Sognepræsterne for Lyngby sogn

Nu kommer vi til sognepræsterne - som sognet dog måtte dele med Jelstrup sogn frem til 1912. Præsterne boede i Jelstrup, der lå lidt længere tilbage fra det barske Westerhav.

Du kan se portrætterne af sognepræsterne her https://picasaweb.google.com/112276729513360005870/LyngbyPrSterOgSkolelRere?authkey=Gv1sRgCO_23_ugzZnspAE#

 

Sognepræst J. F. Pape

Ansat 1846-1859

Folketællingen 1850 med sognepræst Johan Frederik Pape og familie.

Johan Frederik Pape blev født 6. august 1802 i Hvilsted sogn. Hans far, der var af tysk, hed ligesom sin førstefødte Johan Frederick Pape. Johan blev teolog i 1835 og straks ansat som adjunkt i Fredericia året efter. I 1837 blev han gift med Conradine Severine Christiane Bödtcher.

Familien boede i Fredericia og fik en anselige børneflok.

I 1846 blev Pape beordret til Jelstrup sogn, for at virke som sognepræst for Jelstrup og Lyngby sogne. Pape blev nødtvunget til at rejse til en egn han ikke kendte med kone og børn.

Pape var svær utilfreds med denne forflytning, og skrev den ene klage efter den anden, alt i mens, at præstekonen tillagde familien endnu et par børn

Agnes Otilia Pape f. 15. december 1847

Anemathia Pape f. 30. januar 1853.

I 1859 fik Pape endelig held af, at blive forflyttet fra den egn, som han aldrig havde brudt sig om. Han blev sognepræst i Skorup og Tvisum sogne i Skanderborg Amt, og her var han sognepræst indtil han gik af på pension. Herefter flyttede han til Århus, hvor han døde 86 år gammel 12. maj 1889.

 

Sognepræst Christian Gustav Svelmøe

Ansat 1859-1868

Han blev født i Søndersø sogn på Fyn, hvor hans far i næsten 40 år var skolelærer. Ved folketællingen i 1860 bor han som sognepræst for Jelstrup og Lyngby sogne i præstegården i Jelstrup. Han var gift med Rudolphine Aleksandrine Sophie Edsberg, der ligesom ægtemanden var fynbo af fødsel. Ægteparret får kun en datter, som de har givet navnet Julie Sophie Andrea Caspersen Svelmøe.

I 1873 bliver han sognepræst for Allesø og Næsbyhovedbroby sogne på Fyn, og det er han frem til sin død 4. november 1882, hvor han dør i Søndersø, og bliver begravet på kirkegården der.

Sognepræst Tycho Imanuel Spang

Ansat 1869-1872

Han var præstesøn og kom til verden i Roslev Præstegård i Viborg Amt 2. oktober 1830. Men da han var en lille dreng, flyttede han sammen med sin familie til Udby sogn på Sjælland, i det hans far nu var blevet sognepræst der. Det var en præstegård fyldt med børn og tjenestefolk. I 1840 blev faren først kapellan i Helligåndskirken og senere præst i samme kirke. Man kan læse, at faren var en mand med ordet i sin magt.

Da Tycho Imanuel Spang ankommer til Jelstrup sogn er han forlængst blevet gift med Emilie Theodora Gether, som var født på Christiansø, i det hendes far var auditør. Senere var han blevet borgmester i Køge.

Ægteparret havde 5 børn, alle født i Køge, da de ankom til sognet, og de fik angiveligt ikke flere. Husstanden ved folketællingen i 1870 talte foruden præstefamilien en lærerinde og 2 tjenestepiger.

Det var nu ikke længe, at familien Spang blev i Jelstrup sogn, for i 1872 rejser de videre. I skrivende stund finder jeg først familien igen i 1889, hvor Spang bliver ansat som sognepræst i Mern sogn, Præstø Amt.

5. juni 1900 blev Spang enkemand - han begravede hende 6 dage efter på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde. Den yngste datter Inger, som var ugift, boede hjemme hos faren.

Her forblev Spang sognepræst i Mern sogn frem til sin død 21. juli 1907 og han blev begravet på Gråbrødre kirkegård i Roskilde 27. juli.

 

Folketællingen fra 1870 i Jelstrup sogn.
 

Sognepræst Heino Andreas Gerhard Gad

Ansat 1872-1875

Det var en stor familie der ankom til Jelstrup Præstegård i 1872. Heino Andreas Gerhard med efternavnet Gad, var fra den store præsteslægt af samme navn. Født i Helsingør 18. oktober 1833, som søn af en købmand Hans Svane Benevolens Gad og Wilhelmine Augusta Werner.

Han blev kapellan i Vejerslev sogn I Thisted Amt, og det var her han og hustruen Ane Birgitte var blevet forældre til de forløbige 5 børn, som de medbragte til Jelstrup Præstegård.

Ane Birgittes far havde også været præst, nemlig Joseph Christian Sørensen, som i den grad havde gjort sig bemærket. Ham havde Gad nu aldrig nået at kalde svigerfar, i det svigerfar var død et par år før Gad ægtede Ane Birgitte.

Gads svigerfar og omtale af ham.

De 5 børn, som var pakket til rejsen til Jelstrup sogn, ligesom al kapellan-indboet, der nu skulle være præste-indbo var:

Lovise Glad 20. maj 1864

Marie Birgitte Gad 26. januar 1866

Dagmar Kristiane Gad 31. juli 1867

Joseph Kristian Sørensen Gad 25. april 1869

Johannes Valdemar Gad 25. juni 1871

Næppe har familien vænnet sig til at bo på Præstegården, før Ane Birgitte nedkommer med parrets 6. barn

Valdemar Gad 5. januar 1873

Valdemar blev ligesom de andre børn hjemmedøbt, for så senere at blive fremstillet i kirken. Blandt fadderne til Valdemars dåb var Niels M. Michelsen og Skolelærer Larsen.

Det er muligt, at Gad gad meget, men Gad gad ikke at blive hængende i Jelstrup sogn. Bare 3 års præstegerning i Lyngby og Jelstrup sogne var nok for ham. Han og familien rykkede til Hundborg Sogn, og her blev de forældre til yderligere 2 børn

Holger Andreas Gad 8. april 1876

en af fadderne til den lille Holger, er den tidligere skolelærer Larsen fra Lyngby sogn, som nu bor i Rønnebjerg i Vrejlev sogn.

Ida Vilhelmine Gad 16. april 1877

Gad er sognepræst i Hundborg frem til 1889, hvor han søger mod nye udfordringer. Han blev sognepræst i Todbjerg sogn og Mejlby sogn, og familien flyttede dermed ind i Todbjerg Præstegård. Her virkede Gad som præst indtil han døde 11. maj 1903 i præstegården. Han blev begravet 8 dage efter på Todbjerg kirkegård.

Her kan du se hans gravsten http://danskkirkegaardsindex.dk/todbjerg/todbjerg_visbilled.php?img=/todbjerg/pics/60530.jpg

En af de 4 sønner, nemlig den ældste Joseph Christian blev præst ligesom sin far.

Jens Frederik Balslev

Ansat 1875-1886

Da Jens Frederik Balslev ankom til præstegården i Jelstrup, for at virke som sognepræst for Jelstrup og Lyngby sogne, havde sognebørnene vist aldrig haf sådan en fin repræsentant fra præsteverdenen. For Jens Frederik kom fra en familie  - hvor sønnerne, for det meste, blev præster og hvor døtrene, for det meste blev gift med en.

Jens Frederik Balslev kom til verden i Uggerslev sogn på Fyn d. 22. marts, hvor hans far på daværende tidspunkt var sognepræst. Ikke alene var faren præst, men også hans farfar, oldefar og tipoldefar.

Nu var han ikke helt ukendt med egnen, for hans fætter Rasmus Wilhelm Balslev boede i Jerslev sogn, og hans farbror - Rasmus far- havde været præst i Hammer sogn, og blev vist senere biskop.

 

Selv om han var en moden herre på 36 år, da han ankom til præstegården, så var han ugift.

I Skallerup sogn hed præsten Schrader og havde en - for Balslev - ikke uinteressant datter, nemlig den 18 år yngre Vilhelmine Nikoline Schrader. D. 18. oktober 1878 gjorde Schrader dem til mand og kone i Skallerup kirke.

De nygifte blev forældre første gang året efter, og de gav drengen navnet

Johan Vilhelm Balslev

Fødslen fandt sted 18. august og præcis 2 måneder gammel døbte hans far ham i Jelstrup kirke. Fadderne var mormoren, morfaren, mosteren og fætter Rasmus fra Jerslev.

Ved folketællingen i 1880 bor den lille familie i præstegården - en enkelt tjenestepige - Kirstine Mikkelsen fra Mårup sogn - bor også hos dem.

hjoerring, Vennebjerg, Jelstrup, Jelstrup sogn og by, En præstegaard, 8, FT-1880, C2701


 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Jens Frederik Balslev 40 Gift Husfaders,sognepræst   Uggerslev,Odense amt
Vilhelmine Nikoline Balslev født Schrada 22 Gift Hans hustru   Kjøbenhavn
Johan Vilhelm Balslev 1 Ugift Deres søn   Heri sognet
Kirstine Mikkelsen 27 Ugift Hans tjenestepige   Maarup,Hjørring amt

 

Naturligvis kan man ikke se det i folketællingen, men Vilhelmine er med barn. Fødslen sker d. 30 marts samme år - og den lille dreng, som det blev, blev døbt 25. maj 1880. Hele 2 præster stod fadder - morfaren og Budde-Lund, som var sognepræst i Harritslev sogn til

Knud Balslev 

Endnu flere præster blev samlet, da præsteparets første datter blev døbt. Hun blev født 18. december 1881 og blev døbt 24. februar 1882. Naturligvis, er det problematisk, at få samlet en flok præster om søndagen, så der for blev den lille

Camilla Martine Balslev

døbt en fredag. Morfaren var igen blandt fadderne, men også sognepræst Tønnesen fra Hjørring og sognepræst Jacobsen fra Bjergby.

Jo, var der ikke mange fødsler i Jelstrup sogn, så skulle pastor Balslev nok sørge for selv at levere varen.

16. september 1883 blev de forældre til endnu en datter. Hun fik navnet

Dorothea Balslev

Ved hendes dåb et par måneder efter, var det kun morfaren der stod fadder fra præstestanden. Mosteren og lærer Ishøy fra Jelstrup havde også fået æren.

Torkild Balslev

kom til verden, som den sidste af Balsleverne - i Jelstrup sogn. Det skete d. 18. juli 1885 og igen døbte faderen selv sit barn i kirke Denne gang var alle faddere taget fra familiens egne rækker, morfaren, moster Ida, morbror Ejnar, postmester Schrader og frue fra Skagen, som jo antageligt var i familie med Vilhelmine.

Men nu efter at have været sognepræst for Lyngby og Jelstrup sogne pakkede Balslev kone, børn, bibel og habengut, for han havde fået andet embede.

Bevares stadig i Vendsyssel, nemlig Sulsted sogn, som ligger lunt inde tæt på hjertet af Vendsyssel, hvor vestenvinden ikke er en nærmeste plagsomme og altid eksisterende nabo.

Familien flyttede ind i den smukke præstegård, der ligger i det der hedder Gl. Sulsted.

Her kom Jens Frederik Balslev til at virke som sognepræst de næste 27 år, og dermed var det ham, der viede mine oldeforældre, og døbte min farfar og alle hans søskende.

Vel ankommet og installeret med kone og 5 børn og godt i gang med embedet, døbte Balslev sit og Vilhelmines 6. barn - denne gang i Sulsted kirke.

Pigen - for det var det det blev - fik navnet

Anna Margrethe Balslev.

Foruden den lokale lærer Lauritsen, var det lykkedes Balslev at få Domprovst Pedersen og frue til at tage turen til Sulsted kirke for at stå fadder til den lille pige.

aalborg, Kær, Sulsted, Sulsted By, , 33 [21], FT-1890, C9754


 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Jens Frederik Balslev 50 Gift Husfader Sognepræst Vejerslev, Odense Amt
Vilhelmine Nikoline Balslev 32 Gift Husmoder   Kjøbenhavn
Johan Vilhelm Balslev 11 Ugift Barn   Jelstrup Sogn, Hjørring Amt
Knud Balslev 9 Ugift Barn   Jelstrup Sogn, Hjørring Amt
Kamile Martine Balslev 8 Ugift Barn   Jelstrup Sogn, Hjørring Amt
Dorthea Balslev 6 Ugift Barn   Jelstrup Sogn, Hjørring Amt
Torkil Balslev 4 Ugift Barn   Jelstrup Sogn, Hjørring Amt
Anne Magrethe Balslev 2 Ugift Barn   Sulsted Sogn, Aalborg Amt
Maren Magrete Jensen 23 Ugift Tjenestepige   Ajstrup Sogn, Aalborg Amt
Elvine Kirstine Jensen 16 Ugift Tjenestepige   Ajstrup Sogn, Aalborg Amt

 

 

Da Balslev fyldte 55 år d. 22. marts 1894, var han klar over, at han igen skulle være far. Hans kone Vilhelmine Nikoline nedkom d. 18. maj med datteren, som faderen 2 måneder efter døbte

Valborg Balslev.

Deres ældste søn Johan Vilhelm var på det tidspunkt discipel i Aalborg, var blandt fadderne - ligesom Jens Frederiks halvbror Theodor Christian Balslev var det. Han var - naturligvis - også sognepræst.

aalborg, Kær, Sulsted, Sulsted, 1, 185, FT-1901, D6522


 

Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Jens Frederik Balslev 22. Marts 1839 Gift husfader sognepræst Uggerslev, Odense Amt
Vilhelmine Nikoline. født Schrader 13. Marts 1857 Gift husmoder   Kjøbenhavn
Dorothea Balslev 16. Sept. 1883 Ugift barn   Jelstrup, Hjørring Amt
Anna Margrethe Balslev 24. Juni 1887 Ugift barn   Sulsted, Aalborg Amt
Valborg Balslev 18. Mai 1894 Ugift barn   Sulsted, Aalborg Amt
Karl Kornelius Gadegaard 7. Februar 1870 Ugift   kapellan Odby, Thisted Amt
Karen Marie Sørensen 22. Sept. 1864 Ugift tjenestetyende   Sulsted, Aalborg Amt

Gadegaard var kapellan indtil 1904, hvor Marius Jens Engel-Jensen overtog 1. januar 1905. Den aldrende Balslev overlod mangt og meget til Engel-JensenI 1909 blev han, altså Engel-Jensen sognepræst i Øster Nykirke sogn i Vejle Amt. I 1910 vendte han dog tilbage - det var for at gifte sig med Balslevs datter Dorothea.

I 1913 - d. 27. maj 1913 viede Balslev sin datter Valborg væk i Sulsted kirke, også til en sognepræst. Balslevs sønner havde brudt med flere generationers præsteembede. Den ældste blev toldassistent, Knud blev landinspektør og Torkild mistede livet i 1915 under et slag i Frankrig.

Vielsen af datteren Valborg var en af Balslevs sidste handlinger. I 1913 forlod han embedet og blev dermed pastor emeritus. Han døde 97 år gammel, og ligger begravet i Århus.

 

Sognepræst Christian Peter Møller

Ansat 1887-1890

Christian Peter kom til verden d. 16. august 1852 i Thisted sogn. Hans mor, Ane Christensdatter,  står opført som 43årig ved fødslen - mens faderen Peder Pedersen Møller så må have været omkring de 40.

Umiddelbart ligger det ikke i kortene, at den lille dreng skal blive præst, faderen er arbejdsmand - men kigger man i folketællingerne tyder det på, at  Christian Peter er deres eneste barn, og måske netop derfor, får han mulighed for at klatre langt op af den sociale rangstige.

I 1890 bor han i Jelstrup præstegård sammen med sine 14 år yngre hustru Karen Marie Andersen og tjenestepigen Nielsine Marie Ejlertsen, der er lige gammel som præstefruen. 

Om Møller og frue senere fik børn vides ikke i skrivende stund.

I forbindelse med bygning af den nye Lyngby kirke skænker Christian Peter Møller og den senere sognepræst Peter Anton Vilhelm Freuchen kirken et nyt dåbsfad. Læs mere om den nye kirkes tilblivelse her http://www.rubjergknudesogne.com/Meddelelser%20fra%20raadene/Lyngby%20kirkes%20flytning.htm

Sognepræst Anton  Pedersen

Ansat 1891-1901

Han blev født 3. juni 1862 i Aaby sogn. Da han ankom blev sognepræst for de 2 sogne, var han ugift - og det var han også 10 år efter ved folketællingen.

Han bor på præstegården sammen med 2 tjenestekarle, ansat ved landbruget, nemlig Søren Nielsen Christensen og Anton Edvard Larsen. En husbestyrerinde måtte han naturligvis også have, det var den 48 årige Susanne Kirstine Poulsen, og en tjenestepige Nielsine Petrine Nielsen. Mens de 2 ansatte begge stammede fra Jelstrup sogn, så var husbestyrerinden født i Sankt Hans sogn, og tjenestepigen i Rubjerg.

Ved året 1901s udgang forlader Anton Pedersen jobbet. Hvor han befinder sig de næste år vides ikke, men i 1914 dukker han op i København. Her står han opført som pastor emeritus og stud. jur. Det må altså antages, at han opgiver præstekaldet i en forholdsvis ung alder, og begynder at læse jura. Samtidig med skifter han det ordinere Pedersen ud med efternavnet Hvet - sikkert afsæt i Hvetbo.

Sognepræst P.A. Freuchen

Ansat 1902-1910

Da han ankom til sognet var han gift med Margrethe født Bølling. Han var en årgang 1870 - hun fra 1865. Begge antagelig rødder i København. To døtre var der i ægteskabet - Anna Margrethe og Ida begge med efternavnene Bølling Freuchen. I 1903 er præstkonen med barn igen. Den gravide præstekone tager til København for at føde sit barn. Drengen blive født 3. juledag 1903 på Sankt Lucas Stiftelsen. Da juleræset er overstået i Jelstrup og Lyngby sogne, drager den nybagte far til København, hvor han hjemmedøber den lille dreng Laurits Anton Bølling Freuchen, "hjemmedåben" fandt sted i Gothersgade 103, 2. sal i København.  Lige knap et halvt år gammel, hvor familien atter var samlet, blev Laurits fremvist i Jelstrup kirke. Blandt fadderne var tidliger birkedommer Carl Anton Freuchen, København som antagelig var farfar til drengen og Grosserer Bølling, antagelig morfaren, ligeledes fra København.

Det lader ikke til, at præsteparret fik flere børn.

I 1910 stopper Freuchen sin præstegerning i de 2 sogne, men glemmer ikke egnen. Han og den tidligere præst Christian Peter Møller skænkede den nybyggede Lyngby kirke et nyt dåbsfad da den stod færdig i 1913.

Hvor Freuchen tog hen efterfølgende ved jeg ikke, men fra 1926-1939 var han provst for Bjerre-Hattings Provsti. Det lader til, at sønnen Laurits blev dyrlæge.

Sognepræst N. Blichfeldt

Ansat 1912-1921

Efter Freuchens afrejse fra Jelstrup sognegård, fik man ansat Kristian Jensen Grøn. I folketællingen i 1911 bor han på Jelstrup præstegård - alene. Men Grøn, der kun blev konstitueret, var alligevel dybt engageret i sognenens ve og vel, og han mente, at tiden var inde til at bygge en ny kirke i Lyngby sogn. Han stod for indsamlinger og ansøgninger - ligesom han mente, at Lyngby nu skulle høre sammen med Rubjerg sogn.

Kirken blev påbegyndt i 1913 og i 1914 stod den færdig - der var det den nye sognepræst Nikolaj Blickfeldt, der stolt viste sin nye kirke frem.

Spentrup skole, hvor Nikolaj Blickfeldt blev født og voksede op. Hans far Harald Anton Blickfeldt, som var lærer på skolen fra 1877. Nederst: Nikolajs søster Astrid Margrethe, som var lærerinde på skolen sammen med sin far 1904-1906 og hans søster Charlotte Kristine, som i 1915 kom fra et lærerindejob på Lønstrup skole og hjem til faderen for at hjælpe til på skolen.

Nikolaj Blichfeldt blev født på Spentrup skole 12. marts 1880, i det hans far var lærer på skolen, ligesom han var kirkesanger.

Nikolaj blev døbt i kirken 18. april samme år i Spentrup kirke. Spentrup kirke var den kirke, hvor den landskendte Steen Steensen Blicher havde været præst og det var her på Spentrup kirkegård, han lå begravet.

Måske var det hans inspirationskilde for selv at blive præst en gang.

Han ankom som sognepræst til Rubjerg Præstegård i 1912. Han ankom som ugift, men i 1913 d. 4. juni sagde han ja i Spentrup kirke til købmandsdatteren Karen Helene Lerche.  Hun tog nu med til Vendsyssel og de 2 begyndte at stifte familie.

Deres første barn kom til verden d. 18. marts 1915 og fik navnet

Kjeld Harald Blichfeldt

af sin far i Rubjerg kirke d. 30. april samme år. Fadderne var morfaren Johannes Lerche og farfaren Harald Anton Blichfeldt - og så 2 af Nikolajs  søskende: Lillesøsteren Charlotte Kristine, der ved dåben var skolelærerinde i Mårup sogn, men samme år tog hjem til Spentrup for at hjælpe deres far med lærergerningen i Spentrup og lillebroren Karl Henrik, som var skolelærer i Hjørring.

At præsten holdt af egnen får sognebørnene vished for, da Karen Helene i 1916 d. 3. april nedkommer med endnu en søn. Han får navnet

Erik Vendelbo Blichfeldt.

I 1919. 4. september  nedkom Karen Helene med parrets første datter. Hun fik navnet

Kirsten Blichfeldt

Omend der står på sognekortet, at Nikolaj Blichfeldt var sognpræst i Rubjerg og Lyngby sogne frem til 1921, er der meget der tyder på, at det allerede var i 1920 at han flyttede. Pastor Langerhoff fra Mårup sogn står får diverse kirkelige handlinger i 1921.

Familien Blichfeldt flyttede til helt nye egne. Nemlig til Oksbøl i Sønderjylland. Den del,  der få dage forinden havde været en del af Tyskland, men netop var blevet en del af Danmark igen.

 

 

Folketælling 1921 i Oksbøl. Familien Blichfeldt havde taget 2 vendelbopiger med til Sønderjylland. Præstegården anno 1922 og præsteparret.

I 1922 lød der barneskrål fra præsteparrets 3. søn som faderen døbte

Hans Henrik Blichfeldt

Altså voksede der 4 børn - 3 drenge og en pige op på præstegården i Oksbøl.

Havde Nikolaj Blichfeldt begravet mange gennem tiderne, så var det dog den sværeste begravelse, han stod for 21. september 1933. Det var en 18årig landvæsenelev, der var død 4 dage forinden på Sønderborg Amtssygehus. Drengen var hans og Karen Helenes førstefødte Kjeld Harald

I 1943 fik Blichfeldt arbejde som sognepræst i Nordborg.

Han døde 5. oktober 1956 og blev begravet ved deres søn på Oksbøl kirkegård. Karen Helene døde 98 år gammel 3. januar 1885. Du kan se deres gravsten her

http://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/kg_foto.php

Deres søn Erik blev modstandsmand. Måske ikke så underligt, når han som ganske lille var flyttet til en egn som var kommet tilbage til Danmark fra Tyskland af. Han arbejdede sammen med Hilmar Baunsgaard den dag, hvor han blev angivet af en stikker. Jeg fandt følgende mindeord om ham her på nettet

http://www.hjv.dk/HHV/TRFS/HD%20FYN/Nyheder/Sider/MindeordErikBlichfeldt.aspx

 

 

Sognepræst E. K. Brygmann

Ansat 1922 -

28. februar 1922 var der bryllup i Mosbjerg kirke. Sognepræstens datter Vilhelmine Marie Elise Engberg skulle giftes. Hun var født i Tversted sogn, dengang hendes far var sognepræst der, den 19. maj 1896. Nu skulle hun stå brud, og brudgommen var den nyslået præst fra Rubjerg-Lyngby sogne Eggert Kristopher Brygmann, som var kommet til verden 4. februar 1893 i København. Hans far var snedker, men det lader til, at han kom ud fra en præsteslægt, således var Eggert Christoher sikkert opkaldt efter en forfader der var præst med samme navn.

Bruden fulgte naturligvis med til Rubjerg præstegård, hvor de nu skulle til at stifte familie. I folketællingen i 1925 optræder ægteparret med 2 sønner. Ingen af disse sønner blev dog født i Rubjerg sogn. Den førstefødte havde moren taget ophold hos forældrene i Mosbjerg, den anden søn blev født på Hjørring Sygehus. Senere fulgte yderligere 2 sønner og 1 datter -  men disse 3 kom til verden i Rubjerg Præstegård. Blandt fadderne var folk fra de 2 sogne, og bl.a. fik Holger Mikkelsen og hans hustru Ellen Mygind Mikkelsen fra Strandfogedgården lov til at stå fadder. Det lader til, at i hvert fald et par af sønnerne blev sognepræster.

Dette var ordene jeg har fundet om præsterne der døbte, konfirmerede, viede og begravede sognebørnene fra Lyngby sogn. En dejlig fredag - der bød på regeringsrokade - 9. august 2013.
Ann Nygaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 01:23

Min farmor Ane Kirstine Larsen, f. 5. august 1872, var søster til Peder Larsen Bach.

...
14.03 | 17:31

Hej Per
Tak for tippet, hendes død og begravelse er nu skrevet ind.

...
14.03 | 17:23

Hej Kirsten
Nej, jeg er desværre ikke lige umiddelbart i familie med hende. Tak for de pæne ord.

...
14.03 | 17:21

Hej Kim

Deværre har jeg ikke mere om ham, end det jeg har skrevet. Desværre, spændende mand.
Med venlig hilsen Ann

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE