Næste >>>

Norsk Buhund er stort set en sund og rask hunderace, men som hos alle levende individer kan der opstå fejl og mangler, som lykkeligvis er atypiske for racen.
Rigtig kost og fodring samt fornuftig motionering kan forebygge meget.

HOFTELEDSDYSPLASI (HD).

Hofteledsdysplasi er en udviklingsfejl i det ene eller i begge hofteled.
Defekten består i, at lårbenshoved og hofteskål ikke passer helt sammen.
Der dannes sekundære forandringer i leddet i form af forkalkning, og som følge deraf trykbelastning på dele af det - eller - de angrebne led.
Ledbrusken nedslides, og erstattes af knoglevæv i kroppens forsøg på at reparerer de opståede skader.

HD  KAN FOREKOMME I FORSKELLIG GRAD EFTER FØLGENDE SKALA:

HD-status:   A: HD-fri  
HD-status:   B: Overgangsform   
HD-status:   C: HD-svag grad
HD-status:   D: HD-middelsvær grad
HD-status:   E: HD-svær grad

Indtil for få år siden gradbøjede Dansk Kennel Klub HD-gruppe A,B.C. osv... som følger:

A 1 og  A 2:   HD - fri
B 1 og  B 2:   B1 - HD-fri og B2 - HD-påvist
C-gruppen:   HD i svag grad
D-gruppen:   HD i middelsvær grad
E-gruppen:   HD i svær grad

Aktuelt bedømmer Dansk Kennel Klub`s HD-panel således: at de bedste i den tidliere B1 gruppe flyttes op i A gruppen, og de dårligste i den tidligere B 2 gruppe flyttes ned i C gruppen.
Idag består, den del af B gruppen som er statusbedømt efter DKK`s aktuelt gældende regelsæt for HD-bedømmelser, både af de "dårligste" i den tidligere B 1 gruppe samt de bedste i den tidligere B 2 gruppe.

NORSK BUHUND OG HD ?.

Hofteledsdysplasi er en meget alvorlig defekt på skelettet.
Heldigvis ses HD i middelsvær og svær grad kun yderst sjældent hos racen Norsk Buhund - procentvis helt nede på 0,8 til 1,3 - af de røntgenfotograferede hunde i racen.
Dog er der inden for de senere år, i takt med stigningen af røntgenundersøgte buhunde, desværre også set en stigning af buhunde med HD i svag grad (HD status C)- men i samme tidsrum - færre buhunde med HD i middelsvær og svær grad, hvilket - hvad angår sidstnævnte - må betegnes som værende en posivtiv tendens.

ÅRSAG TIL UDVIKLING AF HD ?.

Årsag til udvikling af HD hos hund, skyldes en kombination af arv og miljø. Dog udvikler en hund ikke HD, medmindre der foreligger en arvelig disponering.
Men! en hund behøver ikke udvikle sygdommen selvom den er arveligt disponeret. Derimod kan en sådan hund meget vel, selvom den ikke selv udvikler lidelsen, meget vel vise sig at være det man kalder en rask bærer - via sine gener.

HVILKEN BETYDNING HAR HD FOR HUNDEN ?

HD udvikles i voksealderen, og en hund som har udviklet HD, kan få problemer i større eller mindre grad.
En hund med overgangsform eller HD i svag grad, kan leve i adskillige år, uden at få nogen form for symptomer førend den når senior/veteranalderen, og vil derfor kunne leve et helt normalt liv.
Har en hund fået konstateret HD i middelsvær grad, er der større sandsynlighed for, at den udvikler symptomer.
Hvornår symptomerne indtræffer afhænger af mange forskellige faktorer. Men! en hund med HD må f.eks ikke overfodres. Den skal holde den slanke linie og motioneres hensigtsmæssigt.
Såfremt en hund med HD i middelsvær grad holdes i en god kondition, vil den i de fleste tilfælde kunne opnå en lige så høj levealder som en hund uden HD.

HVORDAN SKAL MAN TRÆNE EN HUND MED HD ?

Det er yderst vigtigt, at en hund med HD trænes fornuftigt og hensigtsmæssigt. - under hensyn til dens formåen. Den skal have opbygget sin muskulatur, for at sener og ledbånd ikke overbelastes, og knoglerne derfor ikke nedslides hurtigere. Træningsmængden øges gradvis efterhånden som hvalpen vokser til, og som konditionen forbedres.
Er der først konstateret HD, er det yderst påkrævet at hunden ikke holdes for meget i ro, da dette kan og vil medføre stive led.
Overmotionering må ikke forekomme, så lad hunden selv sætte tempoet.
Som førnævt er overvægt af det onde, da dette vil belaste skelettet yderligere.

BEHANDLING AF HD ?.

Der findes flere forskellige behandlinger for HD bl.a. diæter, gigtmedicin, guldkur m.v.
Behandling af en hund med HD bør altid drøftes med- og tilrettelægges af en dyrlæge.

HD-RESULTATER PÅ VORE BUHUNDE.

Der er p.t. ingen krav om HD-fotografering af Norsk Buhund i Danmark.
Dog er alle vore avlsdyr  røntgenundersøgt, og der er til dato ikke konstateret HD på nogen af dem.
Tu-San Penny of Dania har fået 3 kuld hvalpe med hanner, som aller er røntgenfotograferet, og ikke har fået konstateret HD.


ØJENSYGDOMME

Desværre er der i de senere år set forskellige former for øjensygdomme  indenfor mange hunderacer, og således også i racen Norsk Buhund b.la.:

JUVENIL CATARACT (grå stær)

Lidelsen viser sig som fortætninger i øjets linser. Udbredelsen af disse fortætninger kan varierer fra små fortætninger til fortætninger som omfatter hele linsen.
begge øjne vil være angrebet, men graden af forandringerne kan varierer.
Hunde som har store forandringer i linserne vil have nedsat syn eller være helt blinde allerede fra nogle få måneders alder.
Juvenil cataract regnes for at være en arvelig sygdom.

UDVIKLINGSCATARACT

Norsk buhund kan have udviklingscataract. Disse forandringer omfatter først og fremmest linsebarken, men vil udvikles (progrediere) til at omfatte stadig større dele af linserne. Hunde med store linseforandringer har et reduceret syn eller er blinde.
Hunde med udviklingscataract bør ikke bruges i avl.

NUKLEÆR PULVERULENT CATARACT

Er den medicinske betegnelse på "buhundecataract".
Forandringerne starter som bitte små fortætninger, som følger linsesømmene lige bag ved linsekernen.
Disse fortætninger kan påvises allerede hos hvalpe. Når hunden er mellem 4 og 5 år gammel, udvikles forandringerne i linsekernen, som får udseende som en bold med glasfiber.
Linsen bliver aldrig helt tæt, og hunden vil bevare synet, selvom dette bliver noget reduceret hos gamle hunde. Årsagen til linseforandringerne er ikke kendt, men tilstanden ser ud til at være dominant nedarvet hos Norsk Buhund, hvilket vil sige, at hunde som bærer genet for "buhundecataract" vil have linseforandringer. Tilsvarende tilstande er også beskrevet hos mennesker, og forekommer også hos mange hunderacer. Imidlertid er det kun hos Norsk Buhund at linseforandringerne har været fulgt over flere år, og hvor man kan sige med en vis sikkerhed at forandringerne ikke fører til blindhed.


Nedenstående afsnit om PRA og arvelig cataract (grå stær) er sakset fra Dyrefondets medlemsblad og offentliggjort med tilladelse fra samme.
Artiklen er skrevet af fagdyrlæge/specialdyrlæge i øjensygdomme      
Finn Boserup, Bagsværd

PRA

Betragtes som en meget alvorlig øjensygdom.
PRA angriber øjets nethinde - den del af øjet, som opfatter lyset - dvs. den del som vi ser med.

Den mest frygtede af de arvelige sygdomme er PRA - Progressiv Retina Atrofi - som betyder en fremadskridende hensvinden af nethinden.
De første symptomer på denne nethindesygdom er natblindhed. Hunden bliver pludselig usikker, når den luftes i tusmørke eller i helt mørke. Den begynder at gø ad ting, som den ikke plejer, hvilket skyldes, at den ikke er i stand til at se ting tydeligt i denne belysning.

Der er tale om en fremadskridende sygdom. Ganske langsomt bliver synet dårligere og dårligere, så med tiden  får hunden også problemer med at se i almindeligt dagslys, og til sidst er hunden totalt blind.

Hos nogle racer begynder symptomerne allerede i 1 års alderen, mens man i andre racer først kan se tegn på PRA i 5-6 års alderen.

PRA gør ikke ondt på hunden - hvilket dog er en ringe trøst.
Der er intet ubehag i form af kløe, svien eller smerte forbundet med sygdommen, og da denne er langsomt fremadskridende, når mange hunde at vænne sig til dette handicap, og lever et ganske godt hundeliv, blindheden til trods.

Sygdommen er arvelig - altså en sygdom, som hvalpen får fra sine forældre, men som først viser sig senere i livet.

PRA nedarves vigende ( recissivt ), hvilket betyder, at der er hunde, som er helt normale, men som bærer et gen for sygdommen.

Hvis en sådan "sund bærer" parres med en anden "sund bærer", så vil teoretisk 25% af hvalpene få sygdommen, 25% vil være fri, og 50% vil være "sunde bærere" af denne sygdom.

Netop disse "sunde bærere" af denne sygdom, som altså er helt normale, både synsmæssigt og ved undersøgelser, gør det vanskeligt og langvarrigt at udrydde sygdommen.

Der arbejdes flere steder i verden med et "genetisk fingeraftryk", så man ved hjælp af en blodprøve kan afgøre, om en hund er rask, bærer eller vil blive syg.

ARVELIG CATARACT

En anden sygdom, som påvirker linsen i øjet, er arvelig cataract eller grå stær.

Det er en sygdom som nedarvningsmæssigt er at sammenligne med PRA, men konsekvenserne er ofte mindre end ved PRA.

Graden af grå stær kan variere betydeligt, og en del hunde er ikke generet af deres sygdom, når den grå stær ikke er udviklet totalt, hvilket medfører at nogle har den opfattelse, at arvelig grå stær (Kataract) ikke betyder noget - hundene bliver jo ikke blinde.
Det er imidlertid sådan, at fordi en hund selv kun har ganske lidt grå stær, kan dens hvalpe få grå stær i voldsommere grad, og yderligere er der en del grå-stær tilfælde, hvor den grå stær udvikler sig kraftigere og kraftigere, så hundene bliver blinde i 5-7 års alderen - nogle endnu tidligere.

Derfor er det - for arvelig grå stærs vedkommende - ret så vigtigt, at udelukke hunde som er syge fra at blive brugt i avl. Godt nok er det muligt at operere hunden for grå stær. Men selv om dette kan lade sig gøre, bliver synet aldrig så godt som et normalt syn, og det er dog bedre at have en sund hund end en mere eller mindre handicappet hund.

VIGTIGT!
Det er en rigitg god ide` at melde sig ind i Dansk Kennel Klub, og via et sådant medlemsskab få adgang til samme organisations database: www.hundeweb.dk i hvilken du kan tjekke hvorvidt forældredyrene til din evt. kommende hvalp lider af en eller flere arvelige sygdomme.
Det har desværre vist sig, at man ikke altid stole på, hvad der står at læse på diverse private hjemmesider. Eksempelvis skriver nogle opdrættere, at deres respektive avlshunde er øjenlyst FRI for øjensygdomme, hvor du i Dansk Kennel Klub`s database kan læse dig til noget ganske andet.


Har du yderligere spørgsmål, er du hjertelig velkommen til at kontakte mig pr. brev, telefon eller e-mail.


Venlig hilsen

Kennel Nordic Pride
Kirsten K. Frantzen
Kronborg 20
Tlf (0045) 65 93 38 07
E-mail: kfrantzen@get2net.dk

Iøvrigt henvises til:

Copyright: Kirsten K. Frantzen
                                     
Næste >>>