Efterlysninger

Stor var lykke i nat, da jeg fandt min oldemors søster - hendes mand og deres 11 børn.

Familien Karoline Kristine Jensen og Lars Jensen giftede sig i Ajstrup kirke i 1900, og flyttede som  forholdsvis nygifte til Aalborg, og bosatte sig Urbansgade 22,1, Budolfi sogn. De er fundet i folketælling 1906 og 1911 på netop den adresse.

I 1916 fødte Karoline deres 9. barn, også med bopæl i Urbansgade 22. Jeg har dog ikke kunnet finde dem på den adresse i folketællingen det år.

Familien flytter til Vesteraa Gade 8 , Budolfi sogn, hvor de får yderligere 2 børn. De første børn

Thomas Christian Jensen 02.04.1900, født Ajstrup sogn

Sigrid Johanne Marie Jensen  22.07.1904, Budolfi sogn

Gerda Agate Jensen 11.02.1906, Budolfi sogn

Oskar Peter  ( undersøges om han er død som barn, og ikke fundet konfirmeret)

Ejnar Teodor Jensen 22.12.1908, Budolfi

Mary Elenora Jensen 26.07.1910, Budolfi

Sylvia Magda Jensen 03.10.1911 Budolfi

bliver  alle konfirmeret i Budolfi kirke. Den sidste jeg har kunnet finde er Sylvia Magda Jensen, der blev konfirmeret i 1925, med adresse Vesteraa Gade 8. Jeg har ikke kunnet finde familien i folketællingen på den adresse i 1925.

Jeg kan heller ikke finde de sidste 4 børns konfirmationer, og en har jeg positivt fundet død, nemlig den yngste:

Magnus Elvinus Jensen f. 29. august 1920, død 24. september 1999 i Aalborg.

og ligeledes hans søster, som har rundet de 100 år, og anses for ikke at leve mere:

Dagmar Ottilia Jensen 11.03.1913 Budolfi

Ved du hvor Magnus Elvinus Jensen eller Dagmar Ottilia er konfirmerede, så jeg kan finde ud af hvor familien bosatte sig efter Vesteraa ??? Eller har du stødt på dem eller nogle af deres søskende i anden forbindelse, hører jeg meget gerne fra dig.

Ove Christian Pedersen

Han var min tiptipoldefar.

Han blev:

Født 23. april 1824 i Taars sogn, søn af Peder Ovesen og Johanne Marie Christensdatter

Hjemmedøbt 26. april 1824 i Taars Sogn

Fremvist: 9. maj 1824 i Taars Kirke

Gift 25. februar 1848 i Ajstrup kirke med Andrea Vilhelmine Nielsdatter.

Ægteparret boede som ægtepar i Ajstrup Sogn, men flytter til Vrejlev sogn hvor de får den yngste søn i 1856. Familien flytter  senere i 1856 tilbage til Ajstrup sogn. I 1859 forlader Ove Christian Pedersen igen Ajstrup sogn, denne gang alene, og flytter til Em sogn.

Ægteparret bliver skilt.

Så forsvinder den gode mand, har du set ham nogen steder ? Da han nærmer sig de 200 år skal vi nok ikke forvente, at han er set i levende live de sidste par år.

Andrea Vilhemine er sådan set nem nok at følge - bortset fra, at hendes død og begravelse ikke er fundet. Hun giftede sig i 1868 i Ajstrup kirke med Lars Jensen. Lars Jensen døde i 1890 og blev begravet på Ajstrup kirkegård. Men hvor blev Andrea Vilhelmine af - hvor og hvornår døde hun ?

Se mere om Andrea og Ove Astrids Aner eller læs om dem her Carl & Ane Marie

De 4 børn i ægteskabet:

Øverst ( på vedhæftede billede)

Urmager Niels Peder Ovesen: Født 23.08.1847 Ajstrup sogn, død 13. december 1926 Brønderslev

Urmager Peder Ovesen, født 30. december 1849 Ajstrup sogn, død 21. marts 1923 Aalborg.

Nederst:

Kone Johanne Marie Ovesdatter. Født 12.02.1852 Ajstrup sogn - død 12.01.1928, Ajstrup Sogn.

Arbejdsmand Michael Ovesen. Født 29.09.1856 Vrejlev sogn, død 24.09.1915 Aalborg

Ved du hvor de er døde og begravede så hører jeg meget gerne fra dig.

Jens Chr. Christensen er min tiptipoldefar se evt. Astrids Aner.

han døde 24. oktober 1869, 57 år gammel i Ajstrup sogn og blev begravet 31. oktober 1869 i Ajstrup på kirkegården. Han havde giftet sig 11. februar 1837 med Karen Rasmusdatter. Forlovere ved dette bryllup er Karens fætter Claus Lorentzen og Peder Jensen, ved hvem Jens Chr. tjener. Sammen får de fem børn i deres ægteskab, som alle er født i Ajstrup sogn

Ane Cathrine Jensdatter f. 5. august 1837

Rasmus Christian Jensen f. 21. april 1840

Christine Jensdatter 27. februar 1843

Jens Jensen f. 2. december 1845

Gregers Peter Jensen f. 6. oktober 1848.

Familien optræder i flere folketællinger, og her står der, at Jens Chr. Christensen er født i København.

Går man til og afgangslisterne i gennem kan man se, at han ankom til Ajstrup sogn til normal skiftedag 1. november 1833 fra Horsens sogn.

Han ankom til Horsens sogn 1832 fra Ellern, en gård i Vester Hassing sogn.

Problemet er så, at der ikke er afgangs- og tilgangslister for V. Hassing sogn i de år.

Jeg søgte om hjælp på facebookgruppen genalogisk forum og fik hjælp:

Han blev konfirmeret i Øster Hassing sogn i 1826 15 år gammel. Hans forældre står opført til at være Christen Jensen og Karen Laursdatter. Han blev konfirmeret bl.a. sammen med en anden dreng der også var født i København.

Det står hen i det uvisse om Christen Jensen og Karen Laursdatter er adoptivforældre eller hans rigtige forældre.

 

De blev gift i tidsrummet 10. maj 1872 og 16. februar 1874.

10. maj nedkommer Ane Marie nemlig med deres førstefødte,

og hun står opført som ugift. Ved deres næste søns fødsel, 16. februar 1874 står de opført som ægtepar.

Læs evt. mere om ægteparret her Karetmageren & børn

De har tilknytning til flere sogne. Ane Marie er født i Alstrup, flytter bl.a. til Thise sogn, senere Jetsmark, for at føde deres førstefødte hos hendes eneste bror i Jerslev sogn. Peder er født i Saltum sogn, og vokset op der. Han rejser til Thise sogn, men første efter, at Ane Marie er nedkommet med sønnen Christian. Peder har en søster, som har giftet sig og bosat i Tolstrup sogn. De ovennævnte sogne - er efter min mening - gennemset og de er ikke fundet viet i nogle af disse.

Finder du dem viet, hører jeg gerne fra dig.

D. 13. november 1917 fødte Maren Kristine Pedersen Mørk en lille søn. Præsten i Brønderslev skrev i kirkebogen: NB: Barnet som var født ganske deformt og vist både blindt og døvt kom på en anstalt i København og døde og begravet herfra. Om det blev døbt eller navngivet har ikke kunnet oplyses.

Det kostede også Kristine, som hun blev kaldt, livet. Hendes mand, min oldefar Christian Carl Christiansen, var nu enkemand med 3 børn. Han giftede sig året efter.

Har du stødt på den lille deforme, blinde og døve dreng, hører jeg gerne fra dig.

 

Nyeste kommentarer

14.08 | 01:08

Hej Ann.
Tusind tak for en dejlig tur ned af memory lane i Sulsted. Er selv født og opvokset ved stationsbyen og genkender steder og personer du skriver om.

...
12.08 | 10:21

Goddag Anne Nygaard

Ved du noget om sognefogeden Lars Jensens børn. Han blev dømt i den ovennævnte sag.Det gik rent galt for dem, ikke?

...
28.06 | 12:40

Ann Nygaard,
der er en fejl på linket til adressebogen for Skat.
Linket til skattebeløbene virker som det skal!
Mvh.
Ove

...
21.05 | 21:58

dejlig video fra børnehjemmet i Brønderslev men ved man hvilket årstal den er optaget i
mvh
Lisbeth

...
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE