Årets gang.

Digte til hver en tid.

Kære læser.
Nu er det så den tid på året, hvor:
...
Højtider og andre mærkedage eller årstiden
kan give anledning til tanker og følelser,
der bl.a. i min digtsamling: "DIGTE TIL HVER EN TID."
har fået ordlyd og udtryk.
Eksempler vil blive præsenteret her.
Jeg håber, du kan lide, det du læser.
Tak for interessen.
Anni Birgit Sørensen.
Se iøvrigt:  www.Fyldepennen.dk
🤩

EFTERÅR.

🙂

Et festligt efterårshvil - det er ferietid.

Nu da høsten er bragt i hus
er et velfortjent hvil
vel på sin plads.

Naturen byder op til dans
med sit bedste solskinssmil
klædt i gyldne festlige farver
taler til hver en sans.
Runder sommeren af
brændende intenst
med et brusende brag.
Indbydende oplevelsesrig
dybde og fylde
i det syngende åndedrag.

Nu er det tid til hvile og ro.
Tid til hygge, tid til at slappe af.
Morskab og oplevelser står i kø.
Man må hjertens gerne være to.
Eller flere, når familien samles
med anderledes aktiviteter.
Hverdagsrutiner brydes,
forandring fryder.
Ferie er
en pause fra arbejdet.
Tegn tydes,
hjertet byder,
man tager bestik af kursen,
sætter sejl og rejser ud.

Byen frister med sine mange
gader og butikker.
Forskellige tilbud kalder,
gamle interesser støves af,
nyt skal prøves.
Nu, hvor aftnerne bli'r lange.
Bladene snart fra træerne falder.
Der er dem, der helst vil se en film.
Tage ud at spise, gå i teater
eller på museum.
Der er dem, der kan lide
at dyrke sport,
følge med i, hvad der sker,
at trave en tur i den smukke skov.
Andre vil hellere se på kunst,
høre musik og sange.
Nogle foretrækker det friske hav
eller en sø at fiske i.
Mange tager på ballade og sjov.
Nu, hvor det er ferietid.

Nu er det tid til eventyr,
gå på opdagelse,
opleve, lege,
lære noget nyt.
Rejse, besøge alverdens by'r.
I gamle dage fik man ferie
om efteråret fra skolen
for at hjælpe i marken,
tage kartofler op inden frosten.
Alle hjalp til.
De sidste rester skulle samles ind
af vinterens forråd.
Sådan blev kartoffel-ferien til.
Nu nyder vi at samle kræfter.
Før kulden sætter sig fast,
før dagene bliver meget korte,
før mørket lukker os inde.
Før det hele er for sent,
når året er omme,
og varmen for længst er borte.

Klovnen står på gaden
og jonglerer.
Vi nyder mange former
for festlige gys.
Græskar og livlige børn lyser op
i efterårsaftenens mørke.
Det er tid til lygter,
levende lys.
Flammer af alle skønne slags.
Historier bli'r fortalt.
Der er venner, der skal mødes.
Snue, røde næser, mange nys.
Èn ser så mærkelig ud
med sin store kartoffel-tud.
Raske skridt, damer i meget store pelse.
Hektisk aktivitet, efterårstræthed.
Hobbies dyrkes, hjemmet passes.
Det forsømte, der skal indhentes.
Det er tid til helse,
til at snakke, give sig tid,
drikke varm cacao.
Der er havemøbler at tage ind,
her hvor sommertid forandrer sig
til vintertid.
Nogle rejser til fremmede egne,
andre vil meget hellere
sidde hjemme og tegne.
Måske sætte blomster i håret,
kysse et troldetræ, der smiler,
og håbe på;
man ikke virker alt for fåret.
Svømme om kap med farverige fisk,
danse i regnen, lytte til vinden,
gøre lige hvad man lyster.

Altid nok at gøre.
Vi prøver at nå det hele.
Nyde freden i ro og mag.
Tænke sine egne tanker,
se sig om og se sig for;
det bliver en hjertesag.
Man sætter farten ned,
rydder op og gør lidt status,
spiser godt, sover længe,
drømmer om at få
mere tid til det hele.
Vi har meget, vi skal nå,
før døden får det sidste ord.
Før alting visner og forgår.
Det er tid til at være,
tid til at leve.
I al slags vejr.

🤩

 

EFTERÅR.

DET BLANDEDE SELSKAB.

Side om side står
festklædte løvtræer
med ranke stedsegrønne,
der aldrig viger.
Smilet er altid det samme.

Løvet synker mod jorden
i en brusende sang.
Den sidste tåre fældes,
udgydes nu
for sommeren længst borte.

Snart står de farverige
livstykker blottede
som enkle tegninger
stille bark-mørke
uden noget særligt postyr.

Roligt og sikkert
i sin afvekslende variation
en broget mangfoldighed
side om side
med uforanderligheden.


                                        🙂 😲 🙂


EFTERÅRETS MAGI.

Gyldne solstrejf
fra en klar
lysende blå himmel.
Så åben og vid,
at det er ubegribeligt.

Frostbrændte vinger;
falmede liv,
jorden rummer det hele.
Naturens gyldenbrune
forfald i skønhed.

Magiske efterår;
farvestrålende forgængelighed,
gyldne glimt af nåde.
Alt liv undergår
en stadig forvandling.

                                         🙂 😲 🙂

U-UHHH-HYGGE.

Grinende græskar
lygter i mørket
flammende farver
festligt og farverigt
varme i natten
hyggelig uhygge - uhyggelig hygge.

Vi griner ad makabre monstre,
latterliggør truende skygger,
siger "bøh!" til usynlige spøgelser.

Med spindelvæv og heksemasker
brænder vi blodspor bort
og trænger gespenster, gengangere,
dæmoner tilbage
til hvor de kom fra.

Vi gør nar af uhyrlige uhyrer,
fornægter ondskabens magt
og skaber en stemning,
der skal skræmme
frygten for mørket væk.

(I oktober hygger mange med levende lys, græskar-lygter
og lignende i mørket. Man laver sjov med nattens uhygge.
En måde, hvorpå frygten ikke skal få magten.
Ritualer, hvormed det gode kan vinde over det onde.
Jo mere vi griner af ondskaben,
jo mindre magt får den.)

                                                                      

Når vi ler ad det onde, mister det sin kraft.

(Uddrag af digtet:)
På Alle Helgeners Dag
gør vi grundigt grin
med det onde
og mindes de virkeligt gode.
Må de gode helgeners
levendegjorte virke
vække os til
selv at gøre det gode levende.

                                             🙂 😲 🙂

Morten Bisp var ingen gås.

Det er ganske vist
og ingen and.
Morten ville ikke være biskop,
men var ingen helt almindelig mand.

Beskedent han sig gemte
blandt de skræppende gæs.
Tydeligt at se, der dog var
en forskel på ham og de frække gæs.

Gåsen, der fløj, må lade livet,
og andesteg der stadig spises.
For Morten Bisp var ingen gås,
med respekt skal dette vises.

                                              🙂 😲 🙂

Taksigelse.

Sig tak, når du kan.
Sig tak for livet,
som er dig givet.

Pris dig lykkelig
for kærlighed og glæde,
lysglimt omend så spæde.

Sig tak for venskab
og familie med en fest,
del så høsten med en gæst.

Syng lovsang af hjertet,
når du har, hvad du skal bruge,
og ingen nød mer' dig true.

Tak Gud for din frelse,
når din sjæl trygt er hjemme
og al strid roligt kan glemme.

(Et digt skrevet i anledning af Taksigelsesfesten.)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.04 | 18:18

Hej, faldt lige over din side. Flotte digte og julesange.
Hvilke melodier synges de på?

...
21.03 | 00:42

Kære Kirsten.
Mange tak for din venlige kommentar.

...
18.03 | 11:18

Som altid er dine ord rammende gode trods din smerte med så meget ondt. Jeg bliver altid grebet af det du skriver. Det er fordi ord betyder så meget for mig.

...
31.01 | 12:53

1ooo tak

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE