Haliaeetus albicilla - havørnepar


Havørne er meget sky fugle, der ikke tillader nærkontakt i større omfang - helst foretrækker de mennesker på mindst 300 meters afstand - og det er langt væk, endda oftest længere end man tror!

Så vil man forsøge at være heldig at se en havørn, er en god kikkert eller et teleskop en nødvendighed.

Det er en nedarvet skyhed, som mennesker selv har forårsaget og som gør det muligt også at se disse fugle i dag, da kun de allermest sky individer overlevede. - I 80 år, indtil 1995, var de som ynglefugle væk fra den danske natur, først p.g.a. bortskydning, da de fik skyld for at tage alt fra spædbørn til lam m.m. og siden efter at de blev fredet, p.g.a. de tiltagende giftsstoffer i vores natur. Ørnene, der er sidste led i fødekæden, var særligt udsatte for disse giftstoffer, der ophobedes i dem og bl.a. gjorde deres æg så tyndskallede, at de gik itu ved rugning.

Nu er de her igen som ynglefugle.Lad os glæde os over, at vi igen en del steder kan opleve dem året rundt og give dem den håndsrækning, der også skal til for at de også bliver, hvor de har slået sig ned. Ved først og fremmest at lade være med at være for nærgående overfor dem i vores iver efter at få det bedste kig, når der er en i syne. Og i hvert fald lade dem dem have rigeligt med privatliv op til og i yngletiden. - Forhåbentlig vænner de sig mere til mennesker med tiden, til at geværer er skiftet ud med noget mere harmløst som nysgerrighed dog er. Men det sker nok ikke sådan "over night".
Indtil da, vær med til at passe på dem der er her.
Det er vores allesammmens ansvar at de bliver på de steder, de har valgt at slå sig ned!

adult/voksen havørn med den karakteristiske hvide kileformede hale

Respekter deres grænser for menneskelig nærhed

P.g.a. havørnenes skyhed overfor mennesker er det ikke en selvfølge, at det er muligt på betryggende vis at opleve ørnene på og omkring deres rede i yngletiden uden det kan være forbundet med risiko for at forstyrre enten direkte, eller endog indirekte ved at skabe uvant uro i omgivelserne.
Nogle steder lader det sig gøre, andre ikke.

Er der ikke officielle observationspladser ved en rede, kan man roligt gå ud fra, at det af hensyn til ørnenes krav til fred for mennesker i yngletiden ikke har været muligt at etablere sådan en!
Lad være selv at forsøge at få et kig alligevel - ørnene skal også have fred på deres hvilepladser i området omkring reden, gerne året rundt. Man skal kende både lokalitet og ørnene ret godt for at kende deres hvilepladser.

Ikke mindst vigtigt er det at færdes i områder med ynglende ørne med stor omtanke op til og i deres yngletid, der strækker sig fra midvinter til langt hen på året. Den tid hvor de er mest sårbare overfor forstyrrelser, hvis de skal have succes med at yngle. D.v.s. respektere opsat skiltning for færdsel i området og være lydhør overfor lokalkendtes anvisninger. I den periode er ørnene især sårbare overfor forstyrrelse af mennesker, der i så lang tid har været deres hovedfjende nummer 1!

Det er sket i nyere tid, at ørne er blevet skræmt væk fra reden med tabt yngel til følge. Æg og små unger er sårbare overfor regn og/eller kulde, selv i relativt korte tidsrum, eller for at blive krager eller ravnes bytte, så at skræmme en forældrefugl væk fra reden i et tidsrum af bare et par timer kan være fatalt for årets yngel. - En havørn begynder kun sjældent forfra, som andre fugle kan gøre, hvis noget går galt i første omgang! Det er i reglen én gang for alle det år! Går det galt af en eller anden grund, så er det år oftest spildt i ynglemæssig henseende for ørnene.

Havørnenes ynglesæson begynder allerede ved midvinter, hvor bygning af rede påbegyndes eller udbedring af eksisterende rede går i gang. Æg/æggene lægges fra slut februar til hen i marts måned. Derefter ruges i 38 dage og der går så ca. 2½ måned førend ungen/ungerne er flyvefærdige. D.v.s. det er i juli måned er ungerne fra reden. Derefter følger en tid, hvor ungerne fodres enten på eller i redens umiddelbar nærhed, inden de følger med til forældrenes fourageringssteder og selv skal lære at skaffe sig føden. Først efter yderligere nogle måneder er årets unger uafhængige af forældrene. Og forældrefuglene har måske så et kort pusterum på 1 måneds tid, inden de så begynder forberedelserne til næste års ynglesæson. Måske! for deres unger kan ind imellem være lige så vanskelige til at få til at få til at flytte hjemmefra som menneskenes børn - hjemmet kan føles som et godt og trygt hotel med god service.

Det er altså en proces, der tager det meste af et helt år fra en ynglesæson begynder til den næste begynder. Så det er vigtigt at give ørnene den for dem nødvendige fred i deres redeområder til at klare strabadserne. Redeområderne er at sidestille med vores soveværelser - hvem bryder sig om at blive forstyrret der? Derfor er oftest mere risikofrit at se dem ved deres fourageringssteder, hvor man også kan være heldig at se dem jage. - Det er tilfældige mennesker på tilfældige tidspunkter, der kommer gående og/eller især står stille, der kan virke truende/forstyrrende for en havørn, og ikke nødvendigvis  larm fra kørende biler, traktorer på en mark tæt på, en skovarbejder der passer sit arbejde med en motorsav eller jægeren på sin sædvanlige runde, de finder forstyrrende, da mange af disse aktiviteter er en rutine i en dansk havørns liv.

1K - juvenil havørn, ca. 4 mdr. gammel og er begyndt at flyve rundt i landskabet

specielt til fotografer

Det kræver i reglen godt udstyr/store teler at få et rimeligt foto af havørnen, ellers rigtig meget held, netop p.g.a. havørnenes store flugtafstand.
Også selv om det ikke er svært at regne ud, hvor man kan træffe ørnene en del af året - ved reden - så det forekommer lettere at få "trofæet" med hjem på kortet end ellers. Men det kan være tillokkende lige at gå lige lidt tættere og lidt tættere i jagten på det gode foto. For så pludselig at være gået for tæt på, så fuglen er fløjet. Også fordi det sædvanligvis er sådan at jo tættere motivet, desto bedre.
- Foruden risikoen for at forstyrre ørnene, så er en ørnerede jo i reglen højt placeret i et træ, så jo tættere man kommer, desto mindre vil man kunne opnå at få med af en rugende ørn eller unger i reden. Så lad være at forsøge - et foto af bunden af en ørnerede, som i bund og grund bare er en bunke grene i et træ er vist ikke specielt interessant for særligt mange at se på. Og hvor mange kan man egentlig vise det frem til, hvis det er taget et sted, hvor man iflg. skiltning og øvrige anbefalinger er gået for tæt på?
En ødelagt ynglesæson for ørnene er ikke det værd, hvis man tænker sig ordentligt om, vil ørnene det godt og også i fremtiden have fornøjelsen af at se dem i landskabet.
Hvis man ikke selv fryder sig over at se en havørn i landskabet, så kan man roligt regne med, at der er mange andre der gør, for hvem man så ødelægger fornøjelsen.

juvenil/ 4 mdr. gammel havørn

2 K - april, er endnu ikke begyndt at fælde, så vingebagkanten er ensartet, såvel som fjerspidserne er jævnt spidse i forhold til ældre fugle, der er begyndt at fælde svingfjer

ung havørn i sit 2. kalenderår (2K) fotograferet i sensommeren, august måned, hvor den tydeligt er er i fuld gang med at fælde svingfjer

 

havørn 4K, forår - stadig meget mørk, men til gengæld ensartet i fjerdragten

"Den flyvende dør"

Man hører eller læser også så meget om "den flyvende dør", som er havørnens tilnavn, eller "det store vingesus" i medierne.
Det er da også imponerende at se den store fugl med et vingefang større end en almindelig parcelhusdør kredse sig op i højderne og svæve majestætisk rundt i sit landskab, i lange perioder uden så meget som eet vingeslag, elegant ændre retning blot ved at sænke det yderste af en vinge en anelse.............. fascinerende. Men mærkeligt nok hører man sjældent om, at havørne kan sidde stille på den samme gren i mange timer og sidder stille i op til 80% af tiden.
Personligt har jeg engang observeret en havørn siddende på samme gren i omkring 7 timer i træk. Den strakte sig bare ind imellem og det var så det. Meget imponerende - faktisk lige så meget som at se den i luften.
Havørnene kan også være utrolig godt kamoufleret i forhold til de omgivelser de ofte anbringer sig i. - Så at se på ørn er for mange ikke helt så underholdende som at se på havens fugle, der vimser rundt i en uendelighed. Måske man ikke engang får den at se, selv om man har placeret sig i et ellers velkendt ørneområde og med stor tålmodighed har været der i timevis............................. for der er ingen faste spisetider eller andet, der gør at man bare lige kan møde op til bestemt tid og så være sikker på at få en havørn at se.


FAKTA om HAVØRN (Haliaeetus albicilla):

Kendetegn: Længde 70-90 cm. Vingefang 200-280cm. Den største rovfugl her i landet. Er som voksen brun med beige hoved på kort hals, stort gult næb, gult øje, markant brede vinger og kort, kileformet kridhvid hale. Hunnen er større end hannen.

Variation:
Juvenile fugles grundfarve er meget mørkebrun på krop og vinger, har mørk næbspids, mørkt øje samt sorte kanter på de ellers beige/hvide halefjer. - De voksne fugle varierer i graden af hvor lyse de er på kroppen samt vingeoverside, da de bliver lysere med årene.

Forveksling: Kan ikke forveksles med andre p.g.a. størrelsen, den hvide kileformede hale samt den markante firkantede vingeform, der har givet den tilnavnet ”den flyvende dør”. Har man først én gang set havørn, så er man ikke i tvivl, når den dukker op.

Biologi: Er 5-7 år om at blive kønsmodne. Når først han og hun har dannet par forbliver de sammen. Hjælper hinanden med både rugning og opfostring af det årlige kuld på i reglen 1-2 unger, i sjældne tilfælde 3.
Lever hovedsageligt af fisk, i langt mindre grad af blishøns, ænder o.lign. kan også om vinteren også gå på ådsler.
Havørne kan blive meget gamle. Den ældste, genmeldt via ring, blev fundet død i en alder af 28 år og 2 mdr. i Sverige. Ældste levende ringmærkede havørn blev i en alder af 32 år i januar 2011 set i Sverige og da var det 13 år siden den sidst var blevet genmeldt. De skønnes dog at kunne blive endnu ældre, op til 40-50 år gamle.
Levesteder: Her i landet, har langt de fleste bygget rede tæt på søer/fjorde.
Iflg. DOF var der i 2010 37 havørnepar med reder i Danmark, det var ikke alle par, der havde ynglesucces, men der kom 38 unger på vingerne.
Hvornår ses den: Yngleparrene hele året rundt, da de er tæt knyttet til deres territorie. Men havørnen er en sky fugl, der fortrækker, når mennesker kommer tættere end de bryder sig om og kan p.g.a. deres anonyme fjerdragt også bevæge sig ret ubemærket rundt, så længe de forbliver under trætophøjde.
Trækgæster i vinterhalvåret okt./nov.-marts/april, som hovedsageligt er ungfugle, der ”strejfer” indtil de er blevet kønsmodne og har fundet sig en mage samt ”fast bopæl”.


opdateret  februar 2011

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Gerth Nielsen | Svar 25.04.2015 09.26

Hej Bente
Det er en rigtig flot side med fremragende billeder, jeg er jo vild med rovfuglene....flot flot Bente

Bente 26.04.2015 02.04

Hej Gerth. Tusind tak skal du have - det luner at høre fra en kender

michael | Svar 28.11.2012 16.34

Hej .flotte billeder ,må jeg spørge hvilken udstyr du bruger til at tage billeder af havørne med . har selv et eos 500 d men ved ikke hvilke linse jeg skal købe

Bente 28.11.2012 23.14

til fugle kan man aldrig få nok tele. - Men man kan også være heldig, at de selv vælger at komme tæt nok på til at få et ordentligt foto med det man har.

Francesco Corleone. | Svar 06.06.2011 13.48

It's so nice.. I love birds all da fucking time

mia | Svar 15.09.2010 14.11

jeg synes at denne side er så god.
for jeg elsker ørne.<3
især den hvidhovedet havørn.<3<3<3
hilsen mia

Bente 15.09.2010 23.50

Tak skal du have Mia - de danske havørne er bestemt også værd at se efter/på, selv om deres fjerpragt er lidt mere diskret i.f.t. den hvidhovedet. mvh Bente

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.12 | 21:14

Hej Knut. - Der må være andre hvis navn ligner mit, forjeg har ikke kontaktet dig. Kender heller ikke den hjemmeside, du omtaler. mvh. Bente

...
05.12 | 15:23

Hei Bente!
Du har tatt kontakt med meg via myheritage.com. jeg får ikke svare deg der, siden jeg i år har pause. Skriv til:kmarthinussen70@gmail.com
Knut

...
14.08 | 21:36

tak for hilsen, Bo Jeg er dog ked af du mener den AD male Fjeldvåge skulle være Musvåge. Se overside også på F&N, hvor ID er godtaget. bedste hilsner Bente

...
14.08 | 07:48

Dejlige billeder, Bente. Godt at se, at der stadig er liv i kameraet - og dig . Lige en bemærkning: Din flyvende fjeldvåge fra 2010 er en lys musvåge. Bo

...
Du kan lide denne side