havørne er sociale og par dyrker gerne hinandens selskab året rundt

© Bente Holm-Petersen 2009, opdateret febr.2011


Havørn/Haliaeetus albicilla
 

Beskrivelse:

Længde 70-90 cm. Vingefang 200-250cm. Den er således den største rovfugl her i landet. Er som voksen (efter 6-7års alderen) brun med beige hoved på kort hals, stort gult næb, gult øje, markant brede vinger og kort, kileformet helt kridhvid hale. Hunnen er synligt større end hannen.


De voksne fugle varierer i graden af, hvor lyse de er på kroppen samt vingeoverside, da de bliver lysere med årene.


Unge fugles grundfarve er meget mørkebrun på krop og vinger, med varierende grad af lyst på de store dækfjer på vingerne, således at der dannes lysere rande langs vingen. Næbbet er helt gråt i begyndelsen men bliver gradvist gult. Øjnene er helt mørke og der er sorte kanter på de ellers beige/hvide halefjer. Endvidere varierende størrelse af lyse områder i armhulerne. Havørne gennemgår flere dragtskifter inden 5-6 års alderen, og vil derfor ofte kunne aldersbestemmes rimeligt nøjagtigt de første 5 år på udseendet. Dels på udbredelsen af gult på næbbet, dels mængde af sort på halefjerene samt hvor lyse de er i hovedet samt øjenfarve.

Den grønlandske havørn har levet isoleret i tusinder af år, er indtil for nylig blevet regnet for en selvstændig stamme. Den anses for at være lidt større end den europæiske

 

Levested/ynglebiologi:

Her i landet har havørnene slået sig ned ved større søer eller fjorde tæt ved deres fourageringssteder. Men efterhånden som ”de gode steder” er blevet optaget, ses det også nu, at par etablerer sig lidt længere væk fra deres hovedfourageringssteder, og tilmed klarer sig glimrende.

De har bygget deres rede i hovedsagelig gamle bøgetræer, dog er andre træarter også blevet valgt, såsom gran og fyr. Ynglefuglene holder til i deres territorium året rundt, mens ungfuglene efter selv at have lært sig at skaffe føden flakker rundt indtil de bliver kønsmodne, sædvanligvis i ca. 5 års alderen, finder en mage og et territorium.

 

Dødeligheden blandt de unge havørne er stor, idet man regner med, at 80% aldrig når at blive kønsmodne – størst er dødeligheden i de første år. Hvor langt de unge havørne bevæger sig omkring, er der i Danmark kun meget få undersøgelser af. Selv hvis de kan er ringmærket (3 kuld ialt er blevet mærket i 2007 og 2008), kan det være ganske svært at aflæse ringe på en flyvende fugl.
Men at de kan komme ganske vidt omkring er bekræftet med sikkerhed, idet den ene af de 3 unger fra Fyn, der som første kuld i DK blev ringmærket i 2007, godt et år senere blev fundet i Sverige, 430 km fra sit fødested, i meget svækket tilstand. Så afkræftet, at den døde dagen efter.

 

Havørne danner par for livet. Deres yngletid strækker sig over det meste af året. Æg lægges allerede i februar/marts og ungerne, 1-2 (i sjældnere tilfælde 3), forlader reden lige omkring eller i juli måned. Men i flere måneder derefter til sent efterår, måske endda til hen på vinteren, kan de unge havørne stadig være afhængig af forældrenes hjælp til at skaffe føde.

Havørneparret hjælpes ad i hele yngleforløbet, både med redebygning/-udbedring, samt rugning og opfostring af ungerne. Foruden at hjælpes ad med yngelpleje, så sørger forældrefuglene også generelt hver især for selv at få eget fødebehov dækket i hele yngletiden.

I træktiden okt./nov. - marts/april ses en del gæster fra især Sverige men også Finland samt Nordtyskland. Især yngre fugle. Nogle kan opholde samme sted i en længere periode og flere sammen, da havørne er ret sociale - som det sås ved Maribo-søerne i februar 2008 og ved Karrebæksminde først på året 2010.  

 

Føde:
Havørne lever hovedsageligt af fisk, men også af blishøns, ænder og andre vandfugle. Og især om vinteren kan ådsler også være på menuen
.


En velunderbygget (via fotoregistrering) undersøgelse af havørnes fødevalg foretaget på Grønland (Frank Wille og Kaj Kampp) i årene 1975-85 påviste, at knap 90% af havørnens føde består af fisk i Sydgrønland, og en lidt mindre andel af fisk nordligere, idet fødevalget også er afhængigt af udbud på givne steder! Undersøgelsen viste også, at havørne har foretrukne fødeemner i det udbud. Studier her i landet viser samme tendens. 

 

fisk er en hovedret

Bestandsudvikling:

I begyndelsen af 1900-tallet blev den sidste ynglende havørn skudt efter en lang periode, hvor alle rovfugle inkl. havørne blev efterstræbt, da de på den tid blev anset for at være skadedyr. Dermed var den danske ynglebestand nede på 0. Først i 1931 blev havørnene fredet hele året efter at være have været fredet i yngletiden siden 1922.

Alligevel skulle der gå yderligere mange år førend en egentlig ynglebestand begyndte at etablere sig igen. Miljøgiftenes indtog i 1950’erne og -60’erne med deres negative indflydelse, gik også ud over havørnebestandene i landene omkring os, hvorfra vi senere skulle få grundstammen til den nye danske bestand. Dog i årene 1951-59 ynglede der havørne på Sydsjælland (Sparresholm), der fik unger på vingerne i 1953, 57, 58 og 59. Samtidigt var der 1957-1959 yngleforsøg ved Maribo Søndersø. Næste yngleforsøg var ved Maribo-søerne i starten af 1970erne, men uden der kom unger på vingerne.

Først i 1995 blev der igen gjort yngleforsøg ved Maribo søerne, dog uden der kom unger på vingerne, så først året efter blev der udfløjne unge havørne af dansk herkomst at se igen ved hhv. Hostrup og Bankel sø (Sønderjylland). Allerede 5 år senere var der 9 par med reder, hvoraf de 8 par havde ynglesucces. Og 10 år efter første succesfulde yngleforsøg var der 15 par med reden, hvoraf de 11 par havde held til at bringe unger på vingerne. Selv om ungeproduktionen varierer fra år til år, så er ynglebestanden støt forøget, ikke mindst de seneste år. Således var der i 2008 21 par med ynglesucces og i 2009 var der i alt 29 par med reder, der fik i alt 31 unger. Nye par er også kommet til i 2010, så der var ialt 37 par, der fik 38 unger..


Det har dog været nødvendigt at hjælpe havørnene til den succes. De er ekstremt sky fugle og det faktum, at deres yngletid begynder så tidligt på året, gør det nødvendigt med speciel hensyntagen/beskyttelsesforanstaltninger i en så intensivt erhvervsmæssigt og rekreativt udnyttet natur som den danske, også mere end det er tilfældet med øvrige rovfugle. Og det vil det også være fremover i nogle tilfælde.

Under forudsætning af, at de ved deres valg af ynglested har eller får den hjælp til at få den fornødne fred i deres yngleområder der må vise sig behov for, ser ud til, at seneste års fremgang fortsætter, således at bestanden støt og roligt vil gå frem og inden for en overskuelig årrække, 20-30 år, vil kunne nå det antal på 75 ynglepar, der menes at have været den oprindelige bestand. Måske der ikke engang vil gå så mange år, hvis seneste års fremgang fortsætter i samme hast.

De fleste ynglepar findes i Vest- og Sydsjælland samt på Lolland/Falster, få par har slået sig ned på Fyn og resten i Syd- og Sønderjylland samt er under etablering i Midtjylland samt i Nordjylland, hvor der er kommet en unge på vingerne i år, foruden at det første par har etableret sig i Vestjylland med ynglesucces for første gang i 2010.  

adult female sammen med en juvenil male fra årets kuld

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Kristine | Svar 23.04.2018 23.27

Bliver hannen og hunnen sammen hele livet ligsom svaner gør?

bente 02.05.2018 22.46

hej Kristine.
undskyld det sene svar.
Ja, generelt holder parrene sammen hele livet. Men det ses dog, at "skilsmisser" kan forekomme.
mvh Bente

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.12 | 21:14

Hej Knut. - Der må være andre hvis navn ligner mit, forjeg har ikke kontaktet dig. Kender heller ikke den hjemmeside, du omtaler. mvh. Bente

...
05.12 | 15:23

Hei Bente!
Du har tatt kontakt med meg via myheritage.com. jeg får ikke svare deg der, siden jeg i år har pause. Skriv til:kmarthinussen70@gmail.com
Knut

...
14.08 | 21:36

tak for hilsen, Bo Jeg er dog ked af du mener den AD male Fjeldvåge skulle være Musvåge. Se overside også på F&N, hvor ID er godtaget. bedste hilsner Bente

...
14.08 | 07:48

Dejlige billeder, Bente. Godt at se, at der stadig er liv i kameraet - og dig . Lige en bemærkning: Din flyvende fjeldvåge fra 2010 er en lys musvåge. Bo

...
Du kan lide denne side