Hammer Bakkers folk No. 2

Ørndalhuset

Her i Ørndalhuset boede Svensker Johan med sin kone Svensker Stine.

Svensker Johan hed rigtigt Johan Olivarius Olsson, og var født i Sverige 29. maj 1850. Han giftede sig med Inger Kristine Johansdatter. Hun blev kaldt Svensker Stine. Svensker Stine var født 15. november 1846 - og  ligesom sin mand født i Sverige.

I 1880 var de allerede forældre til 2 piger - nemlig Ane Emilie og Ida Karoline. De boede nu ikke sammen med dem, i hvert fald ikke den dag der var folketællingen, hvor de to piger var hos slagter Anton Nielsen og hustru. Svensker Stine og Svensker Johan havde nok også travlt med at tjene til dagen og vejen på Rødslet, og Svensker Stine var forøvrigt gravid igen.

Hun nedkom med Stense Petrea Johansen d. 13. juli 1880.

I 1884 flyttede ægteparret med børn til Ørndalhuset - et hus som Svensker Johan blev ejer af.

 Her er den lille familie ved folketællingen 1890 - Ane Emilie er fløjet fra reden

 aalborg, Kær, Hammer, Vodskov Mark og Brødland, , 22, FT-1890, D2569

     
Navn:Alder:Civilstand:Stilling i husstanden:Erhverv:Fødested:
Johan Olivius Olesen 39 Gift Husfader Landmand Morup, Sverige
Inger Kirstine Johansen 44 Gift Husmoder   Halland, Sverige
Ida Karoline Johansen 12 Ugift Barn   Hvorup S. Aalborg Amt
Stence Petrea Johansen 9 Ugift Barn   Lindholm, N. Sundby Sogn

2. maj 1892 nedkom Ane Emilie med Svensker Johan og Svensker Stines første barnebarn. Ane var blevet med barn i Oplev, Gravlev sogn. Det var Christen Sørensen fra Rold, der var faderen. Svensker Stine, Svensker Johan og deres datter Ida var blandt fadderne, ligesom Plantør Niels Nielsen fra Sulsted og Husmand Niels Sørensen fra Brødland. Drengen fik navnet Søren Christian Sørensen

Den lille Søren kom til at vokse op hjemme hos sine bedsteforældre, og her er han da også at finde i folketællingen i 1901. Ane Emilie blev senere gift med smed Marius Christensen, og boede i Aalborg, men Søren blev inde i Bakkerne.

Man kan læse på nettet, at hans bedstemor Svensker Stine til tider kunne være noget galsindet, hvor i mod Svensker Johan som oftest var i et strålende humør. Folk kunne høre ham på lang afstand, i sær når han havde brændevin med hjem og kom i sin lille arbejdsvogn med en stud som trækkraft, for Svensker Johan stod gerne op i vognen og sang mens han råbte af studen og gav den et pisk. Arbejde det kunne han, han var brølstærk. Svensker Stine kom nu også væk fra Hammer Bakker, hun tog på Torvet i Aalborg, hvor hun solgte kyllinger og høns.

Der blev givet aldersdispensation til Søren d. 17. marts 1906, så han kunne blive konfirmeret før sit fyldte 14. år - og konfirmeret det blev han, 22. april 1906. Senere det år var der folketælling, og han bor stadig hos bedsteforældrene, men nu bor Karl Oskar Olsen der også - sikkert også er et barnebarn af de aldrende ægtepar. Det er de samme 4 der bor der ved folketællingen i 1911, men i 1916 bor kun Svensker-Johan og Svensker- Stine ude i Ørndalhuset. Johan tjener 100 kr. årligt og betaler 1 kr. 30 øre i kommuneskat. Formue - det har han ingenting af.

10. november 1899 var en dejlig dag for familien. Stense Petrea skulle giftes. Den udvalgte var Niels Andersen, en murer fra Vester Hæsinge sogn på Fyn.

Da brylluppet var godt overstået i Hammer kirke drog de nygifte til Vester Hæsinge sogn, hvor de stiftede hjem og familie.

19. august 1919 var det slut med skønsang for skovens fugle, slut med snapsene for var livet slut for Johan Olivarius Olsson. Han døde i Ørndalhuset 69 år gammel. Han blev begravet på Vodskov Kirkegård 5 dage efter.

 

Nu var gode råd måske dyre for de fleste, men ikke for Svensker Stine. Nede i Vester Hæsinge sogn på Fyn hos Stense og Niels boede Johan, hendes bror, og nu sendte hun bud efter ham. Hun kunne måske ikke love ham guld og grønne skove, men skove det kunne hun da tilbyde ham lige udenfor.

I folketællingen i 1921 er det derfor

Kristine Olsen, født i Sverige 15. november 1846 og Johan Elaf Johansen, født i Sverige 26. februar 1849 der bor i Ørndalhuset.

17. marts 1935 døde Inger Kristine Olsson f. Johansdatter 88 år gammel. Hun blev begravet d. 22. marts 1935 på Vodskov kirkegård. Kun 14 dage efter Svensker-Stines død, døde hendes bror Johan Elaf, nemlig d. 1. april 1935. Han blev begravet 5. april 1935, ingen kendte navnene på deres forældre, ingen kendte navnet på Johan Eluf Johansens kone.

 

 

Vandsted

I Thomas Olesen Løkkens roman Sigerslet er der en del om Tækker Thomas. Tækker Thomas blev i det virkelige Hammer sogn kaldt Vej Søren, og hed såmænd Søren Christensen.

Søren Christensen blev født i Ajstrup sogn på Kirkegårdens Mark d. 21. juni 1863 som søn af husmand Christen Christensen og Mariane Pedersdatter.

Han falder for den 15 år yngre Birgitte Martine Rathke, som blev født 30. juli 1878 i Vadum sogn af ugifte Ane Kathrine Sørensen af Vadum Hosptal og udlagt som barnefader blev smedesvend Mathias Jens Rathke fra Lindholm.

Martine, som hun blev kaldt, giftede sig i første omgang med arbejdsmand Martinus Simonsen. De boede på Vang i Sulsted sogn.

Det var nu ikke længe Martine var gift med Martinus. Hun blev husbestyrerinde for Søren Christensen på Stapris, lige i udkanten af Hammer Bakker i Sulsted sogn. Det var nu bare en titel hun havde fået, da de ikke var gift, for de levede som mand og kone hele livet. Børn fik de også, selv om det ofte kneb noget mere med at få dem døbt.

Marius Stapris Christensen f. 14. december 1903 Staprishus, Sulsted, døbt 19. november 1905 Sulsted kirke

Mary Christense Stapris Christensen f. 10. september 1905 Staprishus, Sulsted, hjemmedøbt af kapellan Engell Jensen 14. september 1905

Agnes Kathrine Stapris Christensen f. 5. marts 1908 Staprishus, Sulsted døbt 1. december 1918 Vodskov kirke

Harald Frits Stapris Christensen f. 25. februar 1910, Staprishus, Sulsted, hjemmedøbt 26. marts 1910 Sulsted sogn, fremvist Vodskov kirke 17. november 1918

Christian Stapris Christensen f. 22. september 1916 Kikhaven, Torup sogn, Strø Herred, Frederiksborg amt, døbt 17. november 1918 Vodskov kirke

Karen Engri Stapris Chrisensen f. 3. december 1919 Vandsted, Hammer sogn døbt 22. august 1920 Vodskov kirke.

Som man kan se, var "ægtparret" en tur omkring Sjælland, inden de slog sig ned i Hammer Sogn i Vandsted. Vandsted ligger temmeligt langt fra Sagfører Olesens Møgelbjerg, men alligevel fik de 2 en del med hinanden at gøre.

Brødland Mølle som Vej-Søren foreslog Anders Olesen skulle stå på Brødland, Vodskov kirke - og nederst den sædvanlige "smørre" når Vej-Søren og Martine fik barn.

Vej-Søren var knaldhamrende dygtig til at tække huse, nøjagtig som Tække Thomas er i romanen "Sigerslet". Det har været efter sønnens fødsel i 1916 på Sjælland, at familien er flyttet til Vandsted i Hammer Sogn - altså længe efter, at Anders Olesen begyndte at opkøbe Hammer Bakker.

Sigerslet får Tækker Thomas og familie sat ud, og de må flytte på fattiggården. Da Sigerslet har fået ejendommen sat fint i stand - bortset fra nyt tag - ja, så får han lokket Tækker Thomas til det mod rigeligt klingende mønt. Efterfølgende lader han Tækker Thomas med familie flytte ind igen, nu som forpagtere, for Sigerslet har ændret holdning. Hvor der før bare skulle være skov og ingen huse og mennesker, så synes han nu, at der skal være lidt liv. Tækker Thomas og Sagfører Sigerslet står nu på lige fod end nogensinde. Tækker Thomas betaler ikke de 100 kr. for forpagtningen - men Sigerslet kan ikke sætte ham ud - Sigerslet betaler så heller ikke Tækker Thomas for at tække tage på hans huse.

Det er Tækker Thomas der en dag siger til Sigerslet, at han synes, at der skal stå en mølle på Brødland. Sigerslet bliver lidt rystet, for han har selv haft samme tanke. De aftaler, at Tækker Thomas skal købe den for ham.

I det virkelige liv i Bakkerne, vidste Vej-Søren, at der var en mølle til salg i Vrensted sogn, hans hjemegn. At Vej-Søren var involveret i sagen, kan man se ved folketællingen i 1925, han er nemlig ikke hjemme - han er i Vrensted.

Året efter - altså i 1926 er møllen samlet igen, og Vej-Søren og et par af hans sønner tækker den gamle mølle med lyng, så smukt, sagfører Olesens gartner Holm var nu også med til det. Han og Vej-Søren var også gode venner, og Holm havde stået fadder ved Søren og Martines børn. Alle var tilfredse med Møllen, den gjorde sig godt i landskabet.

Desværre nedbrændte den i 1947.

15. januar 1928 døde Husbestyrerinde i Vandsted Birgitte Martine Rathke 49 år gammel.

Hun blev begravet på Vodskov kirkegård en uge efter. Hvornår Vej-Søren døde, har jeg desværre endnu ikke fundet ud af.

 

Nu kan vi så lige så godt tage

Store Jens Peter

Møgelmosehus - Store Dal

I romanen "Sigerslet" er han nævnt som medaljemanden, et meget fint alias til Store Jens Peter.

D. 14. januar 1893 døde Store Jens Peters kone, eller Jens Peter Jensen, som han var døbt i V. Hassing kirke, efter at være født i selv samme sogn 17. maj 1828

Hun blev 69 år -  gjorde Mette Marie Nielsdatter. Hun var født så langt væk som i Voer sogn, som datter af gårdfæster Niels Olesen og Ane Margrethe Christensdatter. Hun blev født 1. marts 1824, og var dermed 4 år ældre end Store Jens Peter

8 dage gik der inden Store Jens Peter fik hende begravet på Hammer Kirkegård.

I 1845, 17 år gammel - befandt Store Jens Peter sig i Nørresundby, hvor han var tjenestedreng hos møller Bendtsen - mere om Nørresundby senere, for her følte han sig på hjemmebane.

Efter at have været en smut hjemme i fødesognet, ankom han til Langholt i Horsens sogn d. 13. november 1849.

Her blev han forelsket i Mette Marie Christensdatter, og de to blev gift i Horsens kirke 31. august 1851. Ægteparret boede i Graverhuset, og her begyndte de at få børn:

Marie Christine Jensdatter f. 22. november 1851

Jens Jensen f. 14. august 1853

Niels Jensen f. 25. februar 1856

Ole Christian Jensen f. 15. april 1858

Jens Marinus Jensen f. 3. april 1860

Store Jens Peter var ikke uden evner, og selv om han nu ikke længere var ansat på Langholt, opkøbte han gerne kvæg af Godsejer Ahlmann på Langholt.

Men ægteparret flyttede fra Graverhuset i starten af 1860erne og drog mod de forjættede Bakker, her slog de sig ned i Store Dal i Møgelmosehuset og her fødte Mette Marie ægteparrets yngste barn

Ane Margrethe Jensen f. 25. februar 1865

Nu var det ikke sådan at Store Jens Peter bare ville gå rundt derinde i Bakkerne, næh, han havde nok at se til - og var også noget snu... hvis han selv skulle sige det.

Ofte tog han turen til Nørresundby. Her var det kutyme, at når Store Jens Peter kom på besøg i de forskellige købmandsgårde, måtte personalet dekorere ham med medaljer og nøgler og kalde ham Kammerherre, hvis han til gengæld fik en dram eller 2, for Store Jens Peter ville gerne have sig en til halsen.

En gang lod han sig udråbe til Rigsdagsmand på Nørresundby Torv, og Store Jens Peter kunne såmænd godt lide alle klapsalverne.

Jo, Store Jens Peter var en vidtløftig herre, og nu var han blevet enkemand tillige.

Efter Mette Maries død blev Store Jens Peter mere og mere sær, og helt galt gik da for ham, da hans hus nedbrændte i efteråret 1897. Om det var ham, eller andre, der beskyldte Vild-Stine for at have gjort det ved jeg ikke, men da Vild Stine vendte tilbage til Bakkerne frikendt og med udbetalt erstatning, blev det Store Jens Peter der blev udråbt som syndebuk. Læs evt. Hammer Bakker Folk 1

Hvor og hvornår Store Jens Peter døde, er ikke lykkes mig endnu at finde ud af.

Søren Peter Holm

Gartner for Sagfører Anders Olesen

svigersøn af Niels Larsen og Johanne Marie f. Sørensdatter, Brødland

Fætter til Vej Sørens kon Birgitte Martine Rathke

Brødland og Gartnerboligen på Møgelbjerg

Gartner Grøn i Thomas Olesen Løkkens roman Sigerslet


Søren Peter Holm blev lige som hans kusine Birgitte Martine Rathke født på Hovedgården Rødslets Hospital. Her var deres mormor gangkone, og her boede hendes døtre. Søren blev født 10. februar 1873 af Karen Kirstine Martine Sørensen. Den udlagte barnefader var Janus Christian Holm, som var daglejer på Bjørnum. Han var også blandt fadderne ved dåben i Vadum kirke 10. april 1873.

Det var nu ikke meget gavn Peter, som han blev kaldt, fik af sine forældre. Moren emigrerede til Australien, og Peter voksede op hos bedsteforældrene, som i 1890 boede i Nørhalne.

Peter Holm bor i Hasseris i 1901, men er faldet for en pige der bor i Sulsted sogn. Hun hedder Jensine Larsen og stammer fra Brødland i Hammer Bakker, hvor hendes forældre Niels Larsen og Johanne Marie Sørensdatter stadig boede sammen med den datter hun havde fået med Niels Peter Nielsen, en smedelærling fra Nørresundby. Hun havde givet hende navnet

Johanne Marie Nielsen f. 31. juli 1898, Brødland, Hammer sogn.

Søren Peter Holm og Jensine Larsen tog i Sulsted kirke

10. december 1901

og gik ud derfra som mand og kone.

Nu skulle der altså andre boller på suppen, nu hun var blevet Peter Holms kone.

Ægteparret flyttede ind i Hammer Bakker, angiveligt til hendes forældre på Brødland

Her fik de sønnen

Martin Peter Holm f. 27. september 1902

De fik ham hjemmedøbt af Lærer Ersted 1. november samme år, men blev først fremvist i Hammer kirke 2. juledag 1913.

Hvordan det kom i stand, vides ikke, men Peter Holm blev ansat som gartner for Sagfører Olesen, og den lille familie flyttede ind i den tilhørende gartnerbolig. Den havde sagføreren og hans søster nu selv boet i, indtil Villa Møgelbjerg stod helt klar.

Thomas Olesen Løkken har i den grad også sagfører Sigerslets gartner med i hans roman. Her hedder gartneren Grøn. Sigerslet er bestemt ikke altid tilfreds med gartneren, som han fra tid til anden mener er for doven anlagt, og har travlt med alt muligt andet.

Ægteparret fik endnu et barn

Kristine Martine Holm f. 5. januar 1908

Den lille pige døde 29. december 1911, og blev begravet på sin 4 års fødselsdag på Vodskov kirkegård

så kunne de så nemt gå over og kigge til hende.

Søren Kristian Holm 27. januar 1917.

D. 3. maj 1922 nedkom den ældste Johanne Marie Nielsen med en datter, der fik navnet Anna Lise Nielsen. Hun kom til at bo hjemme hos Peter og Jensine.

Peter Holm beskærer frugttræerne i Villa Møgelbjergs have. Fotoet er lånt fra bogen Sagføreren

Normalt havde Sigerslet skovlen under Gartner Grøn, men en enkelt gang havde Grøn nu brugt sin snuhed, og at historien også skulle have fundet sted i virkeligheden er ganske vist.

Sagfører Olesen havde hunden Fenris, som han holdt uendeligt meget af, og var ham en trofast hund i mange år. Da Fenris ikke kunne mere og døde, blev Holm bestilt til at grave et hul til Sagføren kom hjem fra kontoret i Nørresundby. Holm havde også fået lagt hunden ned i graven, som han i virkeligheden ikke kunne lide, da den havde det med at snerre af ham.

 

Nu havde Holm tænkt, at han kunne score billige point ved sagføren, så han udstationerede en af sønnerne til at holde øje med hvornår sagføren ville nærme sig. Da Holm fik signalet gik han i gang med talen, om hvor god og trofast den havde tjent sin herre. Her blev sagfører Olesen så rørt og gav lyd fra sig, Holm virkede overrasket. Olesen sagde til Holm, at han var et godt menneske, og kunne bestille et nyt sæt tøj på hans regning.

Det var ikke den eneste gang, at Olesen gav tøj til familien Holm. Olesen gik jo fra Møgelbjerg til Stationen hver morgen og hver aften og han var en meget sirlig herre, så han forlangte, at Holm havde skovlet den lange vej inden Olesen kom gående. En dag havde Holm sendt en af sønnerne i stedet, hvilket Olesen nok tænkte skyldtes Holms dovenskab. Da Olesen kom hjem om aftenen, gik han over i gartnerboligen, og ville snakke med drengen, og fortalte ham, at han havde gjort et ganske flot stykke arbejde, og at han kunne tage til skrædderen og få 2 par bukser på hans regning.

Dagligdagen var, at Olesen skældte Holm ud, når det passede ham. En gang havde han dog fået mere end nok, og fyret ham. Holm svarede tilbage, at det var han kun glad for, i det han selv var fri for at sige op. Olesen havde jo nok regnet med, at Holm ville komme krybende, men Holm var fast besluttet på at slut var slut, og var ved at købe hus. Det kom Olesen for øre, og så måtte Sagfører Olesen gå den tunge gang til gartnerboligen, og give Holm en lønstigning på 100 kr. om året. I 1916 fik Holm 400 kr. årligt for at være gartner og få skæld ud.

Holm og hans kusines mand Vej Søren arbejdede sammen om at få møllen i Vrensted fragtet til Bakkerne og få den sat op. Søren tækkede, Holm var måske mere praktisk gris sammen med Vej Sørens sønner.

I alderdommen flyttede Jensine og Peter antageligt til Gl. Vodskov. Jensine døde 5. april 1952 på amtssygehuset i Aalborg og blev begravet 9. april. Peter, eller Søren Peter Holm som han var døbt, døde 28. juni 1964 80 år gammel i Gl. Vodskov - 1. juli blev han begravet ved siden af sin Jensine.

Som man kan læse, vendte Martin Holm hjem til Hammer sogn, og arbejde i Hammer Bakker i mange år. Han døde 17. januar 1995 i Vodskov, hans bror Søren Christian døde 29. arpil samme år. Hvis jeg husker tilbage, mindes jeg også, at min mormor og morfar har snakket om Holm, men hvad de sagde, har jeg ingen erindring om.
Dronning Margrethes 73 års fødselsdag 16. april 2013, en dag hvor nyderne er fyldte med bombeangrebet i Bosten i går under Bosten Marathon, og hvor folkeskolelærerne er lockoutet for 3. uge
Ann Nygaard

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

jørgen lund madsen | Svar 02.02.2018 17.22

Der står at store Jens Peters yngste barn hed Jens Marinus Jensen, det er en fejl, han hed Jens Martinus Jensen. Jeg er oldebarn af Jens Martinus og tipoldebarn

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

14.02 | 19:53

Jeg har gamle billeder fra Sulsted, men hvordan sender jeg dem og til hvem??
Det er af familien Vestergaard som boede på Vestergaard.

...
14.02 | 09:39

Hold kæft hvor er Sulsted kedelig. Jeg ligger nærmest over min skærm og sover ved at læse dette. Måske folk skulle få øjnene op for Vodskov.

...
02.02 | 23:55

Hej
Min mand Ole er også tip oldebarn til Søren Rynke... Vi bor i Hobro. Hvor bor du?

...
27.01 | 20:52

hej jeg vil hør om i noget om magnus bech olsen fra 1966til 1932 håd at i har noget nyt

med hilsen fra kim bech olsen
sanddalparlem 18 2
svendborg 5700

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE