 |
 |
|
 |
 |
Planlagte og fødte kuld - current litters
Chesapeakehvalpe født 7.1.2011
INTCH DKCH NOCH* Cheslabben Look My Way WDQ (SEU(U)CH Haracabay Horace - INTCH NORDCH DCH CHCH HUCH SICH ATCH SEVCH DKSVCH VV08 EUV08 LP3 Cheslabben Bonne Femme WDQ RA) - er parret med:
WJW10 Cheslabben Peake To See Minnie RN (INTCH FCH VDHCH DCH Nordais Sedgegrass Rocket Sam - Cheslabben Yokemate).
Minnie fødte 10 fine hvalpe 7.1.2011
6 hanner & 4 tæver, de er brune, lysebrune & deadgrass August 2011: 2 hanner sælges: særdeles godt socialiseret og velpræget. De er færdigvaccineret, går pænt i snor og apporterer til hånd fra land og vand - både dummyer og vildt!
Looks er på mange måder "a spitting image" af sin mor Mariska, og han bør få en god fremtid på prøver af mange slags. Foreløbig har han 1.pr. på dansk og norsk markprøve B, er 3.vinder på workingtest i åbenklasse, og har vist, at han arbejder godt på praktisk jagt, hvor han meget præcist markerer og henter svære anskydninger. Looks' mor er en stærk og meget udholdende jagthund på praktisk jagt, med 1.præmier på markprøver i begynder- og åben klasse, hun har endda vundet vinderklassen på en prøve i Finland. Max point på DJUs apporteringsprøve. En helt usædvanligt god sporhund, der har vundet 20 timers prøver også på 1000 m, og som den eneste chesapeake er dansk og svensk vildtsporchampion. Det er ikke bare heldigt opdræt: Hun er 4. generation med dansk og/eller svensk schweissprøve... Flere af de dommere, som har dømt Mariska på sporprøver, har sagt, at den hund ville de gerne se i schweissregistret! Hvalpene fra hendes første kuld går suverænt godt på schweiss. Looks har vist gode evner for spor til træning, og han har en kuldbror og -søster, som bor hos en norsk schweisshundefører, de er jævnligt ude på km-lange eftersøgninger af diverse hjortevildt, selvfølgelig også elge.
 Minnie er meget lig sin mor, Mina, derfor kaldenavnet (Mini-Mina blev til Minnie). Minnie er til daglig en højt elsket familiehund i en stor familie. Kommer godt ud af det med alle, både andre hunde og mennesker; hun afpasser fint sin opførsel efter, om hun er sammen med store eller mindre børn eller babyer. Ligesom Looks en meget racetypisk chesapeake, velbygget og med usædvanligt god pels. Derfor har Minnie været med på udstilling i Tyskland, begge gange vandt hun sin klasse med certifikat og endte med at blive racens bedste foran flere hunde, der allerede var champion! Juniorverdensvinder 2010. Rally-Begyndermester (Rally Novice). Minnies forældre bliver brugt på praktisk jagt, de har bestået markprøver og workingtests, og hendes far, som er importeret fra Canada, er både tysk og fransk champion. Han har desuden et af de bedste sundhedsindeks for racen i Europa. Minnies morbror, Cheslabben Yachtsman, er norsk jagtchampion OG udstillingschampion, den første danskopdrættede jagtchampion nogensinde. Minnie er dermed kusine til 2 andre af vores hunde: Cheslabben Dirty Harry og Cheslabben Dirty Blonde. - Og lillesøster til Lp1 Cheslabben Ibsen WDQ, meget dygtig brugshund med bopæl i Sverige.

Sundhedsdata for både Looks og Minnie: HD-fri (A), albuer og øjne fri 2010, via afstamningen fri for PRA (normal/clear) DNA-testresultater for forældre/bedsteforældre betyder, at ingen af hvalpene kan få DM (degenerativ myelopati) eller EIC (exercise induced collapse).
Hvalpene ønsker sig hjem med tid til hundetræning og med interesse for jagt, schweiss/vildtspor og markprøver eller anden hundesport.
Se billeder af Minnie, Looks og den nærmeste familie i "Minnies billedbog" og læs under "Opdræt & sundhed" om vores holdning til opdræt af hunde, om sundhed og garanti ved hvalpekøb, dvs. noget om, hvad man som hvalpekøber kan forvente ved at købe hvalp hos os - samt om vores forventninger til hvalpekøberne...
Looks "på arbejde" - fuld fart på under apporteringstræningen
Labradorhvalpe født 19.4.2011
Pepsi har fået 8 hvalpe den 19. april. - Alle har fundet gode hjem! 2 sorte hanner, 2 gule hanner, 4 gule tæver.
Far er vores amerikanske import Von Hausman's Super Bowler (USACH CANCH Von Hausman's Bowl Me Over - Whitewing Beulahlands Hiccup), en ung meget lovende hanhund, mørkegul. "Shiner" har 1.præmie på markprøve B i begynderklassen, bestået workingtest og kvalifikationsprøve. En sød og altid glad hund, der arbejder hurtigt og er meget lærenem. Pepsi, Rally-Ø Cheslabben Anytime (SCH Minnows Hector - Cheslabben Quick Chick), er vinder af udvidet apporteringsprøve med maksimumpoint og vandrepokal, hun har 1.præmie på markprøve B i åben klasse, hun har 1.præmie på dansk schweissprøve og bestået svensk vildtsporprøve. Desuden workingtest og kvalifikationsprøve samt bestået tysk apporteringsprøve.
Sundhed helt i top for begge forældre: HD A, albuer og øjne fri, PRA-fri, EIC-fri, CNM-fri, RD/OSD-fri, DM-fri.
Pepsi med 2 af de 4 uger gamle hvalpe
Pepsi med 2 af de 4 uger gamle hvalpe
Labradorhvalpe født 5. april 2011
Fanta & Canyon har fået 8 store, kraftige labradorhvalpe, 2 hanner og 6 tæver, alle sorte. Fine, tætte pelse - ligesom deres forældre. Hvalpene må få besøg fra ca. 4 ugers alderen, og de må rejse hjemmefra, når de fylder 8 uger. OBS: alle labradorhvalpe er solgt, vi glæder os over at se nogle af dem til hvalpetræning!
Begge forældre kan ses sammen med hvalpene. Her er data om forældrene:
"Fanta", Cheslabben Golden Goose (Melicmark Zeppole di Riso - Cheslabben Quick Chick), HD A/A, albuer fri, øjne fri 2008, PRA-fri via afstamning, RD/OSD-fri, DM-fri.
er parret med
"Canyon", Rally-B Clairstone Grand Canyon (USACH Wilcare Leisure Suit Larry JH WC - INTCH(U) NORDCH DKCH SECH(U) FICH WVW10 Mallorn's Tundra Song), HD A/B, albuer fri, øjne fri 2011, PRA-fri via afstamning, RD/OSD-fri, DM-fri.
Begge forældre bruges på praktisk jagt, især som apportører på godsjagter, flere gange om ugen i "højsæsonen". De har også været på markprøve og hentet 1.præmier i begynderklassen. Fanta er startet 1 gang i åben klasse og bestod med 2.pr. - dommeren mente, hunden bare var heldig med at løse dirigeringen som en af de bedste på dagen...:-( det var vi ikke enige i, men hun kommer selvfølgelig på prøve igen i 2011. Begge har bestået workingtest, Fanta endda både i Danmark og Tyskland. Canyon er ikke nået til at starte i åben klasse endnu, men han har 1.pr. på dansk og svensk markprøve B, har endog vundet en begynderklasse i Norge. Canyon er desuden dansk rally-begyndermester (Rally-B, i USA = Rally Novice). Dette er sjove lydighedsprøver, som normalt skal bestås 3 gange for give ret til titel og oprykning til næste klasse, men Canyon rykkede op allerede 2. gang, fordi han fik perfekte 100 point af 100 mulige! Fantas storesøster er en udmærket sporhund med 1.pr. på schweiss. Hvis vi kan finde tid til det i 2011, kommer både Fanta og Canyon på sporprøve i Danmark eller Sverige.
 Udseendet er helt i orden ifølge racestandarden: Fanta og Canyon har begge været på udstilling og fået CK / excellent. Fanta er 1.v. i unghundeklassen m/CK i Danmark og 2.v. m/res.certifikat i brugshundeklasse i Tyskland. Canyon har vundet certifikat i såvel Tyskland som Østrig. Begge hans forældre er udstillingschampions, der også har bestået markprøver.
 Sundhed: Fanta og Canyon er undersøgt og fri på hofter og albuer. Fri for arvelige øjensygdomme. Gentestet fri for RD/OSD, som kan give synsproblemer og dværgvækst. prcdPRA-fri via afstamningen. Ingen af hvalpene kan få CNM, EIC eller DM. Der er ingen 100% garantier, når det drejer sig om levende dyr, men vi har opdrættet labrador i over 20 år og har ikke haft fx allergier eller epilepsi.
Canyon arbejdede i dyb sne for at finde denne fasan i december 2009. Også i sæsonen 2010-11 har han været med på mange jagter i tungt terræn.
|
|
 |
|
|
|