttaleranlæg, som han tog ud med, når der var bal i omegnens forsamlingshuse.

 

Under 2. verdenskrig satte han numre på cykler og dækkene, så de kunne spores, hvis de blev stjålet. Han lavede også en skæremaskine til at skære tobak på. Der blev dyrket en masse tobak der på egnen, under krigen.

Arkild var også med til at gemme en allieret flyver, der var skudt ned ved Brylle.


Annonce i jagtblad.

Da der blev mangel på jagtpatroner, begyndte mange at lade deres patroner selv, også Arkild. Efterhånden ladede han også for andre, og i 1943 grundlagde han patronfabrikken under navnet:

Specialværksted for omladning af jagtpatroner

ved Arkild Andersen

Brendekilde pr. Holmstrup

Tlf. Bellinge 193.

Til at begynde med var det nemt nok, at få fat i hylstre, fænghætter, krudt, filtpropper, hagl og slutskiver. Arkild handlede med bl.a. våbenhandler Carl Frederiksen, Dronningsgade i Odense og grosserer Pedersen Back i Aalborg, alt efter hvem der kunne skaffe varerne og havde den rigtige pris.

 

Til at begynde med var det Arkild selv, der ladede patronerne, sammen med sin morbror.

Arkild havde forskellige til at hjælpe sig. Hans morbror havde været der hele tiden, men nu kom der også en fastansat ung mand (Børge). En nabos skoledreng Henning Løv, har fortalt hvordan han efter skolen var ovre at hjælpe, somme tider til langt ud på aftenen.


Marie Hjort.

I 1947 kom Marie Hjort hun blev husbestyrerinde for Arkild og morbror Rasmus Madsen.

 

Da det blev vanskeligere at skaffe de færdige komponenter bl.a. filtpropper, begyndte man at hugge dem ud med huggepibe, og til smørelse fandt man ud af at bruge oksetalg for at rense krudtslam ud af løbene. Marie Hjort fortalte at der var en frygtelig stank i hele huset, når man lavede filtpropper.

 

Fænghætter til haglpatroner blev der også mangel på, men det var muligt at få fat i riffelfænghætter, men disse har en meget tykkere godstykkelse, og de skal have et meget kraftigere slag for at tænde krudtet. Arkild fandt ud af at man kunne file dem, så de blev tyndere i bunden.

Det var ikke helt ligetil og ufarligt at file fænghætter, men Arkild fandt ud af at lave en jernplade med mange huller i, og file meget forsigtigt, ellers ville friktionsvarmen få dem til at tænde.

Ib, den nuværende smed i Brændekilde, har fortalt, at hans far havde en smedesvend, der godt ville tjene nogle ekstra penge efter arbejdstid, derfor søgte han arbejde på patronfabrikken. Den første aften han kom derned, blev han sat til at file fænghætter. Han var jo kendt med at bruge en fil! Men denne smedesvend var lidt for ivrig, og der var nogle fænghætter der gik af, og han blev slået over fingrene. Han løb ud af værkstedet og han stoppede på stedet. Det var for farligt at arbejde der, sagde han næste dag, da han kom på arbejde.

Når man skulle bruge disse fænghætter, som ikke havde indbyggede ambolt, som på fænghætter til haglpatroner, derfor fandt Arkild ud af at lave ambolt som blev sat ind i de filede fænghætter. Til disse blev der brugt messingfolie, som blev stanset ud i et specielt værktøj, som Arkild fik konstrueret.


Arkild ved stansemaskine der lavede bunde.

Der var også problemer med at skaffe hylstre der var gode nok, de kunne kun lades få gange så måtte de smides ud.

Så begyndte Arkild at finde ud af hvordan disse skulle laves, der var mange og store problemer.

Det var hidtil ikke lavet hylstre i Danmark, men købt fra store fabrikker i udlandet, som så blev ladet heri landet!

Arkild havde en 8 tons stansemaskine, som han fik lavet værktøjer til, disse blev lavet af en værktøjsmager Ejner Larsen, Lindevej 6, Dalum.

Værktøjet blev lavet så det hurtigt kunne skilles af, så andre ikke kunne se hvordan det virkede, hvis der kom nogle, der var interesseret i at få indblik i dette.

Det er disse værktøjer, der er brugt til alle de patronbunde hvorpå der står ”PF” kaliber ”12” eller ”16” og ”Thor hammer” der er ”Dansk Arbejdes” mærke.


Børge ruller paprør til hylstre.

Selve hylstret blev der eksperimenteret en del med. Der blev lavet prøver med forskellige slags papir, almindelig skrivepapir, indpakningspapir, mørklægningsgardiner o.l. blev brugt. Man havde rundstokke der passede til de forskellige kalibrer, om disse blev papiret så rullet, når de var tørre blev de skåret i den rigtige længde.

Men der var problemer med at få den rigtige lim, det måtte ikke blive for hårdt eller blødt. Man eksperimenterede med forskellige muligheder bl.a. melklister og æggehvide.


Forskellige patroner der er lavet på fabrikken.

Til nogle hylstre brugte man glanspapir på det yderste lag, for at give den farve, andre var gennemfarvet, der var også patroner med motiv på, dette motiv var tegnet af Marie Hjort.


Min fars medlemskort til jagtforeningen.
Dette motiv blev senere brugt på medlemskort til Tommerup st. og omegns jagtforening.

Haglæske fra Langå haglfabrik.

Hagl var der ikke mangel på, de blev produceret i Danmark på Langaa Hagl i Langaa ved Randers, og disse fik man i alle haglstørrelser, og de blev leveret i store papæsker og i jutesække.

Af krudt brugte man både røgfri og sortkrudt, alt efter hvad der blev bestilt.

Mange havde stadig kun sortkrudtsgeværer!

Krudtet blev købt ved Carl Frederiksen, Dronningsgade i Odense, han lavede også de krudtmål så man brugte.

I dag kender man til følgende patroner der er lavet på ”PF”, kaliber 12 og 16 i farverne rød med glanspapir, rød gennemfarvet, gråblå gennemfarvet og patroner med motiv. – Er der kendskab til andre vil jeg gerne høre om det.


Børge samler bunde og paprør.

Produktionen var iflg. En annonce i et jagtblad fra juni 1948 sat til 1000 stk. pr. dag, og man havde da 60.000 fænghætter på lager.

Patronerne blev sendt fra Holmstrup Station. Nogle dage sendte man over 100 pakker, kunne Marie Hjort huske, da jeg talte med hende.

I 1948-49 var prisen 45 øre pr. stk. for genladede patroner.


Hele firmaet ude at køre en søndagstur.
Prisen for patroner i nye hylstre, var iflg. Marie hjort 85 øre pr. stk.

I 1951 opgiver man, at der fremstilles 1 million patroner årligt til indenlandsk brug. Det giver en dagsproduktion på ca. 3.500 patroner pr dag? Man forventer en eksport til udlandet i nær fremtid, man skriver også, at der kun leveres til grossister.

Samme år (1951) begynder Hærens Krudtværk, Frederiksværk produktionen af jagtpatroner igen. Da de kom på markedet sammen med patroner fra udlandet, blev det svære tider.


Filet fænghætte på genladet patron.

Arkild havde en 4 tons og en 8 tons stansemaskine, men han havde forkøbt sig på en 12 tons stansemaskine, som han ikke kunne betale. I 1952 blev der lagt 7,50 kroner i statsafgift på patronerne.  Det var den egentlige årsag til at Arkild var nødt til at stoppe, han solgte ejendommen i Brændekilde og flyttede til Villestofte ca. 1. juli 1952, hvor han fik et gasdepot og han lavede også cykler.



 

 


Slutskive på rød 'glanspapir' patron

Da jeg undersøgte, hvad der var af oplysninger om Patronfabrikken Fyn, kom jeg til at tale med mange forskellige mennesker, nogle fortalte bl.a. at det ikke var de bedste patroner, der blev lavet, og nogle kaldte patronfabrikken ”Klik”.

 

Præsten i Brændekilde fortalte i 1988, at der indtil for få år siden stadig var ældre mennesker, der kaldte ejendommen på Møllegyden for ”Kanonfabrikken” på grund af at der blev skudt så meget der, da der blev lavet patroner.

 

(Det fortælles, at morbror Rasmus af og til havde bylder, så spiste han sortkrudt for at kurere dem!)


Der er kommet nye oplysninger op om Arkild!


Den 2. april 1945 i Brendekilde Kirke blev Christian Arkild Andersen gift med husassistent Else Jørgensen, Brendekilde Mark, hun var født den 12 august 1924 i Haastrup Sogn. 

(Dette ægteskab er ophævet ved kgl. bevilling af 29. december 1951, udstedt gennem Fyens Stiftamt, journal nr. F. St. 910/51)

(Hun var rejst da Marie Hjort kom og passede hus i 1947)


Den 10. september 1957 i Paarup Kirke blev fraskilte repræsentant Christian Arkild Andersen gift med husbestyrerinde Valborg Harriet Clausen af Villestofte, Paarup Sogn, født i Aalsbo, Rørup Sogn den 20. april 1925.


Den 11. november 1960  blev flaskegasforhandler Christian Arkild Andersen fundet død på vejen i Næsby, Næsbyhovedbroby Sogn. Han blev undersøgt af kredslægen, som også lavede dødsattesten. Han blev begravet den 17. november 1960 på Paarup Sogns kirkegård. Han efterlod efterlevende hustru Valborg Harriet Clausen af Villestofte, hvilke var sidste fælles bopæl.



Hjemmelavet slutskive.

Jeg begyndte at samle oplysninger om patronfabrikken i 1985 og jeg samler endnu.

Jeg har fået offentliggjort i
 Våbenhistorisk Tidskrift 35 årgang nr. 5 - 2002 
og i det norske patrontidskrift
 Bulletin No. 84 Mai 2003
Det er lokalhistorie som ville forsvinde i glemslen, hvis det ikke bliver skrevet nu.


Hvis du ligger inde med oplysninger om patronfabrikken eller har du effekter der fra, så er jeg interesseret i at høre fra dig. Du kan kontakte mig på følgende adresse:

chr_h@pc.dk

                              © – Christian Hansen – Lilleskov • 2008


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

LEIF KRISTENSEN TINGHØJ 6800 VARDE | Svar 06.11.2013 01.16

jeg samlede på jagtpatroner og har et par stykker en rød 12 og en gråblå 12 desuden en stor samling af alle slags patroner danske og udenlandske, .men på grund

Svend Madsen | Svar 14.10.2012 03.33

Interessant historie - jeg samler historier hvor Holmstrup station er omtalt.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

25.12 | 17:35

Fine billeder, jeg kender også NC Schultz, men mistede dog kontakten med ham for en del år siden, kunne du hjælpe mig med en adresse eller mail.

...
06.11 | 01:16

jeg samlede på jagtpatroner og har et par stykker en rød 12 og en gråblå 12 desuden en stor samling af alle slags patroner danske og udenlandske, .men på grund

...
25.08 | 22:50

Hej. Jeg kender Jens fra HF er det muligt at komme i kontakt med ham?
Vh en gammel ven fra Jylland.
Klaus Nissen

...
04.08 | 15:04

Mange tak for denne korrektion. Det er kun godt når man kan få rettet fejlene!
Hvis du har mere du kan hjælpe med ang. Oskar og Teglværk tager jeg gerne imod.

...
Du kan lide denne side