Brønderslev Folk

På denne side er det min plan, at jeg vil lave noget om personligheder fra Brønderslev. Nogle kan have levet hele deres liv her - andre blev født i sognet - eller flyttede til sognet.

Nogle blev kendt over det ganske land, mens andre "bare" havde stor betydning for lokalsamfundet.

Det er ikke en side, der som sådan vil blive færdig med det samme, det er mere tænkt som en "putkasse" når jeg tilfældigvis falder over noget.

Ejnar Mikkelsen

Jeg har set gadeskiltet "Ejnar Mikkelsens Vej" hundredevis af gange - ja, om ikke tusindevis af gange. For nogle år siden, var Ejnar Mikkelsens Vej en vej der ikke skete så meget på, og som folk sjældent besøgte, med mindre de havde et ærinde. Jernbanen sørger nemlig for, at vejen stopper brat, og der ikke er andre muligheder end at vende om. Inden for de sidste par år eller 3 er der da så sket en vældig trafik - i hvert fald i lige i starten af vejen - dels fordi der er bygget boliger, som har adgang til parkeringsplads den vej - men så sandelig også fordi, at Netto flyttede hen på hjørnet af Ejnar Mikkelsens Vej og Østergade.

Ejnar Mikkelsen kom til verden d. 23. december 1880 som søn af jernstøber Aksel Mikkelsen, med tilnavnet Løth, som var født i Hjørring sogn og Maren Nielsen, som kom fra Ryslinge sogn.

Ejnar var det 5. barn i ægteskabet, men der var nu kun 3 andre børnestemmer i hjemmet, da Ejnar kom til verden, for Aksel og Maren havde mistet sønnen Halvor, som blev født 6. maj 1875, men kun blev en dag gammel. De havde lagt ham i graven 16. maj på Brønderslev kirkegård.

Men det vidste den lille Ejnar jo ikke noget om denne lille juleaften, men kunne sikkert høre sine 3 søskende: Sigrid f. 30. november 1873, Aslaug f. 17. august 1876 og Asbjørn f. 11. juli 1878.

Den lille Ejnar levede sine første 3 år i Brønderslev mens far Aksel passede sit jernstøberi og maskinværksted, men familien søgte nye græsgange udenfor Vendsyssel, sikkert fordi far Aksel havde forladt hjemmet i Brønderslev i 1882 for at drage til Sverige, hvor han ville lære om det de kaldte Sløjd. Aksel tog ordet Sløjd med til Danmark, men var ikke helt tilfreds med den svenske model, og indførte sin egen, som blev mere og mere udbredt.  Aksel blev sløjdlærer på Næstved Tekniske Skole og familien flyttede dertil, men allerede et par år efter, flyttede familien til København, hvor han i 1886 købte en skole på Værnedamsvej, som han lavede om til en decideret sløjdskole.

Ejnar var ikke nogen dygtig skoledreng, så da han var 13 år gammel, blev han taget ud for at få privatundervisning derhjemme, selv om det vist ikke hjalp synderligt på hans boglige evner - ej heller på interessen på at lytte. Til gengæld lyttede han godt efter når en sømand, som faren havde ansat, fortalte om de 7 verdenshave. Det var det Ejnar kunne tænke sig, og han stævnede ud med Georg Stage, og her fandt han lykken og udtalte:

" hvor der halvt i leg blev indpodet viden og kunnen i dem,

som havde en splint af havets troldspejl i øjet"

 og hvor havde han ret: Hvor der er interesse, er sindet åbnet og hjernen arbejder på højtryk .

Aksel Mikkelsen med tilnavnet Løth.

Far Aksel havde taget knægten, der ville være sømand, med på de små listige steder i det københavnske, hvor letlevende damer gjorde sig til, for efterfølgende at besøge sundhedsvæsenet og få vished for de lurende farer, som sømænd kom ud for, i hver en havn.

Far Aksel havde jo sikkert tænkt, at Ejnar ville blive en sømand, som folk er flest, men den meget lidt boglige Ejnar, valgte den meget videnskabelige måde, at være sømand på.

Som 20 årig tog han som styrmand til Nordøst Grønland på det der hed Amdrup ekspedidonen og det var vel allerede her, at han tabte sit hjerte til Grønland.

Klar til afgang 27. juni 1906.

Nu er jeg ikke den store polarforsker, men jeg har dog hørt adskillige gange om Danmarks-ekspiditionen. Danmarks ekspidtionen stævnede ud fra Frederikshavn d. 27. juni 1906 med Mylius-Eriksen som leder, sikkert fulde af forventninger og masser af vågemod - de fleste kom ikke levende fra Grønland, der i blandt Mylius-Eriksen.

I 1909 stævnede Ejnar Mikkelsen så ud for at lede efter de forsvundne mænds dagbøger. 3 år kom ekspiditionen til at vare, men det var nu ikke meningen. Skibet gik ned, og Ejnar måtte vente i 2 år på at blive bragt hjem til Danmark.

Naturligvis skrev Ejnar Mikkelsen dagbøger. Dels for at huske hvad man havde oplevet, men det var også et godt "afskedsbrev" hvis man ikke kom hjem med livet i behold, hvis nogen altså var i stand til at finde dem !!!

Det kongelige bibliotek har mange af hans dagbøger og dem kan du læse her, hvis det har interese http://www.kb.dk/da/nb/materialer/haandskrifter/HA/e-mss/ejnar_mikkelsen/index.html

Ejnar Mikkelsen 25. november 1910... det er ikke for kyllinger !!! Endvidere uddrag af hans dagbogsnotater.

Selvfølgelig har jeg hørt om Scoresbysund, men jeg må indrømme, at jeg da ikke lige har tænkt over, hvad historien var bag denne by.

I de mere end 2 år hvor Ejnar Mikkelsen var strandet i Nordøst Grønland fantaserede han og Iver P. Iversen om at der var liv og leben netop der hvor de var strandet. Hvor utroligt det end lyder, så døjede Grønlænderne med overbefolkning, og Ejnar Mikkelsen arbejdede videre på idéen om, at der skulle bo mennesker i Scoresbysund. Det kom der også til, men først i 1925, hvor 70 grønlændere gratis blev fragtet fra Vest Grønland til Scoresbysund, hvor senere yderligere 17 mennesker slog sig ned.

Ejnar Mikkelsen var blevet bidt af Grønland, i sær Øst Grønland og var inspektør for området fra 1933 til 1950. Ved siden af, skrev han en række bøger, selvfølgelig om det der lå hans hjerte nær.

På privatfronten blev han gift 2 gange. Første gang med Naja Marie Heiberg Holm i Holmens kirke 9. maj 1913. Her står Ejnar opført som værende Skibsinspektør. Brudeparrets fædre var forlovere: Kaptajn i søetaten Gustav Frederik Holm og Sløjdinspektør Aksel Mikkelsen. De nåede nu kun at være gift i 5 år, for d. 18. august 1918 døde Naja 30 år gammel i hjemmet på Vilhelmhåbsvej 6 af influenza og lungebetændelse. Han begravede hende 3 dage efter på Garnisons kirkegården.

Knapt et år efter 1. juli 1919 giftede Ejnar sig igen, denne gang hed bruden Ella  Holm-Jensen, og var fraskilt da hun gav ham sit "JA" i Sankt Pouls kirke i Korsør. Jeg har ikke kunnet finde noget der fortæller, at Ejnar fik børn.

 

Den lille Ejnar som havde set dagens lys i Brønderslev lillejuleaften 1880 døde 1. maj 1971 i København, og blev begravet på Ordrup kirkegård.

Se hans gravsten her http://www.gravsted.dk/person.php?navn=ejnarmikkelsen

Nekrolog og notits og billede af busten der blev afsløret på Langelinie i 1974.

Det lader til, at denne Mikkelsen slægt besad en entusiasme og en dygtighed for det de hver i sær fangede interesse for. Mest berømt blev nok Ejnar, som blev dekoreret med alle de ordner og medaljer man kunne få indenfor hans område, men også far Aksel og søster Aslaug var kapciteter inden for deres område.

Du kan læse mere om hans far Aksel Mikkelsen med tilnavnet Løth her http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/L%c3%a6rer/Aksel_Mikkelsen

og om hans søster Aslaug gift Møller her http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Overs%C3%A6tter/Aslaug_M%C3%B8ller?highlight=aslaug%20m%C3%B8ller

 

6. november 2013 - enhver fejl er utilsigtede
Ann Nygaard

Gården Døvling

Et gammelt kort, hvor man kan se gårdnavnet Døvling på - og gadeskiltet med teksten "Døvlingvej" Anno 2013

Vi skal ikke grave langt ned i vores have før vi møder en mængde småsten og murbrokker i vores parcelhushave. Arkælogiske fund er det næppe, men dog en fortælling om, at der var noget andet her en gang.

Jeg ved sådan set også hvad det er - det har jeg vidst i mange år. Netop her hvor vores gule parcelhus blev bygget med tilhørende knap 1000 m3 have lå en gang en gård Døvling, som netop havde gårdsplads på vores matrikel.

Selv om gården for længst er revet ned, så har vejen lige bagved haven fået navnet Døvlingvej. Kønt er navnet jo ikke, men til gengæld har det historie.

Det første bevis på Døvlinggaard, jeg har kunnet finde på nettet, er at d. 1. februar 1760 var en Thomas Jensen ejer af stedet. Det vil altså sige, at her hvor jeg har en sommerdag sidder i haven og nyder livet knoklede Thomas Jensen for 250 år siden med at få brød på bordet.

Hvor Thomas Jensen blev af ved jeg ikke, men kigger man ved folketællingen i 1834 boede Jacob Christensen der sammen med sin familie. Jacob ernærede sig som smed, og det skulle vise sig, at det var et fag som yderligere i hvert fald 2 generationer kom til at beskæftige sig med.

Du kan se folketællingerne her https://plus.google.com/photos/112276729513360005870/albums/5943501475864522385?banner=pwa

Jacob Christensen og Birthe er allerede oppe i årene i 1834, Jacob 58 - Birthe 56. De havde sikkert flere børn, end de 3 der står opført i folketællingen - men det lader vi ligge. Datteren Mette Jacobsdatter blev født 21. august 1822, men ikke i Brønderslev sogn som der står opført, men til gengæld i Jerslev sogn og hun blev døbt dagen efter i Jerslev Præstegård. 26. september samme år blev hun fremvist i Brønderslev kirke.

Dagen før Mette Jacobsdatter fyldte 3 år nedkom Birthe med tvillinger - 2 drenge, som på Mettes 3 års fødselsdag blev hjemmedøbt Søren og Mads. De blev fremvist i Brønderslev kirke 29. september 1822. Endvidere havde Birthe og Jacob et lille plejebarn Birthe Marie.

Ved folketællingen i 1840 er den lille Birthe Marie Andersdatter ikke mere hos Birthe og Jacob og det er Mads såmænd heller ikke. Han er ude at tjene på Kornumgaard, ikke langt hjemmefra.

22. maj 1842 blev Mette gift med Lars Christian Hansen fra Ugilt  i Brønderslev kirke. Lars Christian blev hurtigere end han måske anede det overhoved på Døvling, for hans svigerfar Jacob Christensen døde 16. april 1844 69 år gammel. Præsten skrev i kirkebogen, at Jacob Christensen Døvling blev 69 år gammel. Det var nu ikke første gang, at præsten skrev Døvling på den side i kirkebogen, for d. 15. juni 1843 var en Christen Pedersen Døvling død. 12 dage efter lagde Mette, Mads og Søren deres far i graven og Birthe sin mand.

 

Sønnen Christen Westberg så smukt skrevet ind i kirkebogen - og Budolfi kirke som var rammen om hans dåb - samt et billede fra starten af 1900årtallet af Vesterå

Smed var ikke det svigersønnen ville være, så Lars Christian Hansen og Mette Jacobsen flyttede til Aalborg inden 22. juni 1845, hvor Lars Christian blev værtshusholder med beværtning på Vesteraa. Her stiftede de familie og fik børnene:

Hans 22.06.1845, Jacobine 26.10.1847, Christen Westberg 10.06.1850, Adolph 10.11.1851, Ane Margrethe 06.03.1854 samt Christian og Laurids Christian. Når børnene blev døbt, var det Aalborg folk der stod fadder og altså ikke familiemedlemmer fra Brønderslev.

 

 

Ved folketællingen i 1850 står de 2 tvillingedrenge opført som smede og stadig ugifte - de bor begge til leje hos deres efterhånden 72årige mor Birthe.

25. november 1852 blev Mads Jacobsen gift med Karen Jensdatter, en datter fra Øster Hedegaard lidt nord for Døvling. Han havde gjort hende med barn, og Birthe glædede sig sikkert til at have nogle børnebørn omkring sig, Mettes boede jo så langt væk.

Da Danmarks Riges Grundlov havde 4 års fødselsdag gik flaget på halvt ved Brønderslev Kirke, hvis man ellers havde flagstang dengang. Birthe Andersdatter blev begravet. Hun var død 30. maj 1853 og havde kun nået at være farmor i 2 måneder.

Hendes søn Søren tog d. 2. juli 1854 yil Aaby sogn, men kom dog senere tilbage til Døvling, for at så at forlade det igen.

 

Nu var det hans tvillingebror Mads og hans kone Karen Jensdatter der var ejere af Døvling. Mads smedede mens jernet var varmt - både i bogstaveligste forstand og i overført betydning: Karen og Mads forøgede børneflokken med et barn sådan cirka hvert andet år.

Jacob Madsen 1. april 1853 - 22. maj 1861

Ane Birthe Madsen 1. februar 1855

Johanne Madsen 25. januar 1858

Christine Madsen 8. marts 1860

Jacobine Madsen 14. november 1862

Jens Jacob Madsen 18. juli 1865

Marie Madsen 13. maj 1868

Johannes Madsen 26. april 1871

Det var en selvfølge, at den lille pige Jacobine blev opkaldt efter hendes afdøde bror, Karen og Mads eneste søn, som var død et halvt år forinden og for at fuldende respekten, blev den næste søn både opkaldt efter farfaren - morfaren og den afdøde bror.

Om Mads opgav smedefaget vides ikke, men både ved folketællingen i 1870 og 1880 står han opførst som Jordbruger, altså landmand - men Mads havde planer, selv om han havde rundet de 60 år.

Han opførte nemlig et hus i Nørregade og kaldte det "Døvlinghus". Her fik hans søn Jens Jacob "Maltgjøreri"  i det han var maltgjører, mens den yngste søn Johannes, i følge den folketælling, som jeg henviser til, var smed, men når man ser den håndskrevne ser det ud til, at han valgte at blive snedker.

Det var nu ikke længe, at Mads Jacobsen Døvling fik glæde af det nybyggede hus, han døde 24. juni 1887 og blev begravet 30. juni.

Ved folketællingen er i 1890 bor Karen sammen med sine 2 sønner i "Kjøbmandsgården" i Nørregade og en Pouline, som er tjenestetyende, men foruden de 4 boede der 23 mennesker i "Døvlinghus" foruden der var forretninger. Endnu et bevis på, at tiderne var anderledes dengang !!

Karen døde 67 år gammel d. 14. marts 1895.

 

Døvlinghus som Mads Jacobsen byggede det - og den ene halvdel der er tilbage i dag - altså der hvor Bambi og Nordjysk Data Center har til huse. For et par år siden var der, så vidt jeg husker, gik der ild i "Bambi"
Fredag d. 8. november 2013
Ann Nygaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.08 | 19:42

Hej Ann. På https://arkiv.dk/vis/4604627 - er der henvisninger til skolebilleder på Egnsmindesamlingen for Sulsted og Ajstrup Sogne, hvor Johannes Pietrucha er

...
07.08 | 09:02

Hej
Jeg kan huske Jepsen tydelig jeg er datter af Aksel Andersen som hade Høgholt
Han kom tit på besøg hos os , og min far gik ud til ham hver jul med mad.

...
04.08 | 19:44

Efter Mette Christines død i 1891 gifter NKJ sig med sin husholderske Christine i 1895. Deres dreng Johannes er fader til min fader Niels Knudsen Jørgensen.

...
27.07 | 16:13

Jeg husker ham udmærket, rund og altid sort i hovedet og med Alpehue,
husker udmærket skrotpladsen ved Sulsted.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE