Rørt af livets bevægelser.

Livet i bevægelse.

Livet er i konstant bevægelse og vi røres, bevæges og berøres

af forandring som af forgængelighed.


🙂

En del af mine digte kalder jeg for stemningsdigte, da de netop omhandler

sindsbevægelser af den ene eller anden slags.

Digtene er præget af en bestemt stemning,

som kan være påvirket af ydre eller indre omstændigheder.

Natur- og årstids-billeder danner en ramme om en rørelse(hjertets, sindets

eller sjælens), og en erkendelse dukker frem.

🙂

Her vil jeg præsentere nogle af disse stemnings-digte.

Venlig hilsen

Anni Birgit Sørensen.

God læselyst.

🙂

Bevæget af en særlig stemning.




🙂


Heldagsregn.


Rørte ved mit indre billede

gjorde noget ved mig.


Tung, stille, vedvarende

heldagsregn.


Der havde været tegn

tidligere

varsler i drømme.

Ting, der gjorde

dybe

uudslettelige indtryk.

Satte spor.


Efterårets forandringsproces.


En grå, diset og fugtig luft

som om himlen græd

over denne bedrøvelige verden.


Overalt så man uheldige, ulykkelige

skæbner.


Det var svære tider.

Hele dagen.



🙂


I et sensommer skær.


Høstgul

smiler naturen

klædt i sin rolige

mørkegrønne kappe.

Hist og her stikker

lysere nuancer frem

i kåde farvespræl.

Visne strå i buketten,

en lidt vemodig, træt tone

på paletten

må sætte sit præg

på den varme fylde,

den lune og milde luft.

Det mørkner,

lyset vil spare sine kræfter,

gemmer sig i sit hi.

Men smilet lyser stadig stærkt

i sit sensommer skær

af dyb fredfyldt lykke.

Himlen veksler i humør,

skyer hvirvler rundt i dans

som kjole-skørter.

Høstgule dage fejrer livet

inden aften.

I et lykkeligt smilende sensommer skær.


🙂


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.04 | 18:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

...
21.03 | 00:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.

...
18.03 | 11:18

Som altid er dine ord rammende gode trods din smerte med så meget ondt. Jeg bliver altid grebet af det du skriver. Det er fordi ord betyder så meget for mig.

...
31.01 | 12:53

1ooo tak

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE