Wonderful, wonderful Copenhagen

Som jeg har skrevet tidligere, var jeg gammel første gang jeg kom til København, vel omkring de 19. Da jeg var revisorassistent, var jeg en del på kurser i København, hvor vi altid boede i Studiestrædet.  Senere flyttede min bror Bo til København, og vi har således været der flere gange. Men kun en gang vil jeg betegne det som ferie, det var i 2006, hvor vi havde lånt en lejlighed på Strandvejen. Vi skulle have en på "opleveren" inden min bror og svigerinde sagde Ja til hinanden, og det fik vi.

 I 2006 ankom vi hen på aftenen, og næste dag, var planlagt til København, men det regnede så ganske forfærdeligt, at vi i stedet tog Nordsjælland. Da jeg var Handelsskolen i København,var vi på Louisiana, hvilket var en stor oplevelse for mig, ikke fordi jeg er specielt kunstinteressert, men fordi, at Louisiana er et rart sted at være. Det var nu ikke noget der var stemning for blandt mand og børn, men vi besøgte så i stedet Rungstedlund. Karen Blixen har altid facineret mig, og det var dejligt at se, hvor hun boede, og hvilken oase det er trods bilernes susen på Strandvejen så tæt på.

Kronborg

Kronborg har altid betydet meget i min bevidsthed, for min far var soldat på Kronborg. Allerede som lille pige, besøgte jeg stedet, så var jeg der med skolen, og vi har været der på vores små besøg hos min bror. Nu måtte vi endnu en gang søge ly og hjælp ved Holger Danske, for det stod ned i stænger udenfor, så det var ganske forfærdeligt, så det var en sand fornøjelse at gå rundt inde på slottet og selv det at gå rundt i de mørke kasematter var en liise.

Kronborg var bare det første slot vi besøgte, for jeg har altid haft et behov for at slæbe familien hen til den slags - og at det kan blive for meget - vender jeg tilbage til senere.

Vi fortsatte til Fredensborg Slot, hvor jeg også har været før. Vejret var så dårligt, og besøget så kort, at jeg ikke fik taget et eneste godt billede af det besøg. Desværre var vi også lige nogle få dage for sent på den til, at slottet var åbent. Om aftenen stod den på Bakken - her var vejret heldigvis lidt bedre.

Rundetårn

Udsigt fra Rundetårn.

Næste dag skinnede solen som den skal når man har ferie, og gerne skal have nogle gode billeder i kassen. At suge København til sig er en herlig ting.

Jeg var i København, da der blev begået postrøveri i Købmagergade og en politibetjent blev skudt - det var i 1988. Et af familiens mål med at besøge Købmagergade var at komme i Rundetårn. Det skuffede mig ikke. Jeg købte mig en plakat, som stadig hænger her i hjemmet. Jo, Rundetårn har det der skal til.

En af de sjove historier - eller tragiske historier, som endte godt, er historien om August Nielsen

Han var kordreng i Trinitatiskirke, og når præsten holdt tale, havde han ikke noget at lave. En søndag i sommeren i 1880 gik ham og Emil op i Rundetårn. Øverst oppe var der en luge ind til den midten af tårnet. Her var et brænderum, men midt i gulvet var der et hul, som gik hele vejen ned. August faldt og faldt og faldt indtil han nåede bunden. Jeg har hørt, at han faldt lidt blødt, for bunden var dækket med affald, som var smidt ned gennem den hule kerne gennem årene. Emil havde ledt efter ham, men havde opgivet, og først næste dag fik August forældre fat på Emil. De havde naturligvis været ude af dem selv over, at August ikke var kommet hjem. Nu begyndte man at lede efter ham og kaldte og råbte inde i Rundetårn, og August, der havde været bevidstløs i et døgn vågnede og gav lyd fra sig. Faren ville have en skorstensfejer til at file sig ned gennem skakten, men han turde ikke. Augusts far måtte ikke for politiet, så det endte med, at man bankede et hul nederst i Rundetårn ind til den hule kerne. August kom ud i det fri, havde slået et par tænder ud og så var han ellers blevet slået gul og blå. Folk havde stimlet sig sammen, og da han kom ud i det fri, havde de døbt ham August Rundetårn. August Rundetårn blev senere ansat i marinen, og blev uddannet dykker og mekaniker

Nyhavn

 

Nu går våren gennem Nyhavn fra Shanghai og til Kahyt,
nu har solens gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.
Alle havnens søde piger drikker forårsguden til.
Vi har øl i stride strømme, vi har sang og banjospil.

Se, en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst,
blot en lille lommelærke, men hvor kvidre den med lyst.
Sæt dig her ved Sørens side, hvis du ikke har kredit,
køb du kuns din flade kaffe, jeg skal fylde den med sprit.

Hvad er vintrens golde glæder imod vårens kåde leg?
Jeg vil elske hundred' piger, jeg skal gemme en til dig,
men når bæverdingen lukker, vil vi glide to og to,
går jeg ad en hønsestige til Kathinkas kyske bo.

Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord,
hun kan glatte pandens rynker, hun kan tømme lommens foer.
Og hver gang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik
med en lille tjat på kinden og en ekstra giggernik.

Kom med min søde nyhavnspige, lad mig elske dig i nat.
Se, en simpel hønsestige har til himlens dør jeg sat.
Jeg kan sprænge alle skranker, jeg kan bryde alle bånde,
men i aften bli'r jeg stille, blot du tar min store hånd

Intet sted drager mig mere end Nyhavn. Det er altid en fornøjelse at være der, det er: Balsam for sjælen, de smukke farverige huse, alle menneskerne, der er blevet draget ligesom mig, sidder, står og går, og suger til sig af livet som beværtninger og skibe giver, man suger til sig, og kan næsten ikke slippe, man må ud og sejle.

For kanalrundfarten er bestemt også et must - at stævne ud fra Nyhavn, sejle forbi Operaen, Den Lille Havfrue, Amaliehaven med Amalienborg og Marmorkirken i baggrunden, Christianshavn, mens båden sejler videre under de små lave broer, forbi Thorvaldsens Museum og meget mere, inden man igen er ved at være i Nyhavn. Når båden er lagt til kaj, har man bare lyst til, at tage en tur mere. Man besinder sig, og går i stedet igen rundt blandt bådene, menneskerne og beværtningerne.

Talrige gange når jeg var på kursus, sluttede vi aftenen i Nyhavn, og helt hen i november, har jeg siddet udenfor og nydt livet i fulde drag.

Amalienborg

Men vi fik os da taget sammen til at forlade Nyhavn og satte kursen mod Amalienborg og Amaliehaven. Majestæten var godt nok ikke hjemme, men det var hun, da hun fyldte 60 år. Tilfældigvis var vi i København i den påske, og da jeg ligesom opfangede, at vi ville være der den dag, var der ingen vej udenom, hele familien måtte ind på slotspladsen. Der var det jeg indså, hvad en københavnerbegivenhed er for en størrelse. Det var som om, at hele byen, gik i samme retning, mange med flag, og folk var i højt humør. Det var i sandhed en fornøjelse. Vi blev foreviget på pladsen den dag i år 2000 på et oversigtsbillede i Billed Bladet - det var som at lege "Find Holger". Senere var vi vidne til karetturen - og fik set Dronning Ingrid forlade Amalienborg, dagen før, så vi tilfældigvis Dronning Sonja, da hun aflagde besøg ved siden af hvor vi sad og fik os en forfriskning.

Jeg ved godt, at Amaliehaven er blevet udskældt en del i starten, men jeg synes det er et dejligt sted, og jeg synes også der altid har været mange mennesker der.

Marmorkirken

Efter at have slappet af og nydt livet i Amaliehaven, hvor børnene soppede lidt rundt i springvandet,  var det Marmorkirken som skulle besøges, hvilket var første gang. Smuk er den, også selv, om det ikke er nemt at få nogle gode billeder derinde fra mørket. Vi gik videre til Nyboder, som er så idyllerisk - men vi måtte videre til endnu et slot

 

Rosenborg Slot

Endnu engang blev familien slæbt med til et slot. Pigerne nægtede dog, at gå med og se kronjuvelerne, så det var kun Peer jeg fik overtalt. Bagefter gik vi en dejlig tur rundt i parken, og man forstår jo godt, at det er et frirum midt i den travle by.

Dagen inde i city var ved at være brugt. Vi smuttede den vej af Rundetårn en gang til, pigerne blev tegnet og så hjem i lejligheden.

Christinia og Christianshavn

Næste dag skinnede solen igen ned på de 5 Vendelboer, og inden længe drog vi mod indre by. Her var første stop - endnu et slot - nemlig Christiansborg Slot. Vi gik videre mod Christinia, som absolut måtte besøges. Frederikke, som var 8 år gammel, og havde ikke helt forstået det med Christinia. Hun var blevet slæbt til Kronborg, Fredensborg, Amalienborg, Rosenborg, Christiansborg, så mens vi travede rundt inde på Christinia, spurgte hun helt opgivende : "Er vi ikke snart på det der Christiniaborg". Akja.  Det var gåturen værd, og i sær nød vi livet efterfølgende ved Christianshavns Kanal, som vi dagen før havde sejlet på, da vi var på kanalrundfart. Senere lidt shopping på Strøget og så stod aftenen på Tivolitur. Dagen derpå skulle min bror giftes, og næste dag satte vi næsen mod Vendsyssel igen.

Taget ud af "Huset på Christianshavn"
Det var i første omgang slut på Københavner billeder her d. 10.03.2013, men mon ikke jeg en gang vender tilbage med flere , når jeg har fået scannet nogle af mine papirbilleder ind.
Ann Nygaard

Til toppen af denne side tryk her Wonderful Copenhagen eller vil du heller til At rejse er at leve

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.08 | 19:42

Hej Ann. På https://arkiv.dk/vis/4604627 - er der henvisninger til skolebilleder på Egnsmindesamlingen for Sulsted og Ajstrup Sogne, hvor Johannes Pietrucha er

...
07.08 | 09:02

Hej
Jeg kan huske Jepsen tydelig jeg er datter af Aksel Andersen som hade Høgholt
Han kom tit på besøg hos os , og min far gik ud til ham hver jul med mad.

...
04.08 | 19:44

Efter Mette Christines død i 1891 gifter NKJ sig med sin husholderske Christine i 1895. Deres dreng Johannes er fader til min fader Niels Knudsen Jørgensen.

...
27.07 | 16:13

Jeg husker ham udmærket, rund og altid sort i hovedet og med Alpehue,
husker udmærket skrotpladsen ved Sulsted.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE