Årets gang.
VINTER.
🙂 Kære læser.😲
Nu er det så blevet tid til vinter digte.
Denne side er en fortsættelse af KALENDERDIGTE.
ÅRETS GANG.   DIGTE TIL HVER EN TID.
DIGTE TIL HVERDAG, DIGTE TIL HØJTID.

Fra efterårets stemning og mærkedage har vi nu bevæget os
videre frem til den kolde og mørke årstid, VINTERTID,
hvor vi bl.a. fejrer jul og nytår.
På siden: JULENS POESI. kan du læse jule- højtidens digte.
Vi oplever i slutningen af vinter-perioden et vendepunkt,
hvor mørket bytter plads med lyset. Dagen tager igen til.
Men kulden kan være hård ved os, og vi savner solens varme.
Det går så småt mod forår. Nat bliver til morgen.
Vinterens sidste krampetrækninger får en ende, og
sommerhalvåret tager sin nye spæde begyndelse,
efter i barsk kamp at have fravristet vinterhalvåret magten.
Der er festlige mærkedage som Valentinsdag og Fastelavn.

God fornøjelse og læselyst.
Anni Birgit Sørensen. 🤩 

VINTER.
Mørkets kulmination.

Nu det er
det mørkeste mørke,
de korteste dage,
de længste nætter.

Nu det er
drømmenes tid,
søvn og hvile,
dvale i vinterhi.

Nu det er
håbets højtid,
lysets fødsel
i mørket vi fejrer.

Nu det er ...

🤩   🙂   🤩

Snebær bærer sneen med sig.

Snebær som popcorn på kviste.
Himlen er vid og let,
skyerne tunge.
Uden at være dystre og mørke.
Vi kan vente
den første sne,
hvornår det skal være.
Snebærene har åbnet sig.
...
Du bærer dit sne hvide smil
med englemild godhed.
Der er fred ...
...
Snebær popper op
som små humør bomber.
De smiler, du smiler,
vi smiler.
...
Snebær;
et sikkert tegn på
vintertid.

(Digtet er skrevet i uddrag.
Kan læses i sin fulde længde på:
www.Fyldepennen.dk.

🙂 😲 🙂

Rød og hvid vinterdag.

Nyfalden hvid sne
jorden lyser
blinkende
iskrystaller
dansende iståger
knirkende rimfrost
under morgenbeduggede vintersko
forfriskende kulde
et snedækket land
frostklar luft fylder lungerne
solen smiler skønt
himlens lys er stærkt
dagen bliver smuk
og levende
i dit julehjerte.


🤩 🙂 🤩


I en stjerne sang.

På nattens gyldne vinger
svæver stilhedens stemme
som lysets stråler
strømmende bag alt
i en stjerne sang.

Når månen køligt smiler
og diamant skær funkler
i rimfrost hvid og enkel
sprøde sølvblanke blink
sandt og smukt.

Der er en evighed gemt
i disse flygtige øjeblikke
ligeså uendelig som natten
er sort, dyb og sær
føles alting dog helt nær.


🙂 🙂 🙂

Morgen kulde.

Frosten satte ind
for fulde sejl.
Blomsterne lå døde hen
over den rim-hvide jord.
Knitrende.

Livet var blevet standset
brat,
alt for hurtigt,
alt for tidligt.
Så kort en glæde.

Som brændte hænder.
Lig.
De før så frodige vækster
afbrændte, affarvede,
matte, opgivende,
brune, mørke, sorte.
Dystre tab.
Ånden havde forladt dem.

Slappe, ude af stand til
at holde sig oprejst mere
måtte de opgive kampen.
Ligger fortabte
hen over den kolde,
snart helt golde jord.
Hvide af kulde, frosne.
Livløse.
Stivnede.

Bevaret som et stilleben
i det øjeblik
morgen kulden kom
og væltede alt.
Begyndelsen førte
hårdt og brutalt
slutningen
med sig.

Nature morte.


🙂 🙂 🙂

Et gyldent gennembrud.

Som når lyset
bryder igennem
mørket

stråler evigheden
igennem
øjeblikket.

Gennemsigtigt er nuet.
Klart som krystal.
Fortid og fremtid
knytter sløjfe
i dette gyldne nu.
Et øjeblik
hævet over tid og sted.

Lysets fylde
gennembryder
mørkets tomhed.
Rummet udvider sig,
alt bliver større,
alt bliver nemmere.
Der er fri passage,
de mørke snævre
lukkede rum
er med deres snærende bånd
en saga blot.

Et gyldent øjeblik
i det korte liv,
en krusning i vandoverfladen,
en lille boble,
der dog indeholder alt,
selve livets kilde.

🙂 🤩 🙂


Det hellige vendepunkt.

Den dybe nat, der svinder bort.
Snart er dagen ikke mere helt så kort.
Håbet fødes, tiden står stille.
Når mørket ikke længere kan blive mere mørkt,
når lyset med sin styrke vender tilbage.
Natten svinder ind og forvandles til en ny morgen.
Som død og liv veksler i naturens gang,
bytter mørke og lys plads med hinanden
og skifter roller i årets skuespil.
Det hellige øjeblik har sin egen underfulde sang.


🙂 😀 🙂


Næste år.

Når man ser rigtig godt efter
og læser de små bogstaver
med lup.
Så indser man det,
det står der,
og man vidste det
vel egentlig også nok
inderst inde.

Men kan det alligevel
være helt sandt...

Tydelige ord
taler deres utvetydige
og klare sprog;
Der er ingen fortrydelsesret,
ingen ombytningsret.
Tiden er gået,
borte for altid.

Det står med småt
på nytårsbord-bomben.

Nu
er det for sent
for i år.

Det må så blive
næste år.


🤩  🤩


Når klokken slår tolv, og midnat bringer det nye år.

Når propperne springer,
når klokkerne ringer,
når raketterne skydes af;
lukkes døren bag os til det gamle år,
og vi træder ind i det nye.

Når klokken slår tolv med et nyt kapitel,
når midnat bringer et årsskifte,
når et år er forbi og et nyt begynder;
sprænger vi fortiden væk med bulder og brag
og sender fremtidens håb mod stjernerne.

Når nu i går bliver til sidste år,
når tørsten ta'r mere end én tår,
når festlige flasker helt tømmes;
mindes vi tidligere tider og tænker
på, hvordan året i morgen mon bliver.

Når fyrværkeriet er ovre og røgen har lagt sig,
når hverdagen og stilheden vender tilbage,
når farverne forsvinder i nattens mørke;
ser vi frem mod nytårets dagslys...
siger: godnat, farvel og goddag.

GODT NYTÅR!

 🤩 



Velkommen nytår.

Snart siger vi:
"farvel"
til det gamle år
og
"goddag"
til det nye.

Velkommen nytår!

En ny begyndelse
håber vi
måske...
eller bare
en fortsættelse.

På vej...

En cyklus
er
afrundet.
En ny
skal tage
sin begyndelse.

Nyt år, nyt håb;
forventningsglæde.

Velkommen nytår!

Nyt år,
en frisk start
for nogen.

Mulighed
for forandring;
nyt liv.

En overgang;
en tid, hvor man
ser sig tilbage.
For bedre at kunne
orientere sig
fremad.

Velkommen nytår!


😀  😀



Et nytårs-gys.

De sorte fugles elegante
svæven højt oppe
over de dybe skove
midt i et knitrende
hvidfrossent vinter landskab.
Mærker du gyset,
hører du den tavse kalden;
stilhedens råb?!
Her, hvor tiden hører op,
hvor alting begynder
og slutter.
I det hellige øjeblik,
hvor fortiden træder
dét afgørende skridt
ind i nuét
på vej til en ukendt fremtid.
Det hvide fastfrosne øjeblik
står stille
afrundet som en dråbe.
En tidsboble,
der flyder bort.
Det gamle år er gået,
døren lukket,
det nye år banker på.
Ved midnat lukker vi op.
Med champagnebrus
i et festligt sus.
Kransekage i ringe
som et tårn
af år i lag på lag.
Urets slag.
Det brager og buldrer.
Vi ler og græder.
Byder velkommen
og tager afsked.
Et kort sekund lukker vi
øjnene,
mærker i hjertet,
det liv,
der er levet,
nu så uigenkaldeligt forbi.
Tager vi det med os,
eller har livet taget vores hånd
for igen at føre os på nye veje.
Nytårs-bobler
tindrende, klingende,
blinkende, glitrende
som rimfrost,
som sæbebobler.
Fyldt af minder, stemninger,
tanker, følelser, oplevelser...
Stjernestunder og hverdagstid
med glæder og sorger,
lykke og smerte
glider hastigt forbi.
Og vi svæver med.
Et nytårs-gys.


GODT NYTÅR!

 🙂 






VINTER: VALENTINSDAG, FASTELAVN M.M.
Frost blege drømme.

I vinternattens hvide stilhed
lyser de tavse drømme
som blinkende sølv.
Som klingende krystal.
En forfrossen skrøbelighed.
Smukt formede skulpturer af is.
Når de ikke at knække
inden morgendagens gennemskuende lys,
svinder de og smelter
i virkelighedens afslørende sol.

🙂


Vinterens knudepunkt.

Hvid kulde
fyger om ørerne på os
i strenge februardage,
den koldeste årstid
er over os.
Vinden bider,
det er vinterens knudepunkt.
Foråret fornemmes
i lyset,
jorden gemmer
sine mirakler
til senere.
Hvide lange dage
længes mod
grønne sommerdage.
Den friske luft
gør os godt.

🙂


Sløjfebånd.

Vinter-tid har knyttet sin sløjfe.
Båndet er bundet op.
Smukt ser det ud,
her, hvor kulde og lys mødes
i årstidens dans.
Kontrasterne bytter plads
komplementært.
Elementært.

Dagen vinder frem
på bekostning af natten.
Mørket trækker sig snart tilbage
til sit skjul,
lysets rolle bliver stadig mere
fremtrædende.

Vi ser forventningsfulde frem
til foråret,
til de nye begyndelsers tid,
når varmen overtager kuldens plads.
Som kærlighed og forståelse
er hinandens trofaste ledsagere.
Ligesådan vil lys og varme følges
et stykke tid;
skabe nyt liv med håb og glæde.
En magisk tid.

Vinterdagene vil nu sløjfe mørket,
det hvide lys giver livsmod.
Frisk kølig luft kvikker,
vækker os til handlekraft.
Lyset tager til i styrke
og styrker os.
Streng er vinter-tiden dog
med sit hårde bid.

Som altid vender tiden op og ned på alting.
Snor vejen for os med sin fine slipseknude.
På en snoet vej må vi vandre.
Modsætninger mødes, og mirakler sker.
I konvoj vandrer vi med sjælenes beskyttelse.

🙂

Valentin - du er min.

Amoriner i luften med søde tanker
fra hjerter, der hastigt og lykkeligt banker.

På gavmild frugtbarhed vi håber
- alle vi kærlighedens tåber.

Gaver sendes; skønne chokolade-drys
- endnu mere; varme kærtegn og kys.

Smukke blomster knytter glade venskabsbånd,
små kort med hjertets bøn: vil du mon mig gi' din hånd?

Røde roser, romantik; hvis mig du gi'r dit samtykke:
trods død; ægte og evig kærlighed skal være dit smykke.

Vi har med skæbnen et dejligt stævnemøde,
livets vej skal da ej mer' for os være øde.

🙂

Du min kæreste kære.

Mine allersødeste drømme
sender jeg til dig min kære,
flyder på blide strømme,
nu må det briste eller bære.

Kærlighedsmagi og blomsterfryd
med sange fra håbets bro
fulgt af underets hjertelyd;
min ven, nu er i livet vi to.

Vore hjerter binder skæbne bånd,
luften fyldes af amoriner,
du rækker mig din rare hånd,
kys og alt det, der ligner.

Romantisk svævende lykke
røde roser og nænsomme kærtegn,
du er mit smilende livstykke,
fra stjernerne drysser en gaveregn.


Du min kæreste kære,
det er din dag.

(I anledning af Valentinsdag.)

🙂


Fastelavn - er mit navn.

Børnene klæ'r sig festligt ud;
overraskelser, fest, larm og ballade,
ansigtsmaling, her er én med en kæmpetud.

Man slår katten af tønden - alle ler,
med fælles fornøjelse indholdet spises,
der er dem, der bare vil ha' mer'.

En raslen og hujen, man tér sig som vilde,
der kan nok blive brug for anger og bodsgang;
før fasten vi holder et ordentligt ædegilde.

I gamle dage holdt man gerne karneval,
før man en tid sig klædte i sæk og aske,
fjerihattenkæk skulle man ha' et rigtigt maskebal.

Den daglige rolle kastet frit og frejdigt over bord,
udklædt, maskeret; hvem du er - er uden betydning:
snart vendt mod himmel, frigjort fra kød og jord.

Gækken slås løs, lænkerne sprænges, dæmoner bortjages;
ønskedrømme leves ud - fri af snævre rammer,
forventninger, bånd og bud: på livet der smages.

Sand identitet; "fastelavn er mit navn",
sjælen fri: ris til kødets tugt og revselse,
menneske er fælles kår, himlen er vor havn.

🙂

Fantasien fejrer fastelavn.

Når det er fastelavn,
har du ingen navn.
Du kan være,
lige hvem du vil.
Klæde dig ud
og sætte alt på spil.
Spille en helt anden rolle
end du dagligt plejer.
Lave larm og ballade
på en festlig måde ud og vade.

🙂

Hvem er du; menneskebarn?

Hvem er du,
der banker på min dør,
synger farverige sange
og rasler med bøssen?
Hvem er du,
der har klædt dig ud,
løber rundt og laver
fest og ballade?
Hvem er du,
der slår katten
af tønden og
samler godter ind?
Hvem er du,
der kalder dig:
fastelavn?

🙂

Kronen på værket.

Glade børn i alle aldre
klæ'r sig festligt ud,
spiller en anden rolle
end de plejer.
Gemmer sig bag masker,
skjuler hvem de er.
Før magre dage
spises der igennem.

Når fasten kommer,
står vi uden navn,
giver slip på
verdslig identitet,
er først og fremmest
mennesker,
lige børn, der leger
på Guds grønne jord.
Samfundsrollen underordnet.

Symbolsk kåres
vinderen
af legen,
den, der har sejret
over kødet,
gjort sig fri
af de materielle bindinger,
fået hul på kattens tønde;
bliver kattedronning
eller konge.
Får en sejrskrans
eller krone.

🙂

Fastelavn, har du glemt dit navn?

Fastelavn,
har du glemt dit navn?
Du klæ'r dig
i festlige farver,
finder en grimasse,
der kan passe,
gør grin med formerne,
tager maske på
og maler humøret højt.
Du klovner kærligt,
driller dem, der er for stive.
Du slår dig løs
som gækken
og giver fantasi,
desforuden forståelse
et alvorligt skub.
Du spiller en rolle
væk fra hverdagens grå,
vi lærer os selv at kende.
Du laver larm og løjer,
alle glade børn
du stadig fornøjer.
Fastelavn,
har du glemt dit navn?

🙂

Fastetid.

Nu kødet skal spæges,
og sårene læges.
Blikket mod det indre vendes,
for himlen skal inderligt kendes.


🙂


Et lille gækkebrev.

Kan du gætte,
hvem jeg er?
Idag er jeg forklædt,
har taget maske på.
kan du gætte,
hvem jeg er?

Hvem kunne du
drømme om at være?
Prøv at leg,
lev dig ind i en rolle.
Hvem kunne du
drømme om at være?

Kan du gætte,
hvad vi er?
Ligner vi hinanden ej
af ydre, så af indre.
Kan du gætte,
hvad vi er?

🙂


Hamskifte på vej.

Vinterdragten kastes af,
indenunder
dukker forårstøjet frem.
Lys luft og
friske forårsfornemmelser
rører på sig
i den sprængfyldte muld,
kæmper med kulden
med nyvunden energi.
Kræfterne samles
til endnu et
hamskifte.

🙂
 

Det er vinterferietid.

Nu, hvor dagene bliver
længere,
lysere og
stærkere.
Nu er det vinterferietid.
Slappe af- og hyggetid,
tid til at rejse væk,
glemme hverdags trummerum,
tid til nye oplevelser,
til at udvide sin horisont,
tid til den åbne natur
og hinanden.
Tid til at slå sig løs;
gå i butikker,
spise ude, nyde dejlig mad,
se på byen,
bruge lidt for mange penge,
nyde livet og ting,
man kan lide.
Tid til at klæde sig på
til det kolde friske vejr;
til at trave ture, køre rundt,
gå på museum eller stå på ski.
Hver sin fornøjelse ud i det fri.
Det er vinterferietid.
Tid til at stoppe op og tænke,
gøre lidt status, rydde op.
Få sorteret sin tilværelse,
begynde på en frisk.
Hvile fra hverdagens arbejde,
nyde livet, åbne vinduet,
ånde ind, trække vejret dybt;
mærke freden.
Det friske pust, få nye impulser.
Åbne sine øjne for verden derude.
Prøve noget nyt, se noget andet,
end det man i forvejen kender.
Få indtryk og lære
om andre og sig selv.
Måske gå lidt i hi.
Det er tid til familie aktiviteter,
kreative udfoldelser,
samvær, spil og andet sjov,
gode film, musik og bøger.
Fællesskab og det at dele.
Være sig selv og være til.
Få alting lidt på afstand.
Slå automat-piloten fra,
mærke sine fødder og sine rødder.
Tid til at tage en pause fra det hele,
samle kræfter
til at starte på en frisk.
Det er vinterferietid.

😀


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

kirsten bech rasmussen | Svar 31.01.2021 12:53

1ooo tak

kirsten bech rasmussen | Svar 31.01.2021 12:52

digtet her er SÅ vidunderligt - ooo tak søde Anni

Per Larsen | Svar 27.12.2014 19:28

Smukke billederige digte.
Dejlig side med en god ordstrøm. . . . . .

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.04 | 18:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

...
21.03 | 00:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.

...
18.03 | 11:18

Som altid er dine ord rammende gode trods din smerte med så meget ondt. Jeg bliver altid grebet af det du skriver. Det er fordi ord betyder så meget for mig.

...
31.01 | 12:53

1ooo tak

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE