Jens Bang

Indledning

Er man bare lidt kendt i Aalborg, kender man Jens Bang Stenhus, der på Østerå, hvor der en gang var en å og altså ikke en gade, som i dag.

Talrige gange har jeg stået overfor Jens Bang Stenhus og ventet på Rute 42 skulle fragte mig til Sulsted. Jeg har set det, og så alligevel ikke. Det har jo altid været der, og intet tyder på, at det ikke skulle være der, så jeg kan jo altid kigge på det næste gang.

Men når man alligevel kaster sine øjne på det, så bliver man imponeret. Magen til overdænget bygning, skal man lede længe efter, fyldt med krummelurer og dikkenoter. Jo, Jens Bang Stenhus er et mesterværk og burde vel ret beset være omgivet af en renæssancehave med snorelige hække og kugleformede buksbom, men det ligger der midt i centrum, hvor de fleste har mere travlt med at nå en bus, købe en bluse eller spise en pølse.

Søndag d. 25. august 2013 bragte Nordjyske Stiftstidende en fin artikel om Jens Bang skrevet af historiker Jakob Ørnbjerg. Desværre er min scanner ikke så stor at den kan tage de 2 sider, men jeg har tilladt mig, at skrive artiklen af.

Jens Bangs dødsfald skrevet ind i Budolfis kirkebog. Artiklen fra Nordjyske af Jakob Ørnbjerg fra søndag d. 25. august 2013 og endelig et af mine egne billeder af Jens Bang Stenhus fra 2013 - altså næsten 370 år efter hans død.

I stuerne hos Bang

Historie: I en artikelserie fortæller historiker Jakob Ørnbjerg om købmanden Jens Bang, som få kender for andet end hans stenhus på Østerågade i Aalborg.

Jens Bang er af mange lokalhistoriker blevet beskrevet som en ekstrem dygtig købmand, der dog samtidigt var Aalborgs meste forhadte mand, der udelukkende førte mange og lange retssager for at se andre menneskers ulykke og ruin. De sidste 2 søndage har vi afmonteret myten om Jens Bangs sindelag, ligesom der heller ikke er basis for at antage, at Jens Bang satte karikaturer og vrængemasker op på sit stenhus. Men var han så Aalborgs mest ensomme og forhadte mand?

Det siger sig selv, at Jens Bang som daglig leder af en international købmandsforretning dagligt må have været i kontakt med en masse mennesker, og al snak om hans ubehalgelige væsen til trods vidner de utallige og gentagne kontakter, aftaler og handelsforbindelser i ind- og udland om, at han nok ikke har været så ondskabsfuld, som mange ellers antager.

Forretninger betød retssager

Der er heller intet bevis for, at Jens Bang decideret skulle have moret sig med at føre de pågældende retssager. For Jens Bang drejede retssagerne sig helt klart om økonomisk gevisnt, forhaling af kreditorernes krav om betaling og fastholdelse af rettigheder. Alt sammen var det en disciplin, som Jens Bang mestrede til fulde. Desuden bør man huske på, at i 1600-tallets Danmark foregik meget handel på kredit og med gældsbeviser, værdipapirer, varer og arbejdskraft som de fortrukne betalingsmidler. Mange forretninger var ensbetydende med mange retssager, eftersom de færreste kunne eller ville betale deres gæld med klingende mønt.

I forbindelse med retssagerne har det været nævnt, at Jens Bang, når det for alvor kneb, søgte hjælp hos sine eneste og bedste ven Christian IV. Dog nævnes Jens Bang ikke en eneste gang i de over 3000 personlige breve, som kongen skrev 1589-1648, så noget varmt og personligt venskab har der næppe været tale om. Kongen hjalp da et par gange Jens Bang ud af nogle uheldige retssager, men det er værd at bemærke, at Christian IV hver gang tog sig godt betalt.

Til gengæld havde Jens Bang andre venner. Som købmand i Aalborg var et medlemssakb af Købmandsgildet Guds Legems Lav/Papegøjegildet obligatorisk for Jens Bang. Lavshuset ved Østerå, hvor købmændene festede og dansede, afholdt papegøjeskydning, spillede terninger, drak og svirede. Af de bevarede lavsprotokoller fremgår det, at Jens Bang deltog i møderne og de årlige fester og generelt bidrog til at festerne forløb på bedste vis.

For børnenes skyld

Heller ikke i sine unge år er der noget , der tyder på, at Jens Bang skulle have været helt umulig at være sammen med. I hvert fald blev han senest i 1592 gift med Maren Jørgensdatter, der var steddatter af Peder Finde, der havde været både byskriver, rådmand og borgmester i Aalborg. Hermed blev Jens Bang giftet ind i en af Aalborgs fineste familer, hvor man tilsyneladende ikke havde nogen skrupler med at optage den unge tilflytter fra Horsens i sine rækker.

Ægteskabet mellem Jens Bang og Maren Jørgensdatter var efter alt at dømme barnløst og vi ved intet om, hvordan ægtefællerne har haft det med hinanden i det daglige. I betragtning af, at Jens Bang konstant har været på farten i forretningsøjemed, har det været hustruen, der styrede både husholdningen og købmandsforretningen i stenhuset ved østerå. Som sådan var Maren Jørgensdatter en væsentlig del af forklaringen på Jens Bangs succes som købmand. Der er heller ingen tvivl om, at Jens Bang ønskede, at hans hustru skulle have det bedste, der kunne købes for penge. Hendes rigt udstyrede og farvestrålende garderobe blev ved hendes død vurderet til 125 dalere og Jens Bang lod hende begrave, som var hun af adelig herkomst.

Måske netop fordi Jens Bang og Maren Jørgensdatter ikek selv fik børn gav de gerne andre folks børn en god start på livet. Slår man efter i den ælste kirkebog for Skt. Budolfi Kirke i Aalborg fra årene 1626-1644 viser det sig, at Jens Bang og Maren Jørgensdatter sammenlagt stod fadder 46 gange. Det at stå fadder ved en barnedåb havde i 1600-tallet flere dimensioner. For det første gjaldt det selfølgelig om at fadderne skulle være vidne til og forpligte sig på at et nyt menneske blev optaget og siden oplært i den rette kristentro. I forlængelse heraf var valget af faddere en social indikator for, hvem man omgikkes i det daglige, og hvem man så op til i købstaden. For jo rigere og jo fornemmere faddere, jo mere prestige og jo mere værdifulde dåbsgaver blev der også de nybagte forældre til del.

Mens byens borgmester og råmænd tilsyneladende bevidst undlod at invitere Jens Bang og Maren Jørgensdatter til barnedåb inviterede byens unge købmænd og borgere, der stod udenfor magistraten, gerne Jens Bang og Maren Jørgensdatter, når der skulle døbes børn i Budolfi kirke. der findes også dokumentation for en del invitationer fra byens håndværere. Jens Bang havde tilsyneladende intet imod at stille op som fadder. At dåbsfestlighederne dertil har værret en succes for alle parter vidner de mange og ofte gentagne invitationer om. Man kan selvfølgelig undre sig lidt over, at borgmestrene og rådmændene aldrig inviterede Jens Bang til barnedåb, men her kan de forskellige uoverensstemmelser om blandt andet havneanlægget og byskatten, som vi hørte om sidste søndag , have spillet en vis rolle.

I Bangs værelse

Hvordan havde Jens Bang så indrettet sig i sit stenhus og hvad kan det fortælle os om hans personlighed? Det kan vurderingen af stenhuset indbo og inventar efter Maren Jørgensdatters død i sommeren 1639 give et bud på. I Stenhusets stueetage var der lagerrum, hvor grovvarer som norske jernovne, bordplader af sten fra Skåne og jernstænger var opmagasineret. På hjørnet af Østerå og Algade, hvor Svaneapoteket i dag holder til, havde Jens Bang sin krambod, hvorfra han solgte farvestrålende tøj og klæde. Fra stueetagen var desuden forbindelse til køkken og bryggers. Stenhusets øverste etager blev brugt som pulterrum og kornlofter, mens Jens Bang o Maren Jørgensdatter selv boede på stenhusets første sal. Denne fik man adgang til via en trappe fra Østerå og efter at værre trådt igennem døren stod man i Jens Bang forstue. Her var borde og stole, så gæsterne kunne afvente husherrens ankomst og herfra sikrede to døre forbindelse til etagens øvrige rum.

Åbnede man døren til venstre kom man "udi den søndre stue til gaden". Her stod Jens Bangs store udskårne himmelseng med gult ophæng sammen med en række solide egetræsmøbler i form af et stort skab, borde , en kiste fyldt til renden med håndklæder og pudevår, nogle små skrin og en stol overtrukket med brunt læder. Hvis det skulle knibe for Jens Bang at holde varmen mellem himmelsengens 7 tiner og 4 puder, kunne der tændes op i den pragtfulde sandstenskamin, hvis overligger fortsat er bevaret. Desuden nævnes grønne bænkehynder, der fortæller os, at der har været vægfast inventar som bænke, alkover og den slags, men eftersom bænkehynderne ikke regnes for vægfaste, kan vi altså se, at de har været der.

Valgte man derimod at åbne forstuens højre dør, trådte man "Udi dagligstuen til gaden". Her sørgede en jernkakkelovn for varmeforsynening og ligesom i den søndre stue var her borde, stole og vægfaste bænke. Fra den beskrivelse,der blev foretaget af Jens Bang Stenhus efter at svenske besættelsestropper havde forladt det i sommeren 1644, ved vi, at dagligstuens vægge, var udsmykket med "Egepernel", alså egetræspanelerd, er sikkert har været malet i stærke farver og udskåret i fantastiske mønstre og figurer.

 

Forsvundet billede

Det, der nok i sær har fanget gæsternes opmærksomhed i dagligstuen, har været to malede portrætter af Jens Bang og Maren Jørgensdatter samt tolv billeder malet på træ. De to portrætter er i dag sporløst forsvundet og vi kender ikke motiverne på de 12 billeder. Fra købmandshjem i Helsingør og Ribe ved vi, at motivvalget kunne spænde vidt, fra bibelske og mytologiske motiver til fyrsteportrætter og genrebilleder. På en hylde langs væggen stod opmarcheret 18 solide stenkrus, hvoraf to var med sølvlåg. Flere af Jens Bangs tunge sølvfade og kander kan også have befundet sig her. Der er dog næppe tvivl om, at et lille kunstfærdigt udarbejdet guldlam med diamantøjne har indtaget hædersplads i dagligstuen. Jens Bangs bogsamling, der bestod af en bønnebog, en lille tysk bibel og fem andre bøger kan også have stået i dagligstuen. Ærgerligt nok, nævnes titlerne på de 5 bøger ikke, men mon ikke der blandt dem har befundet sig lovsamlinger og søfartsbøger?

Var vi nu fortsat stik nord gennem dagligstuen kunne vi åbne en dør til "sengekammeret" der var første sals nordligste værelse. Her stod endnu en himmelseng, flere egetræsmøbler samt en kobberbrandsprøjte i tilfælde af, at der skulle opstå en ildebrand i stenhuset. Fra førstesalen var der adgang til en svalegang på stenhusets bagside hvorfra Jens Bang kunne overskue og dirigere arbejdet på sin gårdsplads.

Alt i alt ser det ikke ud til, at antagelserne om at Jens Bang skulle have været Aalborgs mest ensomme og forhadte mand holder stik. Jens Bang giftede sig ind i en af byens fornemeste familier og deltog i festerne i Guds Legems Lav. Han og hustruen stillede gerne op til barnedåb, selv om noget kunne tyde på, at magistraten bevidst boykottede parret. Forhadt af alle aalborgensere og totalt afskåret fra Aalborgs sociale liv var Jens Bang altså ikke. Hans stuer og bohave vidner desuden om velstand, kvalitetssans og smag for tilværelsens behagelige sider.

Her slutter historiker Jakob Ørnbjergs fortælling om Jens Bang. Desværre har jeg ikke de de 2 første artikler om Jens Bang, som han har skrevet, men alligevel giver denne ene artikel en idé om hvem manden bag stenhuset var.

29. august 2013. 70 års dagen for at den danske regering gik af og ikke ville gå tyskernes ærinde - og dagen hvor den helt store begivenhed var, at EU ville forbyde lakridspiber.
Ann Nygaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.08 | 01:08

Hej Ann.
Tusind tak for en dejlig tur ned af memory lane i Sulsted. Er selv født og opvokset ved stationsbyen og genkender steder og personer du skriver om.

...
12.08 | 10:21

Goddag Anne Nygaard

Ved du noget om sognefogeden Lars Jensens børn. Han blev dømt i den ovennævnte sag.Det gik rent galt for dem, ikke?

...
28.06 | 12:40

Ann Nygaard,
der er en fejl på linket til adressebogen for Skat.
Linket til skattebeløbene virker som det skal!
Mvh.
Ove

...
21.05 | 21:58

dejlig video fra børnehjemmet i Brønderslev men ved man hvilket årstal den er optaget i
mvh
Lisbeth

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE