Den daglige dosis.

DEN DAGLIGE DOSIS.

DEN DAGLIGE DOSIS.
Af bare det snart var nok...

Her formuleringer i flagers løsrevne brudstykker.
Fortællingen man ikke bryder sig om at høre, at kende
og slet ikke at fortælle.
Men det hjælper alligevel at sætte ord på det som ikke kan beskrives.

Omkring spørgsmålet: hvordan har du det?
LAD VÆRE MED AT LÆSE DETTE,
HVIS DU IKKE ORKER HØRE OM SYGDOM!

 

Fibromyalgi er navnet på min kroniske lidelse,
min trofaste følgesvend gennem mange år efterhånden.
Der er selvfølgelig også andre skavanker på menuen,
dårligt helbred kender jeg til i forskellige afskygninger fra barn og ung.
Men dog i perioder og først i de senere år har jeg måttet kapitulere.
Som førtidspensionist i ca. 14 år.
Med daglig træthed, udmattelse, smerter og en slidt uduelig krop.
Noget der kan være svært for andre at forstå.
Noget der også er meget svært at forklare.
Noget man helst vil glemme og forsøge at flygte fra.
Påtrængende er det blevet for mig at se på situationen med nøgterne øjne.
Uden at fortabes i det ulidelige. Og komme på afstand.
Forsøger med en form for beskrivelse af min egen oplevelse.


 

 

Den daglige dosis smerte.

Igen i vridemaskinen.
Tit føles det som om, man er en karklud, der bliver vredet om
godt og grundigt med tag i begge ender, der vrides hver sin vej.
Alle muskler smerter, der kommer et modbydeligt tryk indvendigt fra.
Kroppen er i brand.
Hovedet opleves som sat i en skruetvinge med mere og mere pres på.
Man gruer for en eksplosion.
Det trykker og trykker og trykker...
Bliver jeg centrifugeret eller revet fra hinanden!
I stumper og stykker.
Indvendigt ryster og sitrer alt.
Drømmer om hvilens gode ro.
En flugtvej fra sygdommens tortur.
Men uhyggeligt nok vænner man sig til det unormale.
Indimellem er der fred eller glemsel.
En distraktion af en eller anden slags.
Dog er det kroniske konstant krævende.

 

 

Nætternes vågne mareridt.

Alt for sjældent sker det;
nåden i at sove fra plagen.
I søvnen er der ikke bare glemsel,
men også hvile, ferie fra det pinsomme mareridt.

Kroppen er som en stor øm smertebyld,
der kræver konstant opmærksomhed.
Overalt, tusinde steder på én gang ...
skriger og udstråler kroppen: "Alarm!" ... "Alarm!"
Variationen af smerter er omfattende.
Mange gange pludselige. Skiftende.
I grad, styrke, intensitet og karakter.
Der er tryk, stik, jag, spændinger, udstråling, svien, brændende fornemmelser...
Man kunne sommetider næsten tro,
at nogen sad med en woodoo dukke og stak nåle i forskellige steder.
Den ultimative ydmygelse må vel være,
når man bliver tortureret af ens egen krop.
Det udhuler, mærker og knækker i længden.
Som rask mærker man ikke meget til sin krop,
først når der er noget galt, og fysikken ikke fungerer normalt,
bliver kroppen tydelig på en tung måde.
Den er lidt i vejen, besværlig.
Som når man har slået sig og får et ømt sted,
føles det mere fremtrædende og større.
For et menneske med en syg krop, med kroniske smerter,
er det virkeligheden, man må leve med.
Ind imellem føles det ulideligt at være i kroppen,
man får lyst til at flå den af. Tage den tyngende kappe af sig.

Nætterne er svære, man skulle kunne få hvile, ro, søvn.
Samle kræfter til en ny dag.
Men istedet handler de ofte om udholdenhed.
Når det er morgen, er man endnu mere udmattet
end da natten begyndte, og det virker håbløst
at begynde på dagen.
Tålmodighed er det man lærer og øves i.

 

 

MIN HELBREDSTILSTAND.

Bare en kort opremsning for overskuelighedens skyld.
Kan altid måske sætte flere ord på efterhånden.

Fibromyalgi(smertende muskelfibre og sener samt nervebaner, svigtende muskler, svage muskler, hurtig udtrætning(må atter og atter opgive det man er i gang med, fordi kræfterne ikke slår til og energien mangler), ekstrem og unormal/unaturlig træthed (føles ofte som om man er tæt på at dø), hyppig og hurtig overanstrengelse, belastnings-skader, problemer med utidig overbelastning af f.eks. led, spændinger m.m., tics,spasmer og spjæt, følelse af bedøvethed nærmest som lammelser,døsighed, snurren og sovende fornemmelse som efter tandlægebedøvelse gerne i ansigt eller fingre og hænder men også andre steder i kroppen, synsforstyrrelser, sanseforstyrrelser, ændret sanse perception som ex. lys- og lyd overfølsomhed, overdrevne længerevarende kulde og varme reaktioner, belastet immunforsvar, svækkethed, sygt centralnervesystem, kronisk træthed, kroniske smerter, udmattelse, generel utilpashed og influenca lignende sløjhed med kvalme, svimmelhed/søsyge, mave-og tarmproblemer og smerter. Træghed, langsomhed, forsinkede reaktioner, manglende fokus, øjentræthed, hukommelses og koncentrations-svigt m.m.),
søvnløshed, søvnforstyrrelser, søvnapnøe,
migræne,
mavesyre/mavesårstendens,
svimmelhed, øresusen/tinitus
astma og kronisk bronkitis,
kronisk forkølelse,
rygproblemer(til dels medfødte) og iskias,
gigtbetændelse, slimsækbetændelse og årebetændelse,
hudproblemer,
skulderskader,
kvinde- og underlivsproblemer,
hofteledssmerter og ømhed med bevægelses-svigt og gangbesvær...
plus det løse og til tider andre almindelige sygdomsproblemer.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

kirsten bech rasmussen | Svar 18.03.2021 11:18

Som altid er dine ord rammende gode trods din smerte med så meget ondt. Jeg bliver altid grebet af det du skriver. Det er fordi ord betyder så meget for mig.

Anni Birgit Sørensen 21.03.2021 00:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.04 | 18:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

...
21.03 | 00:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.

...
18.03 | 11:18

Som altid er dine ord rammende gode trods din smerte med så meget ondt. Jeg bliver altid grebet af det du skriver. Det er fordi ord betyder så meget for mig.

...
31.01 | 12:53

1ooo tak

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE