40 års jubilæum • 21. august 1950
Fotoalbum som er i familien
Billede af teglværk set fra syd, med boligen i forgrunden, hvor det gamle teglværk lå foran.
Lergravningen foregik med greb. Forrest: ?, Håkon der boede Frøbjerg Bakker og ?
Teglværket set fra nord. Med trækket til tipvognene, som var et spil der trak de tomme tipvogne op til lergraven. Blev trukket at diselmotoren, der trak hele teglværket.
Niels Jørgen Johansen, Tommerup Mae modtager ler og sand fra tipvognene. Han hælder vand på efter behov, hvis leret er tørt. (Det kaldes at 'slå' ler på maskinen.)
Jens Peder Jespersen, Frøbjerg står ved det håndbetjente afskærebord. Han arbejdede mere end 40 år på teglværket indtil der kom ny strygemaskine i 1965. Han var da også over 70 år gammel.
Robert Andersen, Tommerup triller sten ud i tørreladen og sætter 5 kast á 3 sten på hver hylde. Bagved Otto Hansen, Themmeshave, Frøbjerg der også er fratriller. (Otto lavede grise i ler nor der var stop i maskinen.) Hver triller kunne trille 11.500 sten ud om dage.
Astrid Madsen, Lilleskov skiller sten når de var tilpas faste, så der ikke kom fingre på. Bagerst læssede Karl Georg Jespersen sten der skulle skrankes eller klampes, d.v.s. skrankes blev stenene ståmed luft imellem og klampes blev de stillet helt tæt sammen. Når sten der var i overskud skulle gemmes til vinteren blev de klampet. (Der kunne være fra 120 til 140 sten på trillebørrene.)
Verner Jespersen sætter sten i ovnen. De skulle sættes så der var afstand mellem dem, således at ilden kunne trænge ind imellem. Der hvor kullene blev fyret ned blev der sat et 'fyrblad' op, således at kullene kunne fordele sig jævnt.
Fyrbøderne var Kristian Andersen, Knarreborg (Natbrænder) og Johannes Andersen, Lilleskov (Dagbrænder) Der skulle fyres hver ½ time når det var røde sten og hver 20. min. når det var gule sten. Man skulle løfte hætterne af med ringkrog og hælde en skuffefuld kul ned i fyrhullerne hvor der var ild. (Ovnen havde 18 kamre á 3 rækker á 3 huller.) Efter 1960 blev der 22 kamre! Brænder Kristian Andersen passede somme tider min bror og jeg, når mormor, morfar og forældre var i byen på sammen.
Oskar Nielsen, Frøbjerg Bakker tager sten ud af ovnen. Ude på pladsen hvor de stilles op i stakke bliver de sorteret efter brænding og farve. Det var et meget hårdt, varmt og støvfyldt arbejde. Man brugte 'finger'-lapper af bilslanger eller læder til at beskytte fingerne.
Mester og Marie blev de kaldt! Teglværksejer Jens Christian Madsen fra Nykøbing Mors og Jensine Marie (Pedersen Munk), fra Jerne ved Esbjerg ser efter om stenene er i orden. Der blev også lavet drænrør om efteråret. (Det var min morfar og mormor)
Teglmester Jacob Hansen (Min far) læsser mursten på lastvogn.
Bogholderi ved Julie Hansen (Datter på teglværket og min mor) passede regnskaberne og sendte regninger ud til firmaer eller kørte ud med dem til terminen 11. juni og 11. december.
Disse billeder blev taget fordi Marie og Jens Christian var kommet til Lilleskov for 40 år siden og det syntes arbejderne skulle fejres.
Det var gæsterne der var med, i laden på teglværksgården over for teglværket. Det var arbejdere familie og venner til teglværket. (Jeg er med, var lige blevet 5 år.)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Christian Hansen | Svar 04.08.2013 15:04

Mange tak for denne korrektion. Det er kun godt når man kan få rettet fejlene!
Hvis du har mere du kan hjælpe med ang. Oskar og Teglværk tager jeg gerne imod.

jens nielsen | Svar 04.08.2013 14:55

manden der tager sten ud af ovnen heder oscar nielsen

piablak@yahoo.com | Svar 19.12.2009 11:54

Det er samme Teglværk, som Munk var på. Jeg har prøvet at sende mail på vebbestyrer@pc.dk, men får den retur.

Christian Hansen 19.12.2009 12:51

Du kan bruge min anden E-mail: chr_h@pc.dk, hvis du kan hjælpe mig med mere, tak!

Pia | Svar 18.12.2009 10:39

En fornøjelse at se jeres fotografier fra teglværket. Er selv ud af en teglværksslægt og genkender tydeligt situationerne fra min families teglværk i Hovedgaard

Christian 18.12.2009 18:40

Hvis det er Hovedgaard Teglværk ved Sanderborg, så har min mormors bror Niels Peder Pedersen Munk, været der som bestyrer og han døde der i 1922. Skriv til mig?

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.08 | 14:40

Jeg skrev ind til Familie Journalen, og derigennem fik jeg lov til at bruge det her på min hjemmeside.
Jeg skulle love at der stod hvor det kom fra

MVH

...
12.08 | 20:41

Hej. Jeg har læst artiklen om teglværket, fra Familie Journalen. Jeg er interesseret i at bringe en anden artikel af Ulrik Jensen, og vil derfor gerne vide...

...
07.02 | 13:13

jeg sendte dig en mail den anden dag . jeg vil meget gerne mødes med dig og jeg har en lillebror som blev født et halvt år før min far desvære gik bort

...
05.02 | 21:30

Hej Bjarne
Det var en overraskelse, jeg har været meget inde om din far, men jeg vidste ikke han havde børn!
Så jeg vil gerne møde dig. Hvis du vil så mail.

...
Du kan lide denne side